Besøgstæller

fredag, oktober 24, 2014

Jeg er her endnu

Hold da op, hvor jeg forsømmer bloggen.  Det er ikke fordi jeg ikke får strikket – det kniber bare med at få noget færdigt – jeg bliver alt for tit inspireret til at prøve noget nyt.

Men efteråret har været meget anderledes med den nye arbejdstid.  Vi har godt nok heldigvis ikke fået fuld tilstedeværelse – arbejdspladserne er ikke blevet færdige – men alligevel har jeg næsten kun sene dage og jeg kan godt mærke, at mine eftermiddage næsten forsvinder.

Min håndarbejdsundervisning har været ret frustrerende.  Man har valgt, at indrage vores dejlige store håndarbejdslokale på ca. 70m2 til arbejdspladser.  I stedet har man nedlagt metalsløjdafdelingen i sløjdlokalet og lave det om til håndarbejdslokale – et lokale som kun er halvt så stort, som det gamle.  Til næste år kommer fagene jo til at hedde håndværk og design og idéen med at lægge de to lokaler ved siden af hinanden er god, men loklaet er bare alt for lille – for ikke at snakke om depotpladsen som er næsten blevet halvveret.  Her gik jeg under lock-outen og ordnede alt.  Nu er det bare ødelagt.  Der er heller ikke afsat penge til at indrette lokalet, så depotet er blevet udstyret med skabe, som man har kunnet finde rundt omkring på skolen.  Der er heller ikke lavet el til vores symaskiner, så pt. har vi 4 stikkontakter til 12 maskiner – det er bare ikke i orden !!!

Nåh men bortset fra det, så går det meget stille fremad med indretningen af Jakobs gamle værelse og jeg håber på at kunne blive næsten færdig med at male her  i week-enden.  2 måneder og så er jeg ikke færdig med at male.  Godt nok er den unge mand flyttet hjemmefra, men lige  nu går kunsten ud på at få alt det, som den unge mand ikke har plads til pakket ud i skunkene og på loftet.  Det er primært bøger han har mange af, men han har det jo ikke fra fremmede.  Mit bibliotek består af ca. 2000 bøger, så……..  :-D  Han arvede jo også en del bøger efter sin farfar – kan I huske alle flyttekasserne vi kom hjem med, da vi tømte mine svigerforældres hus for 4 år siden.

Sidste week-end lykkedes det endeligt at få frigjort væggene, så jeg kan komme til at male.

Og så er jeg stolt af mig selv.  Det er nu godt 2 måneder siden, at Jakob flyttede og jeg laver god mad til mig selv.  Ikke noget med at springe over, hvor gærdet er lavest – nej – der laves ordentlig og varieret mad :-D  Tidligere interesserede det mig ikke – det med madlavningen og jeg havde så absolut ikke noget imod at Finn smed mig ud ad køkkenet, når det gjaldt madlavningen – jeg måtte godt komme når der skulle vaskes op :-D  Finn var utroligt dygtig til madlavningen og det har Jakob jo arvet, men da Finn døde satte jeg en ære i, at gøre noget ud af madlavningen og nu nyder jeg det faktisk.

Jakob nyder at være flyttet et sted hen, hvor der er rigtigt gode indkøbsmuligheder.  Frederikssundsvej og Nørrebrogade er fuld med etniske butikker, hvor varerne er billigere end ellers.  Min fornuftige søn prøvede den første måned at lave mad så billigt som muligt, så han kunne få en idé om, hvordan det ville være hvis han kun havde SUen og sørme om han ikke kunne lave sund og god aftensmad for 15kr om dagen :-D

I øvrigt går det godt med at være blevet alene.  Jeg havde frygtet det, men det giver jo, som jeg tidligere har nævnt, også nogle positive muligheder :-D

fredag, august 01, 2014

Haven

Se lige her

petunia

Er den ikke bare flot :-D  jeg fik den i fødselsdagsgave af min søde svigerinde (Finns søster) og ikke blot den.  I virkeligheden skulle jeg have en sommerfuglebusk, men den kunne Lone ikke transportere, så jeg fik et gavekort til en busk og så denne her :-D

Aldrig før har jeg haft så flit en blomst, men den bliver og passer efter alle kunstens regler :-D

pærer

Det er pæreår i år, så træet bugner og der skal laves pæremarmelade med ingefær – en idé Jakob gav mig sidste år og selv om han flytter skal han ikke undvære moderens syltning :-D  Når pærerne er plukket skal træet beskæres i toppen.

Der bliver skam også lavet håndarbejde.  Jeg har strikket et Norderneys sjal – det mindste, men nu er der en bestilling, som skal gøres færdig.  Jakob har de sidste par år snakket om, at han gerne vil have et par grydelapper med Link (en spillefigur) og de skal jo nu gøres færdige.  Jeg havde i første omgang regnet med at hækle dem, men med rækker med 4 farver synes jeg at det bliver for kluntet, så i stedet bliver de broderet.

Link

link syet

Her er lidt af starten :-D

Som tidligere nævnt har Jakob nogle rigtigt dejlige kammerater.  Han har samlet et arbejdshold, som om 3 uger kommer og hjælper mig med de store linier i haven.  Bagefter spiser vi en gang god grillmad og det hygger de sig med :-D  Var der nogel der sagde noget om den skrækkelige ungdom :-D

Så sker det

Egentlig skulle jeg have lavet nyt køkken denne sommer, men noget andet kom i vejen.

Jakob har endelig fundet noget at bo i.  En 2-værelses delelejlighed sammen med en studiekammerat på Tranevej.

Det er med ambivalente følelser, jeg fik den besked fra den unge mand.  Det er trods alt en hel ny epoke i mit liv, jeg nu skal vænne mig til.  For første gang i 40 år skal jeg bo alene.

Men som tidligere skrevet er det tid til, at den unge mand flyver fra reden.  Det er ikke kun Jakob jeg vil savne, men også alle de dejlige unge mennesker, som er kommet meget i vores hjem.

Heldigvis er jeg ikke bange for at bo i huset alene.  Men jeg skal dog lige sige, at jeg er glad for, at mit hus er med kælder jeg føler mig mere tryg ved ikke at skulle sove “helt nede ved jorden” :-D

Mit hus er en lille murermestervilla fra 1931 med et grundareal på 52 km, så det er ikke for stort til mig.

Mange har spurgt mig, om jeg ville flytte når Jakob forlod reden, men nej – for førstegang i 27 år får jeg mit eget arbejdsværelse.

Min dejlige gamle have vil jeg heller ikke undvære – jeg elsker den med alle de gamle frugttræer – drivhuset – ja bare det, at kunne åbne sin dør og gå ud i haven.

I det hele tager er der også en del positive ting ved flytningen.

Nu kan jeg spille klaver/harmonika og strikke på den larmende Passap uden at skulle tage hensyn til en sovende ung mand :-D

Og endelig kan jeg få ryddet op!!  Siden vi tømte min svigermors hus i påsken 2010 har der været mere rod end ellers.  Jakob kom hjem med 22 flyttekasser.  Heldigvis står de fleste på loftet, men både min havestue og det lille kammer ovenpå er proppet – for ikke at snakke om kælderen :-D 

Siden det famøse skybrud i 2011 er den groet mere og mere til.  Kælderen blev oversvømmet med vand op til 30cm, så jeg kunne ikke bruge mit soveværelse dernede og måtte flytte op i stuen og der har jeg sovet siden.  Senere samme sommer skulle vi renovere vores bad i kælderen og desværre kom der gulvspartelmasse i afløbet.  En borehammer blev købt og Jakob brød gulvet op ud til hovedafløbet (5m) og lagde nye rør.  Alt dette skabte en hulens masse støv og jeg har aldrig fået taget mig sammen til at få gjort rent.  Mon ikke også I kender det – når noget først er begyndt at gro til – kommer der mere og mere :-D

Ikke alle kasserne kommer med i første omgang – men køkkenkasserne – Jakob kan flytte hjemmefra med et næsten fuldt udstyret køkken – støvsuger, strygejern, håndmixer m.m.m. har han.  Godt vi pakkede det meste af Farmors køkken ned :-D  Desuden har han/jeg købt en hel del og noget har han fået som gaver – det dækker en del af min dobbeltseng i kælderen :-D

Men nu skal det være – endelig kan jeg få ryddet op i mit enorme garnlager, men allerførst skal Jakobs værelse males m.m. og så skal det indrettes til h.h.v. sove- og arbejdsværelse.  Tænk at kunne få et arbejdsbord, hvor symaskinen kan stå fremme :-D Værelsesfordelingen ovenpå er ret speciel.  Jakobs værelse er på 18 m2 og så er der det lille kammer, som  kun er 1,35m bredt.  Her vil jeg indrette et walk-in closet. 

A propos kammeret.  Der indrettede jeg for en del år siden en garderobe bestående af trådskuffestativer fra Ikea.  På grund af alle kasserne m.m. har jeg ikke kunnet komme til en stor del af det de sidste 4 år, så der kan vist ryddes godt ud i tøjet :-D

Og så er der økonomien. Indtil Jakob startede på KU,  sad jeg hårdt og brutalt på hans SU, men siden da er min økonomi blevet en del belastet.  Det er dyrt at have en ung mand på kost m.m.m. og jeg har været for blød til at kræve kostpenge.  Tingene ville have været anderledes, hvis Finn havde levet og det skal Jakob ikke straffes for.  Finn og jeg blev gift 21 dage for sent – derfor får jeg ikke pension efter ham, selvom vi havde levet sammen i 16 år. Man skal være gift i 3 måneder, for at få enkepension efter en tjenestemand og den regel fraviges ikke.  Der er skam også ulemper ved at være tjenestemand :-(

Heldigvis kan Jakob klare sig selv.  Ud over SUen har han job som instruktor på KU og tjener en god skilling ved det.  En timeløn på godt 200kr er ikke så tosset for en ung mand :-D

lørdag, juni 28, 2014

Ferie endelig ferie

Det er dog skrækkeligt, som jeg forsømmer bloggen, men nu er det endelig ferie :-D

Hold da op, hvor mine kolleger og jeg har trængt til en ferie i år.  Det har været et dybt frustreende skoleår efter lock-outen sidste forår – med al den usikkerhed om næste skoleår.  Det er først indefor de sidste uger, at vores opgavefordeling er faldet på plads.  Vi plejer at have den klar ca. en månedstid før ferien og at få vores skema inden vi går på ferie.  Sådan er det ikke i år og vores skemalæggere har travlt lige nu.

Jeg føler mig ikke klar til at gå på pension, så nu prøver jeg alt det nye, men bliver det for surt, er jeg heldigvis – efter jeg blev 65 i maj – i den situation, at jeg kan gå når jeg vil, så jeg arbejder på, at vende mig selv og finde ud af, hvad jeg så kan lave.  Forleden sad jeg faktisk at regnede på det økonomiske.  Jeg er jo tjenestemand og har så heldigvis en god pension, men der bliver jo alligevel en del  mindre i lønningsposen, så nu får vi se.

Heldigvis er der masser af frivilligt arbejde med børn for dem kan jeg ikke undvære.

Jeg havde håbet på, at Jakobs flytten hjemmefra og min pensionering ikke kom til at ligge for tæt på hinanden, men sådan bliver det nok ikke.

Ja – den unge mand bor – trods sine 24 år – stadig hjemme, men leder med lys og lygte efter noget at bo i.  Det er dog ikke nemt  at finde det rigtige – specielt ikke for unge mænd - men jeg kan mærke, at det snart skal være.  Problemet er jo også, at han – når han  nu KAN bo hjemme – ikke tager det første der viser sig.  Han har siden han var 15 år været skrevet op til en ungdomslejlighed, men det er ikke det han vil.  Han leder sammen med en studiekammerat, så hvis du lige kender til en god delelejlighed til to søde, rare og rolige unge mænd – så …… :-D

Men det er ikke kun mig, som har haft travlt. Jakob har lige afsluttet sit 3. år på KU med et flot 12-tal i sin bachelor – er moderen stolt :-D

Men hold da op, hvor har han også været flittig.  De sidste 2-3 måneder har der været knald på og så er han jo så absolut ikke dum, min kære knægt.  Det betyder rigtigt meget for ham, at have fået den flotte karakter.  Målet er jo, at komme til at undervise på universitetet.  Det er teoretisk matematik, som interesser ham og for at finde kurser til det, skal han nok et år på udveksling.  Hvor jeg dog håber på, at det ikke bliver for langt væk.  Bagefter skal han så tage en PHD og  de hænger ikke på træerne.

Fordi Jakob har haft så travlt har det være moderen, som den sidste månedstid har stået for madlavningen – sådan noget sjusk :-D

I går sagde Jakob: “Er du hjemme i morgen?  “Det er jeg.” “ Så skal jeg lave mad” – han har i den grad savnet det, så jeg venter spændt på, hvad han vil servere for mig i aften :-D

torsdag, april 17, 2014

Lidt kom der med hjem

Lidt indkøb blev der også gjort.  Skind er stadigt billigt i Italien og da der var røde tasker en masse i vinduerne måtte jeg da have en.

En anden ting, som jeg SKULLE have med hjem var en ske til samlingen.  Vi kan i familien godt finde på at give hadegaver og sådan en havde Jakob med hjem til mig første gang han var i Rom – nemlig en teske med paven på :-D  Den er så grim at den er sjov og har fast plads i sukkerskålen, så en pendant med den nye pave blev købt :-D

skeer

Andre småting blev også købt bl.a. en lille rød scooter.  Jakob skulle selvfølgelig have lidt med hjem til madlavningen – olie med trøffel og en med safran - MUMS

5.dag del 2

Så var vi fremme ved Piazza del Popolo.  Som det kan ses regnede det, men det varede kun et par timer – så var det overstået.

popolo

Jakob fik mig lige drejet den rigtige vej, så jeg kunne se, hvordan de tre veje mødes på pladsen.  Den midterste Via del Corso går ned til Piazza Venecia med Vittorio Emanueli monumentet

popolo1

Det var godt nok en lang trappe op til toppen, men trinene var flade og dermed ikke så seje at gå op ad :-D

På vej ind til Villa Borghese stod denne her

romulus

og denne her

romulus 2

På vejen ned gik vi forbi Villa Medici

medichi

Atter gik vejen hjemad for at hvile de trætte ben inden vi skulle spise vores sidste aftensmåltid i Rom.

På vejen hjem igen gik vi, som de andre aftener, igennem de små hyggelige gader og her fik Jakob øje på et kup.  En herretøjs- forretning med habitter nedsat med 50%.  Vi gik videre – vi skulle jo hentes af Taxaen til lufthavnen næste dag kl.11, men Jakob gik lige tilbage for at se, hvornår forretningen åbnede næste dag – han ville godt kunne nå det.  Så mandag formiddag drønede den unge mand afsted, så han kunne være ved forretningen kl.10 og 10.45 kom han tilbage med en stor pose og stjerner i øjnene.  En habbit, 3 lækre skjorter og et nyt bælte for 225 € – knap 1700kr :-D 

Jeg smiler lidt over  Jakobs tøjstil når det skal være pænt.  Den unge mand ligner så udpræget sin far både af udseende og væremåde, men moderen har trods alt også haft sin påvirkning :-D  Finn var så absolut ikke slipsetypen – tøj interesserede ham absolut ikke.  “Hvad skal jeg have på kone?” spurgte han mig altid, når vi skulle i byen :-D   Men Jakob har altid pæn jakke og bukser, skjorte og slips, når det skal være pænt – ja faktisk er han den lykkelige ejer af 15 slips :-D   Finns skæg var stort og vildt – Jakobs er nydeligt trimmet :-D

5.dag

Dagens besøg skulle være Piazza del Popolo og Villa Borghese

platan

Et stykke af vejen gik vi langs Tibern hvor vi havde været flere gange.  Det var utroligt flot med Platantræernes grene som haænger ud over vandet.  I det hele taget var jeg meget betaget af træerne i Rom.  Specielt Pinjetræerne med de flade toppe, som man ser over alt i byen.

teatro På vejen gik vi forbi denne bygning, som jeg lige nu ikke kan huske hvad hedder, men det kommer senere.

tv

På en af vores gåture op ad en høj spottede vi dette syn gennem et tagvindnue :-D

påske

Og uden for en kirke så vi dette syn.  Messen er lige blevet færdig og i og med, at det var Palmesøndag bar folk olivengrene elle palmeblade i hænderne.