GAB

Det er dog de mest kedelige og mærkelige skoledage, jeg den sidste uges tid har haft i hele mit lærerliv.

Hvidovre Kommune har heldigvis valgt, at vi ikke bliver pålagt konfliktramt arbejde og i og med de elever, vi tjenestemænd har, ikke kommer i skole, kan vi ikke undervise. Nu er det så heldigt, at vi 4 tjenestemænd, som er på skolen, alle har vores områder at tage sig af, så vi kan godt få tiden til at gå, men hvor vi dog savner vores dejlige kolleger og ikke mindst lyden af børnestemmer.

Faktisk føler vi os udenfor,  fordi vi ikke kan deltage i alle de aktiviteter, som foregår i forbindelse med lock-outen.  Vi er dog af Danmarks Lærerforening levet bedt om, at vi deltager i videst muligt omfang og heldigvis er der aktiviteter også om eftermiddagen.

Onsdag var der Walkathon fra Hvidovre station til Friheden station – en tur på ca. 4km, som rigtigt mange deltog i.  Vi er ca. 500 lærere i kommunen og langt de fleste deltog, så det var noget af en lang række, som gik på Hvidovrevej og heldigvis var vejret noget bedre end da vi var på Christinsborg før påske.

Vi fik rigtigt mange positive tilkendegivelser i form af dyt m.m.m.

I går var der musikundervisning på Hvidovre Torv, hvor vi lavede bl.a. stomp

Hvad får jeg så tiden til at gå med.  Jeg har jo tilsynet med Håndarbejde og aldrig har skabene været så rydelige og rene.  Alt har været ude af skabene, så de kunne gøres rene – samtilge kasser og skuffer har været tømt og vasket af  - se bare her et par stykker af skaene.  Oven på skabene lå der en masse ting, så der var loddent af støv og også her er der nu rent og rydeligt :-D

Hvad så med den kommende uge ?

Det er kun de 6 skabe i selve lokalet, der er  blevet rengjort m.m., men ude på gangen har vi lige så mange skabe – depot- og lærerskabe, så der er nok at se til.

Tænk at jeg i den grad kan savne lyden af børn.  Nogle gange kan man godt synes, at ungerne larmer, men når de så ikke er der ja så savner man dem.  Heldigvis har en af børnehaveklasserne et par dage været i Billedkunstlokalet ved siden af Hå-lokalet og hvor har jeg nydt lyden af dem :-)

Intet er dog skidt uden at det er godt for noget :-D

Vi har 200 cykelstativer til ca. 300 cykler, så normalt kan det være svært at finde en plads, men altså ikke i disse dage :-D

En glad dreng

I går var vi til Påskefrokost hos min bror og svigerinde og endelig kunne jeg få afleveret sweateren til August.  Blev han glad ?  Det viser billedet vist tydeligt :-D .

Jeg var bange for, at den var blevet for snæver – men nej – den er perfekt.  August er snart 10 år og lægger an til at blive lige så lang og tynd, som sin far, der er 193 høj.

Påskefrokosten plejer at blive holdt i sommerhuset i Hornbæk, men for første gang siden Ebbe og Jette købte det for 15 år siden, var det hjemme hos dem.  Det var simpelthemn for koldt i Hornbæk.  De var deroppe i fredags for at hente påskepynten.  Der var isnende koldt og det ville tage en krig, at varme huset op.

Forleden faldt jeg over en sød opskrift på påske-cup-cakes, så dem måtte jeg bage til børnene, men om Jakob sagde, ville de voksne nok også godt have en, så sådan blev det:

Gul frugtfarve var ikke til at opdrive, så egentlig havde jeg opgivet, at bage dem, men det lykkedes da, at få dem lysegule med lidt safran og gurkemeje.  Jeg havde ikke fået købt sukkerkugler til pynt, så hvad gør en nøgen kvinde ?

Heldigvis havde jeg bolsher på lager, så de blev knust med en hammer :-D

Tænk at jeg skulle sige det

Det er en højst mærkværdelig situation, som ikke er sket før i mit lange lærerliv – en lock-out  af lærerne.

Til sommer har jeg været lærer i 40år.  Jeg elsker mit job og har absolut ikke lyst til at går til trods for, at jeg nærmer mig de 64.

Men for første gang siger jeg: “Godt jeg ikke har så mange år tilbage”  Hvor er det trist.

Men hvor alle mine kolleger og jeg selv føler os rigtigt meget trådt på, med den manglede tillid der er kommet os i møde i de sidste måneder.  Vi knokler og har gjort det gennem rigtigt mange år nu.

Da jeg startede som lærer havde vi ikke noget med at tælle timer og jeg har undervist op til 30 timer om ugen.  Det ville jeg da godt igen, hvis der ikke lige var alle de andre ting, vi skal lave.  Man lægger flere og flere opgaver ud til os – der er ikke grænser for, hvad vi skal tage os af. 

“I møder jer ihjel” – citat min mor, som gik af i 76.  Hun døde i 94 og er der blevet mindre mødeaktivitet siden da ?  Hun skulle bare lige vide, var vi bruger af tid i dag. 

Ind imellem er jeg ved at få kaffen galt i halsen, når jeg hører P4 om eftermiddagen.  Den sidste jeg hørte var at folkeskolen skulle tage sig af, at børnene fik tolerance over for homoseksuelle.  Det er sgu da en forældreopgave.  I det hele taget er der mange forældreopgaver, som vi skal tage sig af.

Hold da op, hvor kunne vi undervise meget mere, hvis forældrene påtog sig at opdrage deres børn ordentligt og tage sig af de ting, som man kan forvente af dem.  Når min egen pode er en så sød, social og fornuftig ung mand er det ikke skolens skyld, men Finns og min påvirkning.

For mig at se, er skolens største problem uvorne unger og inklusion.  Der skal kun være en, som spiller falsk i orkesteret for at det ikke fungere og vi sidder for det meste med 3-4 unger i klassen, som ødelægger undervisningen.  Jeg er sgu ikke socialpædagog, men uddannet til at undervise !!!!

Inklusion – min bare.  Da de “skæve” børn var under Amtet, kunne vi få masser af timer til støtte af det enkelte barn. Et eksempel – jeg havde i en klasse en dreng med ADHD – 12 timer ekstra fik vi til ham – hvilket vil sige, at der var en ekstra lærer eller støtteperson kun til ham.  I dag skal timerne tages fra vores specialundervisnings pulje.  Er den blevet større ?

Hvem var det, som ville have os til at tælle timer – ikke os.  Man havde ikke tillid til, at vi arbejdede nok, men da vi begyndte at tælle timer fandt man ud af, at vi faktisk arbejdede mere, end man troede.  Så begyndte nedskæringerne og man skar og skar helt ind til benet. Vi løb stærkere og stærkede  for at det ikke skulle gå ud over ungerne og da vi ikke kunne løbe hurtigere,  begyndte det at gå ud over ungerne.  Timetallet blev beskåret.  Hos os i Hvidovre begyndte det bl.a., at gå ud over klasserejserne.  Før kom en klasse på rejse hvert andet år, men nu er det kun 2 gange i et skoleforløb og kun 3 dage mod før 5 – der er simpelthen ikke timer nok til at give lærerne tiden til det.  I øvrigt får vi kun 9 timer ekstra pr. dag, når vi er på klasserejse hvilket betyder, at vi får 16,5 time pr. døgn – hvad med de sidste 7.5 timer.  Er vi ikke på arbejde om natten?  Mon vi bare lægger os til at sove uden, at lade sig påvirke af, at vi har ansvar for en masse unger ?  Overtidsbetaling ?  Det eksisterer ikke !!!

Min meget gode Håndarbejdsuddannelse fik jeg på Lærerhøjskolen, hvor jeg fik lov til at gå på kursus en dag om ugen 8 år i træk.  Det er så absolut ingen, som får i dag – det står meget skralt til med at få lov til at gå på kurser – var der nogen, som sagde noget om efteruddannelse ?

Og nej – vi går ikke hjem kl.2.  På min skole sidder der masser af kolleger, som sidder og arbejder efter skoletid.  Selv tager jeg hjem og arbejder hjemmefra.  Jeg har nemlig ingen små børn, så her er der mere fred og ro.  Og hvorfor må jeg ikke det ?  På flere og flere arbejdpladser giver man medarbejderne lov til at arbejde hjemmefra.  Har vi så fri, når vi er færdige med at forberede os.  Nej – det ligger hele tiden i underbevistheden.  Et eksempel jeg ofte bruger er, at Finn, som var dansklærer, kunne finde på, at rive en side ud af søndagsavisen, fordi han kunne bruge det i undervisningen.

Aldersreduktion – hvorfor ikke ?  Flere og flere steder får man gode seniorordninger.  I øvrigt bliver aldersreduktion mindre og mindre værd i undervisningstimer på grund af dårligere arbejdstidsaftaler  med kommunene.

Jeg kunne blive ved – men her kommer lige de sidste:

Hvor bliver man – på sit arbejde – udsat for at blive kaldt en møgso af et 10-årigt barn ? (det skal lige siges, at knægten bagefter var meget ked af det.  Han var godt klar over, at han var gået for vidt)

Hvor nøjes man med en 20 min. forkostpauce, som ofte bliver udhulet af, at man skal bruge tid på, at få de børn, som ikke vil, ud i spisefrikvarteret, som de skal på vores skole.?  Jeg spiser for det meste sammen med børnene, men får ofte hikke.

Hvor bliver man konstant udsat for indblanding i ens undervisning fra folk (forældre), som mener de har mere forstand end en, som har en 4-årig undervisningsuddannelse bag sig ?

Hvor bliver man konstant udsat for kritik i dagspressen ?

Det var en masse galde, der lige kom ud her.

Skal jeg på arbejde på tirsdag ? Ja – for jeg er en af de 4 tjenestemænd vi er på skolen.  Det bliver en højst mærkelig situation – 4 lærere, ledesen, rengøringen, det tekniske personale og børnene fra indskolingen (nogle af dagene).  Skal jeg undervise ? Nej for de børn jeg har, kommer ikke i skole.

Er jeg stadig glad for mit job.  Ja – jeg elsker det med alle de dejlige unger, jeg får lov til at arbejde med, for dem er der heldigvis flest af :-D

Hård men dejlig uge

I den forgangne uge har vi haft featureuge på skolen – Risby atter en gang.  Vi havde samme tema for 3 år siden og det med stor succes.  Hele skolen er forvandlet til en miniby med aller arter af funktioner.

Jeg befandt mig selvfølgelig på et kreativt værksted og hold da op hvor blev der produceret.  Jeg havde fået den geniale idé, at vi her – lige før påske – skulle lave påskepynt.

Jeg havde lavet nogle idéer med skabeloner – primært papirklip – men også et par syede ting, men det er sjovt at se, hvordan ungerne udfolder deres kreativitet og finder på mange sjove ting.

Den gode gamle skabelon med hønen med kyllingerne kom frem i lyset.  Jeg lavede et par stykker, da Jakob var lille.  En grøn til stuen og en blå til hans værelse.  De er begge gået til, men nu har jeg så fået lavet et par nye eksemplarer – den nederste i noget sjovt karton man kan købe hos CC-hobby

Det har været lidt af en opgave, at finde på idér til 37 børn fra  0. – 8.klasse, men de store var bare så søde til at hjælpe de små i gang. Der blev filtet og pyntet æg med bånd og perler.  Pompomer blev lavet til  kyllinger – nogle fandt på at bruge karteulden til reder – der blev klippet, klistret og syet - ja det er svært at fortælle om alt, der blev lavet og salget om lørdagen gik strygende.  Vi fik godt 1600kr i kassen og selv med materialeprisen er der et fint overskud.  Desværre fik jeg ikke, som ellers planlagt, taget nogle fotos.  2 lærere til 37 børn, som skal være kreative, kræver sin mand og ikke mindst ens hænder :-D

De penge der bliver tjent til en sådan uge kommer i skolens Basarkasse, som bruges til mange ting.  Bl.a. kan vores chef finde på, hvis det er rigtigt varmt i vejret, så at købe is til alle på skolen – ca. 700 børn og knap 100 voksne.  Har nogle forældre svært ved at klare udgifterne til en klasserejse bruges kassen også til det og til rigtigt mange andre gode ting.

Så selv om det har været en hård uge hvor jeg har læst 28 timer imod de sædvanlige 21, har det været en dejlig uge.

(Og lige et lille appendix her i disse for lærerne så hårde tider.  Mit normale timetal på 21 lektioner skyldes, at jeg har aldersreduktion plus et par timer mere i nedsat tid, som jeg selv betaler, så jeg er en af dem, som trækker gennemsnitstimetallet den “forkerte” vej)

YES – så lykkedes det endelig.  jeg har ikke kunnet få min Live Writer til at fungere.  Adskillige kombinationer af brugernavne og passwords er blevet prøvet og endelig ramte jeg det rigtige, så jeg nu er klar til at blogge igen.

Jeg ved godt, at jeg kan blogge direkte i Blogspot, men synes, at det bliver pænere denne vej.

FO 2 og 3

Februar måneds UFU – en dejlig sjælevarmer strikket i noget lækkert blødt Bluefaced Leister, som jeg købte af Bente på strikkefestivaleni efteråret.

og så min Wingspan – strikket af det lækre Bluefaced som jeg  vandt sidste år på UFO-bloggen og Arwetta.  jeg elsker de bløde garner, som overhovedet ikke kradser sarte mig :-D

FO 1

Så blev den færdig - pingvinsweateren til August.

Han var her forleden og blev meget glad, da han så, hvad jeg havde gang i.

Farven på billedet med borten er den korrekte.  Jeg er ikke helt tilfreds med strikket.  Det er blevet noget ujævnt, men jeg håber på, at det retter sig, når den er blevet vasket.

Godt jeg strikkede den længere end i opskriften.  Den "lille" mand løber nemlig kraftigt i vejret.  Trods sine godt 9 år er han allerede godt 140 cm høj, men OK - med en far på 193 cm er der også noget at gå efter :-D
   
A pro pos faderen - min dejlige nevø Jeppe - så bliver han 40 år i marts 2014 og jeg er allerede ved at planlægge hans fødselsdagsgave.  Han er meget glad for den bløde Avis-sweater jeg strikkede til ham for nogle år siden, så en ny sweater skal strikkes og til det lange rær må jeg hellere starte i god tid :-D