Besøgstæller

lørdag, september 05, 2015

Og så lidt om min kære pode og også lidt om mig

Den unge mand er lige startet på sit 5 år på matematikstudiet.   Han er et halvt år forsinket – skippede en eksamen fordi han ikke havde fået læst nok og derfor ikke ville få en særlig høj karakter.   Han bliver så kandidat til december næste år.  De gode karakterer skal han gerne have, for at få opfyldt sin ambition om at få en PHD.  Moderen er ret spændt på, hvor han så skal tage den henne.  Der er ikke ret mange PHD pladser på KU og slet ikke inden for Jakobs område.  Han taler om Boston, men Norge kan også være en mulighed.  Jeg ved godt, hvad jeg foretrækker :-D.  Det er ikke sådan, når man kun har den ene og desuden er enke – så skulle han ikke så gerne være alt for langt væk :-D
Her i sommer har han været 6 uger på ferie i Japan – denne gang sammen med et par kammerater.  Det har været en dejlig tur – jeg så billeder forleden – og han har virkelig fået genopfrisket sproget og lært endnu mere.  Men hvor han trængte til at komme hjem.  6 ugers sammen med andre var lige i overkanten for ham.  Hjemrejsen tog 35 timer på grund af forsinkelser og derved overnatning i Frankfurt, men heldigvis havde jeg mulighed for at møde ham i lufthavnen.

Jeg har nemlig fået en ny jobsammensætning.  Som nogle af jer måske har spottet, røg jeg for 5 år siden godt ned med nakken.  Ikke spor forbavsende.  I 14 år havde jeg skullet være stærk - først de 7 år med Finns kræftforløb og dernæst 7 år, hvor det gik ud på at få Jakob helskindet igennem at miste sin far som 13-årig.  Jeg har tidligere skrevet om, hvor stolt jeg var, da Jakob blev student - stolt over, at han klarede det så flot, men også over at min mission var lykkedes :-D og da Jakobs Japanrejse nærmede sig, kom reaktionen.  Det var en sej omgang og desværre fik jeg Benzodiazepin, hvilket jeg aldrig skulle have haft.  Det viste sig nemlig, at jeg har et stærkt afhængighedsgen, så det var en sej omgang at trappe ud af dem.  Det tog det meste af et år, før jeg var helt klar igen.  Siden da prøvede min chef at få mig til at gå af, men jeg er, som måske bekendt, et stædigt asen, så jeg holdt stand - jeg har ikke lyst til at gå af.
I foråret fik vi så en ny chef og hvilken èn :-D  Han fik selvfølgelig min historie og i stedet for at fokusere på mangler, kigge han på muligheder.  Hvor kunne en med min personlighed gøre gavn ?  En ny mulighed efter at SFO og skole er blevet en enhed, kan man arbejde begge steder, så jeg har nu fået timer i SFO´en :-D  Og hvor jeg dog nyder det :-D  Det har altid været de små, som har haft mit hjerte.  Da jeg blev uddannet, skulle man have et pædagogisk speciale og mit var de små børn.  Jeg har så nu 13 håndarbejdstimer og resten i SFO´en :-D
Jeg supplerer Kirsten, som har systuen og kan sidde og lave håndarbejde med børn, som gerne vil - sikken luksus. :-D 
Så jeg arbejder stadig trods min "høje" alder og har ingen planer om at stoppe sådan lige med det samme.  Jeg er på nedsat tid - 32 timer - og regner med langsomt at trappe længere ned, så jeg stille og roligt kan vænne mig til pensionisttilværeslen, som jo må komme på et eller andet tidspunkt.

Jeg har jo så fået andre mødetider - slipper for de mørke vintermorgener og kunne så hente Jakob i lufthavnen på en tirsdag, hvor jeg ikke har timer på skolen og derfor først møder kl. 13.30 :-D  


Hallooo - jeg er her endnu

Hold da op, hvor er det længe siden, at jeg sidst har skrevet på bloggen – næsten 1 år – men alt er vel :-D
Det har været et specielt år, hvor jeg har skullet vænne mig til de nye arbejdstider og den manglende forberedelsestid.  
Det er ikke fordi der ikke bliver strikket, men som så ofte har jeg for mange ting i gang på samme tid.

Noget bliver dog færdigt :-D 
Min niece Dortes ældste blev konfirmeret i foråret.  
Til Dortes konfirmation hæklede min søster og jeg sådanne små kurve til bordkort og da jeg fik arven efter Kirsten, fandt jeg opskriften og foreslog Dorte, at vi kunne bruge dem til Maries konfirmation.  Idéen blev mødt med kyshånd, så mosteren gik i gang med hækleriet.  40 stks. blev det til :-D Og som så ofte går det hurtigt, når man tager sig sammen.  Jeg var 3 måneder om at hækle de første 20 og 2 uger om de sidste 20 :-D

Og så har vi fået en lille ny efternøler i familien.  Mon I kan huske, at jeg for nogle år siden forkælede min nevø Jeppe med en Avissweater ?  Jeppe og hans kone Stine var gået fra hinanden, men fandt sammen igen.  De nåede at blive skilt og giftede sig så igen, da Jeppe skulle annoncere graviditeten, sagde han:  “Vi venter vores første barn af andet ægteskab” :-D
Sofus blev døbt for 3 uger siden.  Han er fra d.12 marts og altså snart 6 måneder gammel – vejer 8 kilo og er 72 cm lang, så han kunne ikke være i den Studsgaardske families dåbskjole, som min mor syede og broderede til min niece Rikkes barnedåb i 1974.  Jakob havde den også på, da han blev døbt.  Sofus´ storebror August blev også døbt i den, mens Tilde havde Stines families på.  Den sidste var heldigvis lidt større, så den blev det :-D   
Til bedstefærdrenes stor glæde, fik Sofus et mellemnavn – nemlig Ebbe, som både min kære broder hedder og også Stines far.

Den lille sweater, som jeg strikkede først til Sofus, var desværre alt for lille til ham, så nu er jeg i gang med et helt sæt – jeg strikker det i størrelse 18 måneder – det skulle nødigt være for lille :-D


Hvad jeg ellers har gang i vil jeg vise senere – jeg har ikke billeder lige nu.

PS:  Jeg kan bare ikke får min Livewriter til at uploade, så nu må vi se, hvordan det ser ud, når jeg skriver direkte på Blogspot.  I øvrigt synes jeg, at min blog ser lidt kedelig ud, så jeg må se at finde ud af det med layoutet.