Besøgstæller

onsdag, juli 24, 2013

En ganske særlig dag :-D

Grunden til, at jeg har valgt Dreambirden lige nu er dels, at jeg har garnet til den, men også fordi jeg synes, at det kunne være sjovt at bruge det til en ganske bestemt lejlighed.  Som tidligere nævnt, skal jeg nemlig en tur på Amalienborg til efteråret.

Den 1.august bliver en af de store mærkedage i mit liv.  Så er det nemlig 40 år siden, at jeg blev ansat som lærer i Hvidovre Kommune  og det er på samme skole alle 40 år.  Det skal fejres og jeg har sagt ja-tak til “hele pakken” hvilket bl.a. betyder, at jeg får Dronningens fortjenstmedalje i sølv.  Sådan en skal man jo takke for og jeg synes, at det kunne være sjovt, at have et flot stykke håndarbejde på, hvis det bliver Dronningen jeg skal møde.  Så har vi da noget at tale om :-D

scan0392

Det første skolelærerbillede taget i efteråret 73.  Krøllerne ?  Som jeg plejer at sige:  Krøllerne køber jeg ude i byen, men hårfarven er min egen (jeg er nemlig rimelig stolt af, at jeg i en alder af 64år kun har ganske få grå hår LOL)

40 år på samme skole.  Det er mærkeligt at tænke på, men jeg er lige så glad for mit job i dag, som jeg altid har været med alle de dejlige børn, som jeg får lov til at arbejde med.  Det bliver aldrig kedeligt at være lærer.  Der sker jo hele tiden ændringer og ikke to dage er ens.

Der pilles op – vakles – strikkes – pilles op igen m.m.m.

Hold da op, hvor bliver jeg fristet lige nu, så jeg er starte på flere ting, som bliver pillet op igen eller lagt til side til senere strikning.

Dreambird var den første og det bliver også den jeg strikker lige nu

dream

Garnet er en lækker kid-mohair og et selvstribende garn, som Bente (jeg kan ikke lige finde linket) har spundet til mig.

Men så er der jo lige denne her:

soo feminine

Jeg ville bruge dette garn som bundgarn, så et påbegyndt sjal er blevet pillet op, men mohairgarnet til højre indeholder uld, så det kradser mig – om igen

garn

Nadita Swings har masser af skønne opskrifter, så denne har også fristet

delight

Men jeg er ikke helt sikker på, at der er nok af bundgarnet, så det er det, jeg bruger til Dreambird.

spring

Forleden faldt jeg over denne.  Designeren har brugt Dreambird som inspiration -den skal helt bestemt strikkes og jeg har bestilt garn til den.  For mig er det jo et stort problem, at finde et smukt selvstribende garn, som er i merinould.  Det findes, men koster en bondegård.  I stedet kan det gøres i bomuld og jeg har det skønneste bomuld/silkegarn liggende, som kan bruges til bund.  Det er lidt spændende om det bliver for tungt.

En dejlig søndag :-D

I søndags var vi på familie”skovtur”.

I år skal vi ikke til Hjørring i ferien.  Trine og Jeppe trængte til at holde ferie oven på bryllupsfesten.  I stedet foreslog jeg, at de kom en tur til København og sådan blev det.

Trine ville gerne vise drengene København og fik den geniale idé at samle tropperne, så vi kunne mødes og have en hyggelig dag.  Vi var 17 – min bror og hans kone, min svoger, min nevø med familie og tre af mine niecer med deres fmilier,

Vi startede i Kongens Have med at spise medbragt fr0kost.

Tøserne (Anna og Tilde) elsker at hænge på Jakob

jakob og unger

Vi skulle da lige have et billede af ungerne: Aksel, Marius, Tilde August og Anna (Otto var på spejderlejr)

HC andersen

Derefter gik turen til Amalienborg, hvor jeg kunne imponere ungerne med, at jeg skal en tur indenfor til efteråret (mere om det senere).

Videre mod Nyhavn – gennem Amaliehaven, hvor ungerne kunne forfriske sig ved springvandet

springvand 

Det var lige vejr til en Havnerundfart – behøver jeg ar fortælle, at det var skønt at komme ud på vandet i den varme.  I øvrigt kan jeg anbefale Netto-bådende – 40kr for en tur på en time.

Der ventes:

havne

Atter mod Kongens Have, hvor ungerne kunne lege og se teater.

Dagen sluttede med en gang pizzaspisning i gården i Sølvgade, hvor både min bror og min niece med familier bor.

Skøøøn dag – mon ikke vi gentager den :-D

mandag, juli 15, 2013

Endelig

lykkedes det for den unge mand, at få et fast job. 

Han har netop afsluttet sit 2. år på matematikstudiet på KU.

Siden han kom hjem fra Japan har han ikke haft et job med en stabil indtægt, men et arbejde, hvor der indimellem var nok at rive i og til andre tider stort set intet.

Det er ikke nemt for de studerende, at finde et fast arbejde, men sørme om ikke Jakob har fået drømmejobbet.  På universitetet har man en ordning med, at de ældre studerende hjælper de nyere – de kaldes instruktorer - og det er sådan et par stykker han har fået, så han er sikret en hvis indtægt det næste års tid. 

Er han glad – og når man først har fået foden indenfor :-D

søndag, juli 07, 2013

En ekstra bonus :-D

Jeg glemte da lige at nævne, at jeg i går også fik en ekstra bonus, nemlig en forsinket fødselsdagsgave fra min svigerinde Lone.  Et gavekort på 400kr til Sommerfuglen :-D

Lone har indenfor 7år (2003-2010) mistet både sin bror – min Finn – og begge sine forældre – mine dejlige svigerfoældre.  Lone er aldrig blevet gift erller har fået børn - hun har kun Jakob og mig tilbage som nær familie, så vi bliver forkælet og selvfølgelig forkæler vi også hende :-D

MUMS hvor bliver det lækkert at gå i Sommerfuglen med sådan et gavekort.  I går aftes sad jeg og studerede Sommerfuglens hjemmeside.  Jeg mangler jo ikke garn, så jeg tror, at jeg vil investere i sådan et sæt.  Jeg elsker mine Knitpropinde, men har efterhånden fået knækket en del af træpindene, så jeg er ved at udskifte dem med metalpinde, men disse er billigere og ser gode ud, så jeg tror det bliver dem.

Har du prøvet at strikke med dem, må du gerne dele din e erfaringer med mig :-D

Dejlig aften

Det er ikke hver dag, at man i min alder bliver inviteret ud at spise af en ung mand.  Lige siden Jakob kom hjem fra Japan har han snakket om, at vi skulle smage rigtig tilberedt japansk mad.  Ikke noget med kun Sushi, som kun er en lille del af det japanske køkken.

Han har brugt en del tid på, at søge efter det rigtige sted og i går skulle det så være, så den unge mand inviterede sin faster og sin mor ud at spise.

Restaurenten er denne her – Sukiaki, som ligger på Vesterbrogade – ikke langt fra Hovedbanegården.  Vi skulle opleve noget specielt, så Jakob havde reserveret et Teppanyaki bord, som ser sådan ud:

restaurante_-_teppan_yaki_-_interior

Man sidder rundt om en stegeplade, hvor kokken tilbereder maden lige foran dig.  Hold op, hvor var det fascinerende at se, hvor dygtig og hurtig kokken var.  Man kunne også sidde og lære nogle triks :-D 

‘Det var utrolig lækker mad – absolut ikke billigt – men jeg vil absolut anbefale det.  Jeg kan godt forstå, at den unge mand blev endnu slankere de 5 måneder i Japan.  Maden er jo sund og så spiser de ikke så store portioner, som vi danskere jo er slemme til, men nok til at blive mæt.  Det blev rettet an på en meget lækker og delikat måde.  Tigerrejegerne, som jeg fik, blev ikke bare lagt på tallerkenen, men stod op som her

TEPPANYAKI-B01.tif

Også betjeningen er helt speciel – diskret og høflig – netop de egenskaber som japanerne er kendte for.

lørdag, juli 06, 2013

Ferie end´lig ferie

For første gang i mange år, har jeg ikke nogle rejseplaner i ferien og det passer mig egentligt fint.  Der er masser i både hus og have, som trænger til en ordentlig omgang og jeg satser på at få lavet bare lidt hver dag.

Haven gror som skidt, så der er en del, som skal klippes kraftigt ned.  Sjovt nok kan jeg meget bedre lide det end smånusseriet, så fine staudebede har jeg ingen af.  Sommerblomster og krydderurter har jeg i krukker, så de kræver ikke megen pasning.  Det eneste jeg nusser med, er min flotte klatrerose og så har jeg købt en Klatrehortensia, som skal pryde læhegnet på terrassen. Drivhuset,  har jeg megen glæde af – lige nu kan vi høste agurker hver dag.  Når jeg nu er hjemme hver dag, kan vi håbe på, at agurkerne ikke går i stå.  Når vi har været væk nogle dage har de det med at få spind og så går planten ud.  Klatrerosen kan blive nippet hver dag, så den bliver ved med at blomstre :-D

I mit gamle hus er alle døre malede, så der er en del træværk, som trænger til en omgang og så er der jo også syltningen :-D

Jeg har lavet Hyldeblomstdrik og som noget nyt også marmelade af kvaset.  Hold op, hvor smager det godt. Hindbærerne er ved at modnes, så nu skal der plukkes.  Jeg fryser det ned i første omgang og når jeg har nok, bliver der lavet marmelade.  Jordbær har jeg desværre ikke mange af, men lige nu, hvor de er billige, køber jeg lidt hver dag.  Vi spiser det vi kan og resten ryger i fryserne, så jeg kan lave yndlingsmarmeladen til Jakob :-D

Både fryseren og køleskabet har fået en tiltrængt omgang og bagt bliver der også.

Forleden lagde Jakob hus til en “Starwarsmarathon” for fire studiekammerater, så de unge mennesker var meget glade for mine nybagte boller :-D

En af fristelserne

er denne opskrift

Scallops_medium2 (1)

For en del år siden strikkede jeg Skyline af Hanne Falkenberg i Softwoolsilk fra Gepard.  Jeg har aldrig fået det sidste monteret og da den blev strikket i mine velmagtsdage var den alt for stor.  Skulle jeg sælge den ?  Men garnet er jo noget dyrt stads, så nu er den pillet op og jeg startede på sjalet.  Det er strikket i dobbelt garn på p7, men det blev ikke pænt på grund af garnets noprede struktur, så atter en gang blev der pillet op.

før

Men sjalet er sjovt at strikke – og i lageret fandt jeg dette

nu

Det lækreste soyagarn – købt for en slik i Netto :-D  Opskriften er noget snørklet at læse, men når den først er feset ind er de faktisk nemt at strikke, så skulle du blive fristet og har problemer med forståelsen kan du bare spørge :-D

Hold op en forskrækkelse

Forleden sad jeg – som ofte – ved min computer i stuen, da der lød et ordentligt brag fra havestuen.  En af tagpladerne har forskubbet sig, så jeg var bange for at det var den som røg ned.

Men nej – da jeg lynhurtigt kom derud – lå mit væghængte glasskab på gulvet.skab

Det hang her og som det ses var det røget “rent” ud – ikke noget med nogle store kratere i væggen.

væg

Det har hængt der i 10-15 år, så hvorfor skulle det pludselig dratte ned.  På den anden side af min ene nabo – bare 20 m væk – er man startet på arbejdet med den nye jernbane, som skal ligge næsten i min baghave.  OK en 100m væk.  Der er nogle kæmperør, som skal lægges om, så man havde gravet en 3-4m dyb rende i vejen.  Jeg er overbevist om, at det er rystelserne fra det, som har revet skabet ned.

Heldigvis var der stort set ikke nogle dyre glas i skabet – kun 2 julesnapsglas fra Holmegård – men sikke et arbejde med at få det ryddet.

tilbage

Det er, hvad der er tilbage og her er det, som røg sig en tur

pose

Helidgvis gør jeg det ikke i dyre glas.  Tidligere samlede jeg på nogle, som hed “Glas i glas”

glas

Da de gik ud for en hel del år siden, købte jeg hele restlageret i den lokale, så dem har jeg rigtigt mange af, men da jeg arvede min mors Hjertegræs synes jeg ikke rigtigt, at de passede til det, så jeg købte på tilbud de almindelige ballonglas – 24 af hver – så jeg har rigeligt af hver og fordi jeg har så mange glas får Jakob lov til at få de rustikke, når han forlader reden.

Skabet er nu sat ind i en reol, så det ikke falder nogle vegne :-D

Hvor jeg dog forsømmer bloggen

Det er ikke fordi jeg ikke får strikket m.m., men jeg bliver hele tiden fristet til nye projekter, så jeg får ikke ret meget gjort færdigt.

Dog fik jeg fødselsdagsgaver klar til Augusts 10 års fødselsdag (ham med pingvinerne) og selvfølgelig noget med pingviner.

Jeg hæklede en pingvin til ham girlpeng

Penguin Pal Pillow

Desværre har jeg ikke fået taget billede af den jeg lavede (i sort/hvid) men det kommer der senere.  Blev han glad – YES

Desuden faldt jeg over det perfekte stof til den unge mand, da jeg en dag ledte efter noget mønstret bomuldsstof til skolen

30_0638_1360

Straks ind i stof2000 og så blev der syet et par sommershorts til den unge mand.

Det er ikke så tit jeg får syet, men jeg har en rigtig god uddannelse fra Lærerhøjskolen hvor jeg bla. havde tilskæring, skindsyning, og en del syteknik - jeg skal en dag vise et billede af den skindjakke jeg syede, hvor jeg selv lavede hele processen – altså selv lavede mønsteret og så videre :-D  Når man først har lært at lave et vendesyet  foer

Da Jakob var lille syede jeg alt overtøj til ham – en heldragt og en todelt hver vinter.  Jeg har også syet vinterjakker til både Finn og mig selv.  Set i bakspejlet kan jeg se, at jeg stoppede da Finn blev syg og jeg er aldrig rigtigt kommet i gang igen, men jeg får da syet en del på skolen.  I øvrigt – når jeg endelig syer – gør jeg det ofte på skolen – i hvertfald klipperiet.  Der har jeg jo nogle dejlige store klippeborde.  I mine gemmer har jeg nogle lækre silkeskjorter, som jeg igen har fået frem i lyset – den ene i crepe de shine.  Stoffet kunne vi købe billigt gennem DLH.