Besøgstæller

søndag, maj 18, 2008

Der bliver skam strikket

SuperKarla er færdig. Hun mangler kun nogle knapper. Rikkes cardigan er skam færdig. Jeg mangler "kun" monteringen. Så er der liiige noget andet på vej. Jeg er ret betaget af "Sukkertrøjen" og er startet på den i noget bomuld/acryl-garn, som jeg købte på tilbud i Kvickly engang i efteråret. Men, men, men - det vrimler med idéer lige nu, så den kommer nok til at ligge lidt på hylden. Jeg er startet på den første uglekjole, som jeg rigtigt gerne vil lave til Anna og Tilde - to af mine grandniecer, men så er der lige kommet en 1-års fødselsdag i vejen.

Når man som jeg har været lærer i snart 35 år og aldrig har været træt af det, er det jo fordi jeg elsker børn. Da jeg var længe om at få mit eget, afreagerede jeg på familiens og vennernes, så blandt "mine børn" er der mine bedste venners 3 dejlige "unger", som nu er voksne. Jeg passede dem ret ofte, da de var små og har strikket meget til dem. Jeg har ikke haft så meget kontakt med de 3 gennem de senere år , men nr. 2 - Mads Peter (32 år og iøvrigt min gudsøn) - er begyndt at nurse om Jakob og hans saxofonspil.

Mads Peter spiller selv sax og er startet på en hobby med at reparere saxofoner., og så har han fået den idé, at min håbefulde pode skal forsynes med nogle gode instrumenter. Er der en ung mand som stråler, når han snakker i telefon med Mads Peter ?

Men forleden var det mig, som lige tog telefonen, da Mads Peter ringede og så blev vi inviteret til hans søns 1 års fødselsdag. Bliver jeg nødt til at diske op med noget strik. Ja - selvfølgelig, så jeg har lige fundet en sød opskrift og garn - det har jeg selvfølgelig på lageret.

Meeeeeen - jeg bliver nødt til at erkende, at jeg har syndet og har købt garn. Min dejlige nevø trænger til lidt ekstra omsorg lige nu, så jeg skal have taget mig sammen til at lave hans 30-års fødselsdagsgave. Det er nu også på tide - han er lige blevet 35 :-)

Dengang startede jeg på en shetlands slipover, men har aldrig lavet den færdig. Den er ikke, som jeg vil have den, så i stedet vil jeg lave en avis-sweater til ham. Jeppe er lige så sart som jeg med hensyn til uld, så jeg har købt Arwetta til den. Jeg håber virkelig, at jeg kan få taget mig sammen til at strikke den. Jeppe er 193cm høj, så det er ikke et stykke småstrik, som skal laves.

Den side af familien er iøvrigt vant til, at jeg kan være længe om det :-) Det tog mig 14 år, at få lavet dåbsgaven til Jeppes søster færdig. Jeg startede nemlig på en navneklud til hende, da min svigerinde blev gravid første gang. Den blev ikke færdig til dåben og efterhånden blev det en joke i familien, at hun da altid kunne få den i konfirmationsgave. 4 måneder før hendes konfirmation tog jeg mig sammen, og så tog det mig faktisk kun 2 måneder at få den gjort færdig. Min mor syntes, at det store arbejde skulle monteres ordentligt, så hun var så sød at betale for det (det kostede 500kr i 85), men den hænger skam også stadig og pynter i Rikkes stue :-) Jeg vil prøve at få taget et billede af den ved lejlighed.

Det med navnekludene dyrkede jeg meget en overgang. Jeg købte dem hos Højskolernes Håndarbejde, og det er da blevet til nogle stykker. Jeg har lavet en mindre til min bror og svigerinde og en rimelig stor til Jakob. Den er nu aldrig blevet monteret. Måske skulle jeg tage mig sammen til at få det gjort.

Jeg har endnu en på bedding, men har ikke broderet i flere år. De dårlige øjne satte en stopper for det, men nu, hvor jeg har fået stærene fjernet, kunne jeg nok tage det op igen :-)

Jeg savner min pigeon...

... som lagde sig ned sidste sommer - netop fordi det var det træ, som gav skygge på terassen. Det er nu ikke det samme, at sidde under en parasol, specielt ikke, når den er mørkegrøn. Meeen det er nu ikke fordi jeg ellers mangler frugttræer i haven. Sidste week-end så de sådan ud:
Mon der kommer mange kirsebær i år ?
Og sommeræbler á la Guldborg
På det store træ er der både Skovfoged og Ingrid Marie.
Jeg skal nu have det beskåret det træ. Der er en masse vissent imellem og det er blevet så højt, at jeg slet ikke har glæde af æblerne i toppen, men OK - det har Sjaggerne, som plejer at besøge mig hver januar.
I forgrunden ligger der stadig rester fra Pigeonen. Det tager sin tid, at få fjernet et helt træ.

lørdag, maj 10, 2008

Det er skøøønt med cowboybukser :-)

Hold da op - hvor har jeg prøvet meget tøj de sidste par uger :-)

Nu er det jo blevet sommer, og når man har tabt 15-16kilo siden sidste sommer, kan man jo ikke bare bruge det sædvanlige :-)

Så meget tøj er blevet kasseret og en hel masse er kommet frem fra gemmerne. Min tøjstil er klassisk og mine farver har jeg valgt, så jeg kan sagtens bruge tøj, som har en del år på bagen, og lykke er at finde glemte ting i gemmerne, som jeg igen kan passe.

Og endnu større lykke er det, at finde ting, som jeg aldrig troede jeg kom til at kunne passe, som faktisk er for stort :-)

Og cowboy-bukserne !!!!

Dem kasserede jeg for en 10 år siden og overgav mig til noget elastisk, meeeen nu har jeg investeret i 2 nye par, som bare sidder :-)

Andet nyt er der skam også blevet købt. Nu skal jeg bare have lidt farve på armene, så de kan tåle at blive vist frem.

fredag, maj 02, 2008

Det er ikke min skyld det regner

ØV for et vejr. Lige nu står regner ned i tove uden for mine vinduer, og jeg skulle have været i Rødovre Centrum.

I går fik jeg nemlig fødselsdagsgaver på forhånd og et par af dem skal byttes.

Efter Finns død er det blevet en tradition, at min dejlige svigermor laver fødselsdagsmiddag for mig og det blev så i går.

Af Farmor og Farfar fik jeg lidt tingeltangel til Pandora-armbåndet, men den ene havde jeg i forvejen.

Af svigerinde Lone fik jeg en Iittala-tallerken.

Jakob har haft så travlt, at han ikke har fået købt gave til mig ------------------------------------------------------

HOLD DA OP FOR ET BRAG !!!! og så røg strømmen - midt i indlægget.

Nå men det ser ud til at lysne og hvis regner stopper snart, støder jeg til Jakob og så skal vi ud at shoppe.

Tænk - han elsker at shoppe med sin MOAR. Bare det ikke er i for mange tøj- eller strikkeforretninger :-)

SuperKarla er færdig

...men den skal lige vaskes og spændes op, før der kommer billeder.

Finn var med mig onsdag aften

Nej - bare rolig :-))))

Jeg tror hverken på reinkarnation, ånder eller andet i den retning, men Jakob og jeg var i Glassalen for at høre disse her og hvor jeg dog nød det.

Endnu en ting, som min dejlige gemal gav mig - nemlig kendskabet og derved glæden for den skønne irske musik og under meget af koncerten sad jeg og smilede ved tanken om det :-)

Det er utroligt de kan blive ved - de gamle mænd. Jeg tjekkede lige deres alder og 4 af dem, nærmer sig de 70.

Alligevel fik vi 2½times bragende skøn musik og hele Glassalen svingede med et meget medlevende publikum.

Allermest imponeret er jeg over Barney McKenna, der næsten ikke kan stå på sine ben, men hans fingre kan stadig danse på banjoen og selv med sin rustne stemme, kan han få hele salen til at lytte intenst, når han synger "I wish I had someone to love me".

Finn og jeg nåede at høre dem sammen 2 gange - den 2. gang var Jakob med. Han var ikke ret gammel - 10-11år ca., men dengang forstod han ikke meget af, hvad de sagde, så det var lidt af en skuffelse for ham. Men nu er det blevet en årlig tradition, at vi skal til Dubliners-koncert og har nu gjort det 3 år i træk. Det er jo ikke godt at vide, hvor længe de kan blive ved, så det er jo bare med at nyde dem, mens vi kan.