Besøgstæller

lørdag, juli 15, 2006

To nye projekter

Nu må jeg hellere benytte mig af lejligheden til at oploade billeder, så her er to nye projekter jeg er gået i gang med.

Først Bridal-sjalet, som er omtalt nedenfor:

Og så Tweedie, som jeg er starte på til gave. Jeg strikker den i Opal-garn - man har jo altid lidt på lager :-)

Den er sjov og hurtig at strikke, men hvor er det dog svært at få kæderækkerne pæne.

Noget bliver da færdigt

Endnu et færdigt projekt.

Nabo-Kirsten fyldte rundt og skulle da lige have en gave. Strikket af Kid-Mohair og Vivian Høxbroe garn.

Mon det lykkes nu

Så lykkedes det endelig. Her er det færdige prinsesvøb blokket ud på dobbeltsengen. De færdige mål er ca. 140 x 140.

søndag, juli 09, 2006

Billederne får vente

Hold da op, hvor er jeg træt af dette foretagene lige nu. Det er bare umuligt at oploade billeder - ØV

Hold da op, hvor det driller

Det skrev jeg den 18.juni, men den dag kunne jeg ikke oploade billeder, så nu bliver det nu i stedet: De af jer, som har kendt mig i de sidste tre år, ved, at jeg, da Finn blev syg igen, gik igang med at indrette værelse i kælderen. Det har været min måde, at overleve på, når Finn blev syg - at gå igang med et større projekt, som jeg kunne afreagere på. Finn og jeg havde tit talt om, at når Jakob nåede en vis alder, ville vi flytte i kælderen,så han kunne have 1.salen for sig selv - så der blev lagt gulv - malet vægge - sat reoler op og dobbeltsengen kom derned. Jeg flyttede så derned - men da Finn døde ville Jakob gerne have mig i nærheden, så jeg rykkede på 1.sal igen. Og hvad sker der med et kælderrum, som står tomt i 2½ år? Det gror til. Men nu skulle det være. Dels er det på tide, at jeg rykker derned, og så skulle jeg jo altså også lige bruge dobbeltsengen til det her: Prinsesvøbet har været færdigt længe, men manglede lige den sidste finish. Idéen var, at det skulle bruges som fødselsgave til min nevøs nye barn, men Tilde ankom lidt tidligere end beregnet og da var det ikke færdigt. Så i stedet blev det brugt som dåbsgave, og da Tilde skulle døbes sidste søndag, måtte jeg jo have det færdigt. Pinsen gik med at få ryddet det sidste op i mit kælderværelse, så sengen kunne bruges. Sjalet røg i vaskemaskinen på uldvask med koldt vand og så blev det ellers spændt op. Det var en vidunderlig oplevelse, at tage det ud ad vaskemaskinen. Det er bare så blødt og lækkert. Garnet er noget merinould jeg købte på tilbud for et par år siden og jeg er blevet meget hooked på at strikke sjaler og det skal være noget fra "Heirloom Knitting". Bogen købte jeg for et års tid siden, men jeg skulle da lige studere siden lidt og faldt over dette. Opskriften, som kun er lavet i 500 eksemplarer, blev købt - og så var der lige det med garn. Det skal være merino til mig - lede, lede, lede - BC-garns kamgarn var lige sagen, så nu er jeg den lykkelige ejer af en cone på 400 gram i den råhvide. Den er lidt tykkere end originalgarnet, så en strikkeprøve er blevet lavet og nu skal der regnes. Det gør mig ikke noget, for sjalet er strikket på p 2.25 og det er lige i underkanten til mine gigtplagede fingre, så det bliver på p 3½ i stedet.