Besøgstæller

fredag, oktober 16, 2009

Ferie - end´lig ferie :-)

Hvor jeg dog trængte til den ferie. Det har været en hård tid med Farmor på hospitalet, men nu er hun endelig hjemme.
Og se så lige hvad jeg har hygget mig med. De sidste par dage har 13 kg garn kørt gennem mine hænder.
I foråret gav jeg mig selv denne i fødselsdagsgave og det køb har jeg så absolut ikke fortrudt. Den er elektrisk og sparer mig for mangen en øm skulder. I over 20 år har jeg haft en hånddreven, men når jeg skal spole metervis af tyndt maskinstrikkegarn går det ikke på den hånddrevne.
I min gemmer har jeg kilovis af maskinstrikkegarn, som jeg har fået foræret ved mine maskinekøb og jeg får det aldrig brugt. Men nu skal det være, så jeg har lavet garn til ungerne på skolen.
De kære unger elsker at lave fingerstrik, men jeg kvier mig ved at give dem lov til at bruge af vores normale garnlager - det går jo lynende stærkt, men nu kan de få lov.
Naturligt for mig, greb jeg først fat i de rødlige nuancer og se så lige her.
Der er ikke en enste rød tråd i garnet, men rust lilla m.m. gav det smukkeste røde garn, så fruen fik da lige lavet lidt garn til sig selv først - 1 kg til en tyk trøje - 800g til en mellemtyk og ca. 600g orange til nogle tøsetrøjer :-)
Meen - der blev dog også til en halv sæk af det røde til skolebørnene :-)
Jeg var dødstolt af mig selv over at have fået det ordnet, men ved du hvad jeg lige har fundet i min kælder omme bag det store bord? Endnu en sæk :-( - så på´en igen.
Jeg troede lige, at jeg skulle i gang med den sæk med uldgarn, som jeg vil sælge, men det får så vente lidt.

Strikkefestival

Så har det endelig været tid til årets Strikkefestival - denne gang i Svendborg. En skøøøn week-end sammen med andre garnfreaks. Lørdag gik turen til Hjelholdts spinderi, hvor vi blev ført rundt i spinderiet og se lige her - et Slaraffenland for mig :-)
Og så fik vi lov til at se træningen af fårehundende - det var noget af en oplevelse. Jeg har set det på fjernsynet, men aldrig in real life - dybt imponerende.
Og tænk - jeg er dødstolt af mig selv, for dette år kom jeg hjem uden at have brugt mere end jeg solgte for. Det var en skøn fornemmelse.
Her er hele "rovet" - lyserød baby-ull, blånistret Sisik fra Dalegarn, 2 ngl pink Opal, 1 nøgle merino fra Hjelholdt og sidst men ikke mindst - det dyreste garn, jeg nogensinde har købt - 3 ngl. Tao fra Colinette :-))))
Det sidste havde jeg kigget og gramset rigtigt meget på.
Det er bare så bløøøødt :-) Men prisen - HM!
Så var jeg bare så heldig, at jeg søndag formiddag fik solgt en af mine trøjer til en vandrehjemsgæst og ja - så kom det dyre garn med hjem. Det skal blive til et lækkert tørklæde.