Besøgstæller

søndag, marts 25, 2007

Her er hemmeligheden

Så fik jeg afleveret fødselsdagsgaven til min søster, så nu kan jeg godt vise den her:

Opskriften har jeg fra "Knitters", men det har vist sig, at den også er i "Victorian Lace Today".

Tørklædet er strikket i noget meget blødt Kid-mohair, som jeg købte for et par år siden af Ingeborg og vejer kun 46 g.

I går fik jeg afleveret de 3 børneprojekter (se d. 19.3, d. 15.2 og d. 31.1), som jeg nyligt har lavet til min grandnevø August og hans lillesøster Tilde. Nu er jeg i gang med at strikke endnu en Opalsweater til Otto.

mandag, marts 19, 2007

Atter garn fra lageret

Så er endnu en opgave løst:
281 g garn er brugt og marts måneds opgave i Webstriks Knitalong er strikket.

En drengesweater str. 4/5 år strikket efter Vivians opskrift i dobbelt Opalgarn.

Først ville jeg strikke den med den råhvide som den ene farve, men det opgav jeg meget hurtigt. Den blå farver i Opalgarnet er så klar og flot, at jeg synes det ville være synd at dæmpe den med den hvide. Så i stedet brugte jeg dobbelt af det stribede. Det var lidt svært, at få striberne til at følges helt ad, men så rettede jeg bare garnet til, når jeg kom til et skarpt farveskift. Den er blevet lidt tæt i strikningen, så jeg overvejer, at bruge p 5 til den næste, som jeg starter på i aften.

Endnu en ting er færdig, men den venter jeg lidt med at vise. Det er nemlig en gave.

søndag, marts 11, 2007

Er jeg ikke bare dygtig :-)

Hold da op hvor jeg hygger mig og er bare lidt stolt af mig selv. Nu har jeg endelig fået tilføjet min "Pet". Jeg har haft den længe, men har ikke rigtigt vidst, hvordan man gjorde. Efterhånden har jeg dog fundet ud af lidt af det med HTML-sproget. En ting er så at få sat den ind. Det kunne jeg efterhånden godt finde ud af. Men der skete det samme, som med Heritage-billedet. Den blev for stor, og skubbede hele sidebaren ned. Men sørme om så ikke kvindfolket her kunne finde ud af, at gå ind i Html-skriften og rette højde og bredde - og endda med det rigtige forhold mellem dem. Man er vel matematiker :-)))))

Rettelse

Det har vist sig, at linket til tasken fra Knitty linkede forkert, så det er nu rettet. Du får det også lige her: http://knitty.com/ISSUEfall04/PATTunbiased.html

lørdag, marts 10, 2007

Edit

Desværre har jeg været nødt til at gøre "MyHeritage" billedet mindre. Det fik hele min sidebar til at glide meget langt ned på siden, så..... Læg i øvrigt mærke til, at jeg har tilsluttet mig Nordic KnitBlog

tirsdag, marts 06, 2007

Se lige hvem jeg ligner

Denne idé fik jeg fra Marianne. At det er Alec Guinnes jeg ligner mest, er jeg da faktisk lidt stolt af. Ikke fordi han er specielt køn, men jeg har altid haft stor respekt for hans skuespillerkunst :-))))