Besøgstæller

torsdag, april 17, 2014

3.dag

Stod på Forum Romanum og Colosseum

forum

Forum Romanum var godt nok også en del større end jeg havde troet, så der var meget at se på.

firben

Også de små detaljer fangede blikket – her sidder et firben og soler sig :-D

frokost

På vejen havde vi købt noget brød og pølse så vi kunne indtage vores frokost på denne skønne plet.  Vi fandt en plads i skyggen på græsset og fik hvilet benene lidt :-D inden turen gik videre til Colosseum

colloseum1

Man restaurerer jo hele tiden, så desværre var en del af muren dækket af et stillads.

col2

Man kan også tage panoramabilleder med mit nye kamera, så se bare her.

col3

Mens vi gik rundt hørte vi messen fra en gejstlig og fik øje på en hel mængde af gejsltige, nonner m.fl.  Det var jo lige før påske, så måske havde det noget med den at gøre.

Atter en dag med masser af indtryk – nu var det godt at komme hjem og hvile benene inden aftensmaden skulle indtages på en lille restaurent, som Jakob havde besøgt begge de gange, han tidligere har været i Rom.  Et rigtigt hyggeligt lille sted – drevet af to ældre ægtepar, som rigtigt hyggede om deres gæster :-D

2.dag del 2

Jeg har været nødt til at dele dagens oplevelser i 2 – jeg kunne ikke uploade det hele på en gang – det må være de mange billeder

Efter besøget i Peterskirken gik vi ad Via delle mura Aurelie

Muren

Duerne havde reder i hullerne i muren

due

Vejen førte op til Piazza Le Garibaldi hvor der var en flot udsigt over byen.

udsigt

Læg mærke til Coloseum midt i billedet.

Så var det hjemad for at hvile benene inden vi skulle spise aftensmad.

2.dag del 1

Jeg skulle lige konsultere min vejviser før jeg kunne skrive videre :-D  Min ellers så gode stedsans har været slået i fra i Rom, fordi jeg havde to gode vejvisere med.  Det irriterer mig faktisk lidt, så nu studerer jeg kortet grundigt.

Andendagen stod primært på Peterskirken.   Sekvfølgelig kom vi forbi Engelsborg (Castel Sant´Angelo) på vejen.

engelsborg

Her kan I også se mine to vejvisere og som det ses har Jakob shorts på – vi var nemlig utroligt heldige med vejret – næsten skyfri himmel og 20 grader og jeg havde heldigvis taget både sandaler og ærmeløse bluser med.  Først søndag aften fik vi lidt regn.

Jeg har set dette billede masser af gange, men hold op, hvor er Peterskirken stor, når man kommer indenfor.  Selv inde er det svært at bedømme højden, men når man ved, at Rundetårn vil kunne stå under baldakinen over højalteret, sættes tingene i relief.

DSC00416

Det var også specielt at se Pieta – ja i det hele taget alt det, jeg ellers kun kender fra billeder

Pieta

kuppel

Jeg tog masser af  billeder i Peterskirken, men I får kun et par enkelte:

thorvaldsen

Her er det Thorvaldsens gravmonument for pave Pius VII

Dag 1

Vi var ved lejligheden ved halvtretiden, så der var mulighed for at se noget allerede den første dag:

pantheon 

Mine to vejvisere foran Pantheon

Adrians tempel

Adrians tempel

kransekagen

Vittorio Emanuele monumentet

Jeg var dybt imponeret, hvad Jakob vidste om alle de steder vi så.  Han var første gang afsted, da han gik i 2.g og havde virkelig suget til sig.  Jakobs engelsklærer er halvt italiener og har fortalt en masse.

kattestedet

Den her plads kaldte Jakob for kattestedet – her holder nemlig mange af de vilde katte til.  Man må ikke fodre dem, for så kan de ikke klare sig selv.  Stedet hedder Sacra Argentina.

kat

navona

Piazza Navona faldt jeg fuldstændig for – specielt om aftenen :-D

Jubilæumsferie

Vi har talt om det 2-3år og nu skulle det være – Jakob, min svigerinde (Finns søster) og undertegnede har været i Rom.

Jeg er ikke den store rejser og har mest holdt ferie i Danmark.  Sidste gang jeg var udenlandsk – bortset fra Malmø – var i 2005, hvor Jakob og jeg var på skiferie i Østrig, så jeg har meget til gode.

Både Lone og Jakob har været i Rom et par gange, men for mig var det altså første gang.

I forbindelse med mit jubilæum fik jeg – udover gratialet – en uges ekstra ferie.  Vi tog afsted d. 9. til d.14.ds

Lone – som er single og har brug for også at være sig selv – boede på hotel og til Jakob og mig havde jeg lejet en lejlighed, som viste sig ar være perfekt.  Vi brugte www.booking.dk – kan så absolut anbefales :-D  Super service og taxabestilling online som så absolut ikke levede op til den gængse idé om italienere – taxaen var der punktligt og på udrejsen var chaufføren i  telefonisk kontakt med rejsekontoret, så hende med nøglen stod klar da vi arriverede :-D

Indspilning i fuld skærm 17-04-2014 132022

Men hold da op, hvor har jeg stadig ondt i mine ben.  Vi boede tæt ved Piazza Navona, så alt hvad vi skulle se lå indenfor gåafstand.

Der gik et par dage, før jeg overgav mig til denne smukke by, for hold da op, hvor er der mange mennesker og støjende trafik, men lige så snart man kom ind på de små gader var begge dele væk :-D

Jubilæumsgave

Jeg har altid fotograferet meget (arvet efter min mor) og fik mit første kamera da jeg var 13.

Min jubilæumsgave til mig selv var et nyt kamera – et lillebitte Sony, med godt zoom og en opløsning på 16mp.

kamera2 

Her er det sammen med mit gamle kamera og se lige forskellen i størrelsen – det lille kan mere end det store :-D

søndag, marts 23, 2014

Lidt teknik

Jeg kom lige i tanke om, at jeg glemte at skrive lidt om udarbejdelsen af bl.a. Fåretrøjen.
Når jeg strikker oppefraogned strikker jeg aldrig den nederste ribkant med.  Jeg synes, at det er svært at få en god aflukningskant i rib, så derfor strikker jeg den separat og syr den til med maskesting.  Det samme gør jeg med ærmerne - også for at få en pæn ribkant og så har det yderligere den fordel, at man ikke skal sidde med hele det tunge arbejde :-D