Besøgstæller

onsdag, januar 31, 2007

Der bliver skam strikket

Selvom jeg ikke får skrevet meget her, får jeg da strikket.

En lille trøje til min grandniece Tilde blev færdig i forgårs. Den har været færdigstrikket i et par uger, men så var der liiiige det med monteringen.

Det blå bagved er en sweater til storebror August. Den mangler endnu et ærme og kraven.

Begge dele er strikket af garn fra mit lager.

Jeg strikker også andre ting, men da det er hemmelige gaver, vil jeg ikke skrive mere om det endnu.

tirsdag, januar 02, 2007

Der bliver skam strikket

Så er jeg i gang med at prøve at nedbringe mit garnlager og har meldt mig her .
Jeg har en hel del bomuldsrester og i første omgang er det blevet til en lille serviet og 3 par grydelapper - i alt 260g. Det er ikke meget i forhold til andre i gruppen, men der strikkes skam andre ting ved siden af:
Mermaiden mangler nu kun et forstykke og ærmerne, og så er jeg ved at strikke en lille trøje til min grandniece Tilde, som bliver 1 år i morgen.

Mit dejlige "barn" igen, igen

Hvor han dog kan mit dejlige "barn". Se lige her, hvad jeg fik i julegave af ham:

I skal lige have hele historien. I efterårsferien var vi en tur i Ikea - Jakob skulle have nye reoler.

Men andre ting blev også studeret - bl.a. denne stol, som jeg prøvede at sidde i. Jakob var meget interesseret i, om jeg mon kunne tænke mig sådan en i julegave. Det ville da være dejligt, men hvordan får en 16-årig sådan en transporteret hjem fra Ikea. "Så må du alliere dig med fætter Jeppe" sagde jeg for sjovt.

Men, men, men - jeg blev taget på ordet gjorde jeg :-)))

For et par uger siden meddelte Jakob mig, at han gik over til Dennis (en kammerat) og at han ville spise derovre. Det var der jo sådan set ikke noget mærkeligt i - det sker jo så tit.

På et tidspunkt i løbet af aftenen ringede jeg til ham på mobilen. Det var hverdag og ved at være halvsent, så jeg syntes, at det var på tide, at han kom hjem. Han skulle lige spille et spil færdigt.

Ungen var nemlig ikke hos Dennis, som bor to veje herfra, men hos sin fætter i Søborg. Jeg lugtede overhovedet ikke lunten og blev meget overrasket, da Jakob og hans fætter kom slæbende med den største af alle gaverne og sagde, at den var til mig. Jeg troede, at "det tunge" var skuespil og at det bare var en snydepakke - men nej - det var den famøse stol, som jeg havde glemt alt om.

Som jeg før har sagt: "Han er rigtig god til det der med at finde gode gaver til sin mor". :-)))))