Besøgstæller

søndag, august 30, 2009

Jeg har skam også været flittig...

..så der skam både blevet strikket og hæklet.

I den næstsidste uge af ferien, var vi en tur på Rosenbog sammen med min niece Rikke med familie. Bagefter tog vi hjem til Rikke og Jens og fik dejlig aftensmad :-) Anna og jeg legede med Barbiedukken og blev enige om, at den manglede en prinsessekjole, så se lige her:

Ja - det ser lidt mærkeligt ud, men det er et liv med ærmer - skørtet mangler. Fin skal den være, så der kommer nogle perler med ind.

Den lille dame bliver 4år her i september, så jeg har også lavet lidt til hende selv:

Mon ikke Grandfasteren bliver populær :-)

Mine kære broder bliver 65 til oktober, så endnu en Guernsey er på vej:

Garnet er brunt og det bødeste merino - Opera fra Løve garn - købt for en slik hos den lokale :-)

Ind imellem alt dette strikker jeg på kabletrøjen. Det ene ærme er færdigt og på det første forstykke, er jeg kommet hertil:

Skolestart

Hvor jeg dog ikke synes, at det er sjovt, når ferien er slut, men det har da været en positiv omgang i år.

De første par dage var hårde. 77 nye børn man skal lære navne på, men heldigvis har jeg nemt ved det, så det er gået hurtigt med de to klasser, jeg har i matematik m.m. Der er h.h.v.26, 26, og 25 børn i klasserne - det er godt nok mange, men hvor er de dog søde, så man mærker det faktisk ikke :-) Der er stor forskel på 4. og 6.klasse - det vidste jeg godt, men når det så samtidig er nogle utroligt dejlige unger, så .... :-)))))

I fredags var vi på cykeltur til Brøndby Strand med hele flokken. En tur på 9 km hver hver - uden en eneste mislyd :-) Ca. 70 unger på en lang cykeltur og som gik til opgaven med at bygge sandslotte i hold mixet af de tre klasser. Det er bare lykken :-)))))

Et ekstra plus på turen var, at det sørme lykkedes mig at finde perikon, så vinter snapsen er i hus.

Jeg er her skam endnu...

.... men den sidste del af ferien blev ikke helt som forventet.

Min stakkels svigermor har nemlig nu ligget på hospitalet i 5 uger, så megen af min tid går med hospitalsbesøg. Min svigerinde Lone ringer til sin mor hver aften og for 5 uger siden, kunne hun ikke få fat i hende. Lone blev nervøs og tog ud til hende og godt var det. Der lå stakkels Farmor på badeværelsesgulvet og havde ligget der siden engang i løbet af natten. Lone ringede efter mig, så vi kunne få bugseret Farmor ind i seng. Heldigvis var der ikke sket det store, men hun havde fået trykket et par ribben og var rimeligt handicappet af det.

Sådan gik et par dage - Farmor ville ikke have hjælp, men så fik Lone hende heldigvis overbevist om, at den ikke gik længere, fik hende indlagt på Geriatrisk afd. på Hvidovre Hospital og der har hun været siden.

Hun fik væskebalancen genoprettet og blev udstyret med en rollator ("Du har ret Anne - den er nu god sådan en":-)) og det gik hurtigt fremad. Hjemmeplejen blev kontaktet og alt blev gjort klappet og klart til at hun kunne komme hjem med diverse hjælpemidler. Men et par dage før det, fik hun en mindre blodprop og ja - så skulle der atter noget genoptræning til.

Farmor er heldigvis tilpas stædig til at kæmpe, så hun kom atter på benene og vil man selv, når personalet ikke er hurtige nok til at komme og hjælpe en på toilettet. Ak-ja. Resultat - hun faldt igen og brækkede højre hånd. Men jeg vil næsten sige heldigvis, at den var brækket og ikke forstuvet, for hun kunne hurtigt støtte sig til rollatoren igen og er oppegående, men - selvfølgelig er hun blevet meget bange for at falde, så det går kun langsomt fremad.

Farmor har kun Lone, Jakob og mig, så jeg besøger hende stort set hver dag. Heldigt var det, at det blev Hvidovre Hospital og ikke Glostrup - det tager kun 5-10minutter at komme derover, og det er kun en mindre omvej, når jeg kører hjem fra skole :-)