YES - så er de der

Den sidste uges tid har jeg kigget næsten hver dag, og i går - da jeg skulle ud at handle - fik jeg øje på den første. Den der lille gule plet, som jeg elsker at få øje på her midt om vinteren - en lille gul plet, som fortæller mig, at der er håb om et forår forude. Jeg bliver bare så glad hver eneste gang, selv om jeg godt ved, at vi sagtens kan have masser af vinter tilgode.

Allerede i dag var der flere og jeg kan se, at de pipler op ad jorden flere steder i min forhave.

Jeg har masser og fortsætter den milde vinter, kan det ikke vare længe inden der er et helt gult tæppe derude.

Det er altid i juledagene, jeg begynder at holde øje. For år tilbage boede min bror og svigerinde i Haderslev og stort set alle årene holdt vi jul derovre. Derfor kan jeg huske, at vi ét år kom hjem 2.juledag og jeg fik øje på den første lille erantis.

Lediggang er roden til alt ondt....

...så godt jeg er beskæftiget :-)

Ja - jeg nyder de dejlige feriedage, og heldigvis har vi ikke så meget på programmet, så der er tid til at få ordnet nogle hængepartier.

Min fryser trænger til at blive afrimet, men det er lidt svært, når den er fyldt med frugt fra min sommerhave. Nu fik jeg taget mig sammen og det har resulteret i 25 glas dejlig marmelade.

Jeg startede 2.juledag med at grave 7 kg frugt op ad fryseren - brombær, hindbær, ribs, solbær og rabarber.

Brombærene blev blandet med æbler (også fra haven) og det giver en skøn marmelade.

Solbærene kom i en gryde for sig selv

UHM - pandekager med solbærmarmelade - jeg glææææder mig til slankekuren er overstået.

Hindbær, ribs og rabarber måtte jeg lægge i køleskabet, for jeg havde forregnet mig og havde ikke sukker nok til alt det, så i går måtte jeg i Kvickly og igang igen. Og for at det ikke skulle være løgn, var brombærmarmeladen blevet for tynd, så den måtte liiige have et opkog og et brev Melatin.

Det er ret begrænset, hvad jeg selv spiser af marmelade, men Jakob er jo glad for det, og så er det jo lækkert altid at kunne gå på lageret efter noget godt, når man står og mangler en værtindegave.

Sjovt nok var jeg jo forment adgang til køkkenet i de 16 år, jeg fik med Finn - undtagen når der skulle vaskes op, og når der skulle bages eller syltes. De 3 ting har altid været mit domæne. Opvasken gider jeg ikke, så jeg forsynede mig ret hurtigt med en opvaskemaskine, men de andre to ting holder jeg meget af. Og med min dejlige gamle have er der jo så rigeligt med frugt at tage af :-)

Vores stakkels lille pipfugl

Det kan nok være, at den fik sig en forskrækkelse det lille kræ.

I mit ene vindue har jeg 3 høje spinkle messinglysestager til fyrfadslys, og Busser elsker at sidde der. Lysestagerne er i forskellig højde, så den kan sidde på én og snakke med den fugl, som spejler sig i en anden.

Når jeg sidder ved putteren er vinduet til højre for mig, og jeg kan lige registrere evt. bevægelser ved vinduet. Pludselig var der en voldsom bevægelse, som fik mig til at dreje hovedet, og jeg nåede at se en kæmpe fugl slå ned ved vinduet, hvor Busser sad. Det kan nok være, at der var en lille pipfugl, som fik travlt med at komme ind i sit bur. Jeg tror det var en Spurvehøg der ville have sig en lille bid - men der blev den sgu snydt :-) Desværre har det ikke forskrækket Busser så meget, at den holder sig væk derfra. Den vælter nemlig mine lysestager, og jeg har været nødt til at tape vindueshængslet op, at den ikke kan sidde og hive i det hele tiden. Det giver en højst irriternede monoton lyd, når den laver det nummer.

Ja - vi har megen glæde af det lille kræ :-)

Så lange er de dog ikke...

..mine arme.

Hi-hi - som jeg skrev: "Kært barn har lange arme", men ikke så sært, at jeg syntes, der var mange masker. I går aftes opdagede jeg, at jeg havde læst forkert i opskriften og havde fået slået 41 m for meget op til ærmer. Heldigvis havde jeg kun fået strikket 11 riller af ærmet, for det er en ommer.

Men da heldigvis til den rigtige side. Det går jo trods alt noget hurtigere med 41 m mindre på pinden :-)

Så blev den færdig

Nu er julegaverne klar. Salaten blev færdig i går aftes - jeg skulle jo lige tage mig sammen til monteringen. Nu ligger både den og Guleroden i vaskemaskinen, så de kan blive klar til i morgen.

Strikket til drengenE fik jeg ikke lavet, men sådan er det. Jeg har haft forrygende travlt siden efterårsferien. De famøse elevplaner og hvad deraf følger, har taget sin tid, og så er der jo musikken og hvad jeg ellers har rodet mig ind i :-)

Nå - men pyt med det. En lang og sej livskrise, som sluttede for efterhånden 12 år siden, har lært mig, at sTyre mine ambitioner. Når jeg det - er det dejligt, men når jeg det ikke - så finder jeg på noget andet, og mon ikke de to knægte bliver akkurat lige så glade (måske endda mere) for et computerspil :-)

Nej - jeg vil meget hellere strikke på denne her :-) Jeg havde helt glemt, hvor sjov Ballerinaen er at strikke. Der er ikke mange pinde, hvor man ikke skal lave et eller andet i form af ind- eller udtagninger, vendinger el.lign.

Meeen nu er jeg kommet til det første ærme. "Kært barn har lange arme" hedder det her i familien :-) - for det har vi, så der er mange masker. Jeg har sagt det før - men er I klar over - I små nips - hvor meget mindre I skal strikke og hvor meget mindre garn I skal bruge :-)

Bortset fra det har jeg nu aldrig været ked af min højde, og med vægttabet skulle I bare se, hvor flotte de lange stænger er blevet :-)

Til slut vil jeg ønske mine læsere EN RIGTIG GLÆDELIG JUL .

Her er den Frida

Her er den så den færdige "Gulerod", men som sædvanlig er det svært med de rødlige farver :-)

Og hvor den har drillet mig. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har pillet op, fordi jeg strikkede forkert, og da den endelig var færdig, opdagede jeg, at jeg havde fået lavet knaphullerne i den forkerte side. Nå - men knapperne blev syet fast oven på knaphullerne, og så fik jeg syet nogle huller i den rigtige side. Nu skal den en tur i vaskemaskinen og lægges i spænd, så den bliver lidt fladere.

Egentlig ville jeg have lavet 2, men det opgav jeg og i stedet blev det til en "Salat" i de samme farver, så det må vist være en "Frugtsalat" :-)

Den mangler endnu monteringen og så er julegaverne til Tilde og Anna klaret.

YES

Så er mit første vægtmål nået. Nu er de første 10kg tabt, og hvor kan jeg godt mærke det, når jeg bevæger mig rundt på skolen. De klasselokaler jeg har de fleste af mine timer i, ligger på 2.sal og jeg kan godt mærke, at der er 10kg mindre at slæbe på, når jeg gå op ad trappen :-))))

En ny "Tagger"

Bente har lagt en kommentar ved min Tagning d.13.10. om, at hun ikke er blevet tagget. Det kan vi da ikke have, så Bente - nu er bolden sendt videre.

Mit lækre garn

Prøv lige at se et flot garnbundt :-) Aldrig før har jeg haft så lækkert et bundt garn - spundet så striberne er fortløbende hele vejen igennem. Tusind tak Bente :-)

Det var så stort, at det næsten ikke kunne være på garnvinden, men det lykkedes. Nu er det vundet op i 6 nøgler garn - omhyggeligt nummerede, så jeg strikker det i den rigtige rækkefølge.

Her kan man rigtigt se de brede farveskift:

Som altid er det svært at gengive de røde farver rigtigt, men det første billede, som er taget i dagslys, gengiver dem ret godt.

Selvfølgelig har jeg ikke kunnet dy mig for at starte med at strikke af det, og det ser ud til at passe perfekt i strikkefastheden til at "Ballerinaen" kan få den rigtige størrelse.

Men hvor er det dog svært med den strikkefasthed. Èn ting er en lille prøve på 30m - noget andet, når man har over 100m på pinden, så jeg forsøger mig lidt frem.

Heldigvis er jeg færdig med de to små julegavetrøjer til Tilde og Anna, så Frida - der skal nok snart komme billeder, men "Guleroden" har drillet mig gevaldigt (jeg er kommet til at lave knaphuller i drengesiden - og det skal jeg liiiige have rettet), så mangler jeg "kun" monteringen og jeg må godt starte på noget nyt :-))))

Vi snakker ikke om alle de UFO´er jeg har liggende :-)))

Mit specialspunde garn :-)

Bente har spundet garn til mig og nu ligger det endelig hjemme hos mig selv. På Bentes blog har jeg fulgt tilblivelsen af garnet og det har bare været så spændende, så stor var skuffelsen, da postbuddet havde været her i tirsdags, mens jeg var i skole og der bare lå en seddel i mit vindfang. ØV - så måtte jeg vente til i dag, for selvfølgelig havde jeg møde i går og kunne ikke nå at komme på posthuset.

Men nu ligger det kæmpe garnbundt endelig hjemme hos mig selv, så jeg kan gramse og nyde.

Det er meningen, at det skal blive til en Ballerina eller også en glatstrikket trøje i samme snit - nu får jeg se.

Desværre er der jo lige et par julegaver, som skal strikkes færdig, men heldigvis mangler jeg ikke så meget, så mon ikke jeg kan få tid til at vinde garnet op og lave en lille strikkeprøve i aften :-)))))

Vægten

Tak for de søde kommentarer om mit vægttab.

Når det nu går så fint med vægten, har jeg sat mig et nyt mål, så jeg kommer en tand længere ned, men nu får jeg se, hvordan det går med det sidste stykke - det er jo snart jul :-) Men om ikke andet, så fortsætter jeg efter jul.

Det jeg har gjort er, at jeg i sommer investerede i Vægtvogternes brevkursus (dem med pointsystemet). Det er ikke lige mig, at skulle gå til vejning, men med en investering på 8-900 kr er mange penge, og så skal de også bruges fornuftigt. Jeg er heller ikke god til at spise efter et skema hvor alting skal vejes, så det gjorde jeg kun de første par uger for at få slået retningslinierne fast, og så er det ellers "bare" en regulær kostændring jeg har fulgt. Og når jeg ser, hvor mange point en is eller et stykke chokolade bruger, kan jeg sagtens holde mig fra det.

Det med kulhydraterne vænnede jeg mig fra for snart 5 år siden og har levet meget uden dem siden da. Dengang var jeg også på kur og tabte 7 kg, men nogle af dem er røget på igen siden. Det sker i sommerferien hvor jeg ikke får helt så meget motion og lader mig friste af is og også en del brød til grillmaden, så det må jeg passe på. I øvrigt har jeg tænkt mig at investere i en romaskine, så jeg kan få buttelivet væk. UH - hvor er det svært - jeg kan godt mærke, at jeg er blevet ældre :-)

En ekstra bonus i vægttabet er, at også Jakob har tabt sig. I modsætning til mange andre "børn" har han altid været glad for grøntsager, og han nyder moderens kreationer af den slags. De erstatter også ofte kartoflerne, for jeg gider simpelthen ikke skrælle dem. Jeg spiser selv kun en enkelt eller to, men Jakob........ :-) Jo - han er teen-agedreng med hvad det betyder af mængder af mad, der kan skovles indenbords :-)

Så er der billeder

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at få taget lidt billeder.

Week-enden er blevet tilbragt i Hjørring, hvor min yngste niece flyttede til denne sommer. I starten af september blev hun mor til endnu en dreng og han skulle døbes.

Der er knag´me langt til Hjørring, så der blev strikket en del i toget.

Egentlig er jeg i gang med denne her

Guleroden, som jeg omtalte sidst. Den er strikket i noget Trento-garn fra Kvickly, som jeg havde på lageret.

Her kan man bedre se mønsteret.

Men jeg skulle liiiige have et enklere strikketøj til togturen, så det blevet starten på flettesjalet.

Så meget nåede jeg på 11 timers togtur. OK - jeg fik da også lige læst "Stenhuggeren" færdig.

Jeg glæder mig til at nå den mere spændende del af flettesjalet, men der bliver nok ikke strikket så meget mere på det, før efter jul. Nu bliver det puttet i skoletasken, så jeg kan strikke lidt på det i frikvarterer og ved møder.

Gulerødderne kræver lidt mere opmærksomhed, og det er lidt besværligt at sidde med 3 ngl. garn på skolen.

Hvor jeg dog forsømmer min blog

Ja - det er snart en måned siden, at jeg sidst har skrevet, men det er skam ikke fordi, at der ikke er noget at skrive om. Jeg er bare lidt sløv til at få taget billeder, så nu bliver det uden denne gang. Men strikket det bliver der skam da. Bentes lækre garn er blevet prøvet til mange ting, men da jeg kun har en bestemt mængde i 3 forskellige farve, er flere forsøg blevet forkastet, og jeg er endt med, at strikke et af Vivian Høxbros vingesjaler fra "Skyggestrik". Det er dog lagt til side til fordel for julegavestrik. Atter i år skal vi tilbringe juleaften hos min dejlige nevø, så der er liiiige nogle dejlige unger, som vil blive glad for Grandfasterstrik. Jeg er gået i gang med en "Gulerod" fra "Hønsefødder og gulderødder" og skal strikke 2 stks. til Anna og Tilde. Drengene bliver også begavet med trøjer, men dem strikker jeg nok på maskinen. Kig i øvrigt lige på min VægtTicker. Det går bare derudad - og nu kan det virkelig ses. YES

Jeg er både blevet lettere og tungere

Det går med vægten som det skal. Den går støt og roligt nedad. Selv på Strikkefestivalen gik det fint, selv om jeg "snoldede" lidt dessert både fredag og lørdag aften.

Min pung er også blevet lettere. Jeg kunne jo ikke dy mig og "kom til" at købe det her:

Knap 600g af Bentes lækre hjemmespundne merino og så havde jeg bestilt garn fra Ingeborg - 1,5kg merino/cashmere på cones. MUMS!!!

På festivalen fik jeg også gjort min Plissé færdig, se bare her:

OK - joggingbukser og Crocs er nok ikke det mest flatterende til denne model. :-)))))

Og da jeg kom hjem opdagede jeg, at jeg faktisk har fået lavet en fatal fejl på skødet, MEN JEG STRIKKER DET IKKE OM!!!!

Jeg undrede mig godt nok over, at der ikke var længere imellem udtagningerne på diagrammet og havde helt overset, at der til venstre for diagrammet står, at de enkelte pinde skal gentages nogle gange. ØV, ØV og atter ØV. Det giver lidt mere sving ved hofterne, og er måske ikke det mest klædelige, men når jeg har tabt mig, så......

Jeg er blevet tagget

af Lene Sophie , så her er resultatet:

7 ting om mig selv

1. Jeg blev født d.2.maj 1949, som 3. og yngste barn. Min far og mor var h.h.v. 43- og 40 år, og da jeg engang spurgte min mor, om jeg skulle have været en plet på lagnet, svarede hun: ”Når man ikke passer på, må man tage det, som det kommer” :-) Nej – spøg til side. Min mor sagde altid, at hun havde fået mig 2 gange. Da jeg var 2½år gammel, blev jeg meget alvorligt syg af meningitis (lægerne gav mig 3% chance for at overleve), men ukrudt forgår ikke så let, så …..

2. I betragtning af min alder, har jeg ikke boet så mange steder. 7 er det blevet til. Men jeg er også tyr og har det ikke så godt med de store forandringer.

3. Jeg er vokset op i et hjem med klaver – både på den ene og den anden måde :-), men musik betyder alt for mig. Både min far og mor kunne spille klaver og min far også violin, så vi har alle 3 søskende gået til klaverspil. Jeg har bl.a. i dagligdagen på skolen stor glæde af at være en habil klaverbokser, og jeg elsker at lytte til musik. Dubliners er noget af det allerbedste – deres musik er så glad, og Mozart og Vivaldi hører til favoritterne blandt det klassiske – også dejlig let og glad musik. Ud over klaveret spiller jeg guitar, blokfløjte og harmonika til husbehov.

4. Det er i det hele taget mine forældres intelligenser, som præger min dagligdag. Matematikken og musikken har jeg fra min far og håndarbejdet fra min mor. Min mor var også en ivrig strikker og meget dygtig til at sy, så vi var forsynet med det flotteste hejmmestrikkede og –syede tøj som børn.

4. Da jeg var lille skulle jeg være vicetrice som min mor og have 3 børn. Ingen af tingene kom til at passe. Jeg er for blød til et lederjob og har med årene (og en livskrise) lært, at det jeg står for som menneske, er guld værd i lærerjobbet, så der befinder jeg mig godt. 3 børn blev det heller ikke til. Graviditeten kom først, da jeg var 40 år ,og med en fødselsdepression til følge, turde jeg ikke binde an med flere. Men jeg er nu ganske godt tilfreds med ham jeg fik :-)))))))

5. Jeg ææælsker børn i alle aldre, og da der gik så mange år, før jeg fik mit eget, har jeg afreageret på familiens, vennernes og skolens børn. Dette har resulteret i, at jeg i dag har god kontakt til en mængde ”unge” mennesker, som selv har fået børn, og der er masser at strikke til. Familien tæller nu 13 dejlige unger i den generation i alderen fra 2mdr til 12 år (mine forældres oldebørn). Desuden har jeg også ”børnebørn” på skolen – altså unger, hvis forældre jeg har haft.

6. Jeg har en ”hemmelig last – nemlig at lægge kabale på computeren. Det gør jeg hver dag, når jeg er færdig med mail-læsningen. Jeg slapper bare så dejligt af ved det. Og så elsker jeg at løse logik-opgaver.

7. Jeg kunne godt have undværet nogle af alle de barske ting livet har budt mig, men på den anden side ville jeg jo ikke være den, jeg er i dag uden det. Heldigvis er jeg født med et lyst sind og en god portion humor, så i dag synes jeg, at jeg har et godt og dejligt liv. Jeg kender mine styrker og svagheder, har lært at leve med begge dele, og er blevet god til at sige: ”Hold kæft hvor er du dygtig Anne" :-)

Det med at kaste bolden videre har jeg opgivet. Alle jeg kender erblevet tagget.

Strikkefestival

Sidste week-end var den skønneste. Tænk at tilbringe en hel week-end sammen med ca. 80 qundfolk med samme interesse. Webstriks årlige Festival fandt sted på Næstved Vandrehjem, som er et tidliger kloster. Se blot den skønne kirkesal fyldt med strikkende.

Hvor var jeg træt, da jeg kom hjem. Jeg gik i seng kl.21 både søndag og mandag aften, men så var jeg også næsten kvik igen :-)

De fleste sad i kirkesalen, men jeg fortrak nu mest til hyggekrogen lige udenfor. Jeg har noget med rum med mange snakkende mennesker. Jeg får for meget af det til dagligt. Vores lærerværelse har en utroligt dårlig akkustik. Det larmer utroligt i frikvartererne (lærere er jo ikke stille mennesker :-), så i week-enderne trænger jeg til at hvile hovedet.

Her havde jeg så også rig mulighed for at underholde mig med Festivallens yngste deltager Mathilde.

Her klædt på til at skulle i seng, men.....

Dejligt med skønne børn - her er holdets næstyngste - Gry med sine flotte guldstøvler.

Der var skam også dyrebesøg

Vægttab

Nu varer det ikke længe før mit vægttab overhaler mit garnforbrug :-) Ja - faktisk har det, men jeg vejer mig hver dag og tager så et gennemsnit for en uge af gangen. Et råd jeg har fra Niels Ehlers (Omegametoden), som jeg brugte for 5 år siden. Denne gang kører jeg efter Vægtvogterne - dem med pointmetoden og den passer mig ganske fint. Det er slet ikke svært - nok også fordi jeg faktisk har levet efter Omegametoden i snart 5år. Altså den, hvor man skærer ned på kulhydraterne. Men, men, men - den skrider i sommerferien hvert år. Jeg ÆLSKER is og har utroligt svært ved at holde mig fra det om sommeren :-)))), men nu, hvor jeg kan se, hvor mange points det koster går det meget bedre. Hele sommeren har jeg spist mindst 2 is hver eneste dag, men siden jeg startede på min kur for 5 uger siden, har jeg kun spist 2 is i alt :-)))) Der strikkes skam også i stor stil - stadig Pliséen - men det skød tager sgu laaaang tid. Jeg har masser af andre planer, men denne gang er jeg stædig. Pliséen skal være færdig, føt jeg starter på noget nyt - ellers ved jeg jo kun alt for godt hvordan det går. Jeg håber på at få den færdig til Strikkefestivalen om 2 uger, men nu får vi se. Der er 2 stks. bestillingsstrik på bedding. En lille kjole til min grandniece Tilde og en sommertrøje til min niece Rikke.

Så er der ærmer og noget mere

Så har Plisséen fået to ærmer, og jeg er godt i gang med skødet.

Men, men, men - det tager noget tid, at få det skød færdig. Der er mange masker og jeg strikker og strikker, men er kun nået 7cm. Der skal være 22cm i alt og måske endda lidt mere.

Har I nogensinde tænkt over det I små piger. Hvor er I bare heldige. I skal strikke meget færre masker end os, der er større. Med en str. XL og en højde på 176cm, skal der jo noget mere til :-)))

Nå men - der sker skam også andre ting. Prøv lige at se den her:

Er den ikke bare sød. Lykken er at have en 17-årig knægt i huset, som har sit barnlige sind i behold :-))) Jakob er helt vild med pandaer, og når moderen så liiige faldt over denne her opskrift på nettet, så.......

Forresten forkælede jeg ham grusomt for et par uger siden. Jeg var i ZOO med skolen. Jakob var hjemme med en voldsom forkølelse, så jeg skulle da lige ind i ZOO-butikken for at se, om der ikke lige var en lille pandating, som jeg kunne forkæle ham med. Så faldt jeg lige over denne her . Det var ikke lige i det prisleje, jeg havde tænkt mig, men da jeg fik den i hånden og mærkede, hvor blød den er, tænkte jeg Pyt!!! Huskede jeg at sige, at han blev meget glad for den. (Det er den fra WWF)

Jakob fik desværre smittet mig, så jeg har forsømt skolen grusomt de sidste par uger. Først ma-to i sidste uge. Så følte jeg mig frisk nok til at gå på arbejde fredag. Søndag aften var den gal igen, men jeg gik på arbejde mandag. Dog bankede det i min ene bihule, så nu har jeg været hjemme resten af denne uge også.

Jeg har så bl.a. hygget mig med noget helt andet håndarbejde. I foråret købte jeg et Kumihimo-sæt, for at prøve, om det var noget for ungerne på skolen. Det har bare ligget, men nu fik jeg tid til at lave nogle prøver. Det er ret skægt og er lige noget for drengene, så der skal købes nogle flere sæt hjem.

Kumihimo er en japansk fletteteknik. (du kan se lidt mere her ). Men nogle har fundet på at lave en genial efterligning af den lille væv, som består af et hjul, som du kan sætte forskellige mønsterplader på. Det er meget nemt at gå til (OK - nogle er lidt sværere), men det er rigtigt sjovt og båndende bliver utroligt flotte. Det kan købes her .

Kært barn har lange arme...

siger vi her i familien og jeg strikker og strikker ærmerne på Pliséen. Det første er færdigt og jeg er nu i gang med det andet.

I øvrigt har jeg en anden sjov hobby. Min kære afdøde gemal lavede kryddersnapse og selv om jeg aldrig var indblandet fik jeg da luret ham kunsten af, og med hjælp af vores brændevins"bibel" - Globs Brændevinsbog er det lykkedes mig at tage "kunsten" op. Finn lavede kun rene varer - d.v.s. ingen blandinger, men kun en enkelt plante af gangen.

Her er det den smukkeste af dem alle sammen - nemlig perikon

Blomsterne har stået i alkohol i 3-4dage. Her er den ved at blive filtreret og så får man den skønneste essens, som så senere skal fortyndes til den færdige kryddersnaps. Læg mærke til den skønne røde farve.

Husets ballademager

Prøv lige at se ham her.

Det er husets lille ballademager - vores sjove, meget tamme og meget snakkende undulat - Busser kaldet. Hvor har han dog nydt ferien, for så kan han være rigtigt meget ude - specielt når vejret er så dårligt, at vi ikke har åbne vinduer.

Lige nu sidder han i køkkenet. Her elsker han at være. Yndlingspladsen er oven på min køkkenmaskine - på røret hvor man putter ting i skålen, så jeg har været nødt til at sætte en plastikpose over, så de små ulykker ikke ryger ned i skålen :-)))

Men køkkenbordet frekventeres også tit, så ind imellem kommer der lyde derudefra, når ting puffes på gulvet.

Ja - vi har megen glæde af det lille kræ, som snakker rigtigt meget. Det er langt fra alt, som er forståeligt, men meget er.

Ny Ticker

Der er tilføjet en ny Tickertæller på min blog for ny SKAL det være. Jeg er træt af at se mig selv i spejlet med de for mange kilo, som i min alder sætter sig på buttelivet, så nu skal jeg altså have tabt de 10kg jeg vejer for meget. I går aftalte jeg med en kollega fra mit team, at vi starter på mandag, så nu får vi se, hvordan det kommer til at gå. Jeg har nemlig en anden stor beslutning forude. Det er jo ikke sundt at ryge, så.....

Jeg var så tåbelig, at begynde at ryge i en alder af 28år for at tabe mig. Og det gjorde jeg - 9 kg. Men havde jeg kendt mig selv lige så godt som nu, var jeg aldrig startet. Det kunne jeg sagtens styre og holde på et lavt plan - men nej - nu har jeg været storryger i 30 år og med en far, som døde af rygerlunger, kunne det jo måske være en god idé at stoppe.

Jeg kan faktisk godt styre det til en vis grænse. For 3 år siden skar jeg ned fra 25 til 20 om dagen og har holdt det siden, men jeg skal ned under 10. Det kan jeg også godt, men det vil være en evig kamp, for at holde det der, og så er det nok meget nemmere, at stoppe helt.

Min stemme har det nemlig ikke godt, og det irriterer mig grænseløst. Jeg er jo noget ved musikken og har tidligere haft en god sangstemme, men den er helt væk - næsten basagtig - og jeg elsker at synge. Jeg har en god veninde, som er talepædagog, som meget gerne vil hjælpe mig med stemmen, når jeg er stoppet med rygningen altså.

Men - jeg VIL IKKE tage på, så begynder mine knæ at skabe sig, så derfor er målet først at tabe 10 kg og så stoppe med rygningen. Jeg har sat en dato, men den holder jeg for mig selv :-))))

Jeg er blevet nomineret (og opdatering)

af Frida det dejlige kvindemenneske. Jeg blev helt rørt, da jeg læste, hvad hun har skrevet om mig. Tusind tak Frida :-))))))

Og så er det vist på tide med lidt opdatering. Hvor tiden dog flyver af sted. Ferien er slut på mandag og jeg har da allerede været et par gange på skolen for at forbederede. Tænk hvor 7 uger bare kan flyve af sted, men jeg har da fået nået nogle af mine planlagte projekter.

Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt i mandags. Søndag - sidst på eftermiddagen - kom vi hjem fra en dejlig uge i Allinge. Mandag blev jeg via mail og telefon kontaktet af 3 kolleger og tirsdag af chefen, så "Velkommen hjem Anne - nu er ferien ved at være slut!" :-)))))

Ugen før vi tog til Bornholm fik jeg endelig taget mig sammen til at få malet vindueskarme. Det var et projekt, jeg ville have lavet sidste år, men den varme sommer gjorde, at jeg ikke fik det gjort. Og i år regnede og regnede det i den første halvdel af ferien, så .... :-))))

Nej - jeg skulle virkelig tage mig selv i nakken. Vinduerne blev skiftet for snart 8 år siden - flotte hvidmalede Dannebrogsvinduer - men karmene var rå, og det har hele tiden været meningen, at de skulle males. Jeg vidste, at jeg ville blive irriteret på mig selv, hvis endnu en sommer gik uden at jeg fik det gjort, så nu SKULLE det være.

Og det er bare blevet så flot. Kors - hvor det pynter og lysner. Problemet er nu bare, at væggen står og skriger efter maling, men det bliver altså ikke i denne omgang. Væggene i stuen er beklædt med reoler - jeg har ca. 1100 bøger stående i stuen, så det er et større projekt :-)

Jakob startede på Rødovre Gymnasium i onsdags og er bare vildt begejstret. Hvor jeg dog glæder mig på hans vegne. Jeg mindes selv mine 3 gymnasieår, som de bedste i min skoletid :-))

Og med hensyn til strikkeriet, så er jeg gået i gang med HF´s Plissé i det blødeste lækre mørkeblå merinould. Jeg har strikket selv bullen til begge sider og er nu på vej ned ad det første ærme. Billeder kommer senere.

Jeg er også hoppet med på det hæklede bølgetæppe, men det bliver et indimellemprojekt, så der går nok måneder inden det er færdigt.

Desuden er jeg i gang med en lille Amigurumi-panda til Jakob. Jakob elsker Pandaer i alle afskygninger og selv om man er 17 år, er man ikke for stor til et lille tøjdyr. Det skøre "barn" :-)) Hver gang vi er i Ikea, må jeg hiiive ham væk fra tøjdyrsafdelingen, men det er altså også nogle lækre eksemplarer de har, og der er da røget både en rotte og en panda ned i indkøbskurven til ham :-)

En sorgens dag

Jeg græd, da jeg så ud ad vinduet i går morges.

Mandag aften, mens jeg lå og læste i min seng, lød der et bump et eller andet sted i huset, men hverken Jakob eller jeg kunne finde ud af, hvor det kom fra.

Men det fandt jeg ud af tirsdag morgen, da jeg kiggede ud i min have. Lige foran havestuevinduerne lå mit skønne dejlige pigeontræ. Det havde simpelt hen lagt sig ned, men heldigvis ikke fået ødelagt noget - heller ikke min dejlige haveparasol, som Finn og jeg fik i bryllupsgave af mine søskende og som jeg får ekstra meget brug for nu.

Det er det træ i haven, som jeg holder allermest af. Da Finn og jeg første gang så huset i november 1989, var græsplænen under træet fyldt med nedfaldne pigeoner, og det har siden vist sig, at det bugnede med frugt hvert andet år (ulige år). Således altså også i år - bare tænk på de skønne billeder af det blomstrende træ, som jeg lagde ind her på siden i foråret (d.8.5). Og det har formodentlig været kombinationen af de mange æbler og den bløde jord efter den megen regn, som har fået træet til at vælte.

Og så var det også det træ, som stod allerbedst i haven - lige foran min dejlige terrasse, hvor det gave en skøn skygge det meste af dagen. Jeg kan ikke lide at sidde i direkte sol mere, så jeg har nydt den skønne "åbne" skygge fra træet. Men det er slut nu, så godt jeg har min skønne store parasol.

Så var det ellers om at tage fat og i løbet af dagen fik jeg, med hjælp fra Jakob og naboen, skåret hele kronen væk. Læg i øvrigt mærke til Hortensiaen i krukken - ikke en gren blev der knækket på den :-)))

Jeg havde håbet på at vi, når vi fik det meste af vægten fjernet, kunne løfte træet op på plads, men nej - det er knapt til at rokke. Men resten får lov til at blive. Jeg vil fylde jord i hullet under roden, og så får vi se, om det overlever.

Og der er en lille ting ved det resterende træ, som fortæller om mit dejlige "barns" evne til at glædes over "små" ting. Læg mærke til tovet omkring den ene gren. Den gren måtte ikke saves længere ned, for tovet er en rest af en af Jakobs klatretove mellem vores træer, og det skal bare blive ved med at være der:-)))) Det andet klatretov lever skam i bedste velgående. Man kan se det på billederne af mit største æbletræ med den knækkede gren (d.13.4).

Ak-ja - det er ikke sådan, når man har en dejlig gammel have (1931). Det giver en lidt sorger engang imellem.

Så blev den færdig

Ponchoen til Ida er færdig og endnu 356 g garn er brugt, så nu kom jeg da over de 3 kg - men der er så sandelig langt igen. Klik ind på mit Flickr-album, så kan du se det meste af mit garnlager.

Og prøv så lige at se her:

Er den ikke bare flot?

Jeg fik den i det tidlige forår. Da havde den kun et par blomster, som hurtigt visnede væk. Men nye var på vej og er i fuldt flor nu. 8 blomster er der og planten er så tung, at den vælter ved det mindste stød.

Jo - jeg strikker da

Så er det vist på tide med lidt strikkeopdatering, så se lige her:

Et sjal til mig selv

strikket i 1 tråd kidmohair fra Lisette og 1 tråd kidmohair fra http://www.garn.dk/ . Der er perler langs kanten.

Og så sjælevarmeren fra Drops, som jeg tidligere har vist - strikket i 1 tråd Opal og 1 tråd Netto-mohair.

Endelig et bindesjal, som skal være endnu en gave - strikket efter en gammel opskrift. Garnet er Elsebeth Lavolds Silketweed.

Det var det sjal, jeg var startet på ved Jettes strik-in i maj.

Desuden har jeg strikket endnu en lille Opalhue. Alt garnet er taget fra lageret.

Lige nu hækler jeg en poncho til Ida i dobbelt Opalgarn og så er jeg igang med at strikke en sommertrøje af det billige Netto-bomuldsgarn, som jeg købte i vinter. Farve ? Rødt selvfølgelig.

Sjalerne batter jo ikke rigtigt noget i vægtregnskabet, så det er godt med et par "tunge" arbejder.

Det er snart 30 år siden

Prøv lige at se her: Min første 1.klasse, som jeg startede med i 1973, har lavet en hjemmeside og her fandt jeg dette billede. Billedet er fra 1980, hvor vi var på lejrskole på Hvidovre Kommunes lejrskoleskib - en 3-mastet skonnert ved navn "Jette Jan". Desværre fik skibet en -for os - krank skæbne. Der gik svamp i skuden - reparationen var for dyr, så skibet blev solgt. Siden viste det sig ikke at være så slemt - skibet blev repareret og sejler vist stadig - men desværre ikke for os. Det var en supergod måde at holde lejrskole på. Jeg var afsted med "Jette Jan" - bl.a. på det aller sidste togt - og selv på søen strikker jeg.

En stolt mor

Ja det er lang tid siden, men at det var så længe blev jeg godt nok forbavset over. Men den sidste tid af skoleåret er altid hektisk og overskuddet svinder lige så stille, så..... Men nu vinker ferien snart forude. En uge mere og så kan jeg ellers se frem til 7 dejlige ferieuger.

Nå - men bortset fra det, så strikkes der skam en hel del. 3 ting er blevet færdige siden sidste blogning og når jeg lige får taget mig sammen til at tage billeder skal jeg nok lægge dem ind.

Og så lige "lidt" pral om sønneke.

I går afsluttede Jakob sin tid i Folkeskolen med at få et 13-tal i engelsk. Sådan :-)))

Han har klaret sin 10.klasseprøve flot den unge mand. Han mangler lige at få den skriftlige engelskkarakter, men er blevet hvisket i øret, at det nok bliver 11 eller 13. Sidste år fik han 5 i fransk (han havde det ikke godt med sin lærer), men i år blev det til et 8-tal (endda på udvidet), to 8-taller i dansk (moderen er ikke helt tilfreds - han kan gøre det meget bedre), 10 i fysik og to 11-taller i matematik, så jeg har vist lov til at være stolt af min søn - det heldige asen.

Det har været skønt at opleve, at vi tog den rigtige beslutning sidste år og valgte at han skulle tage 10.klasse med - dette år har modnet ham enormt, så han nu er klar til gymnasiet.

Han er født med en guldske i munden rent intelligensmæssigt - har fået både Finns og mine intelligenser - (både det humanistiske fra Finn og det matematiske og musiske fra mig). Med tanke på, at jeg var over 40, da jeg blev gravid, og han lige så godt kunne være endt i den anden ende af skalaen (jeg fik taget fostervandsprøve), er han faldet ret godt ud - mit dejlige "barn":-)))

Og ja - så venter 3 gymnasieår forude (Jakob er selvfølgelig :-) kommet ind hvor han ville - på Rødovre Gymnasium) og han glæder sig.

Den unge mand ligner sin far meget - vil selv bestemme, så moderen skulle ikke blande sig i hans gymnasievalg. Meeen - lidt har jeg nu alligevel haft at skulle sige. Den eneste betingelse jeg havde var, at det skulle være et sted med et godt musikliv og det er der på Rødovre Gymnasium.

Jeg har jo gennem årene hele tiden prøvet at påvirke ham til at spille på et instrument. Som 6-årig startede han på violin, men det var ikke nogen succes. Så lå sagen stille i nogle år, indtil han i 6-klasse endelig fik gang i en saxofon - det er bare sagen.

Ind imellem har det været svært at være Jakob. Velbegavet, blød dreng, som kan lide musik - 10 år i en klasse, hvor fodbold var sagen i drengegruppen - det var ikke nemt de første 6 år. Men med alderen kom evnen til at sige: "Jeg er den jeg er, og det vil jeg have lov til at være!" - det har gjort ham stærk (en evne han har fra sin far). At skulle miste sin far i en alder af 13 år har heller ikke været let, men vi har sgu klaret det fint os to :-)))

Så i dag er jeg mor til en dejlig, dygtig og selvstændig ung mand på 17 år, som er helt sin egen. Mærketøj - hvorfor det? Det er da åndsvagt at bruge så mange penge til tøj, når man hellere vil bruge dem på computerspil m.m. Alkohol - hvorfor det? Når man nu ikke har lyst til at prøve. O.s.v. i den dur. Ja - jeg er stolt af mit dejlige afkom :-))))))

Der bliver skam stadig strikket

Otto og August synes bare det er så sejt med deres "Fættersweatre" og nu kan deres små søstre også forsynes, når de kommer og besøger mig på lørdag.

Den ene til Anna og den anden til Tilde. Huerne er strikket af resterne. De har begge været færdige et stykke tid, men jeg skulle lige finde ud af det med kraven. Idéen fik jeg fra Frida, men desværre fik jeg strikket kraverne for små til, at de kunne lægge sig pænt. Derfor kom der en musetakkekant på, og det er jo faktisk blevet ret piget :-)

Hue-opskriften har jeg fra herfra . Jeg har taget ind til 4 m foroven og strikket 20 p hestetømme, som jeg så har slået knude på til sidst.

Og så er der brugt 453 g mere fra lageret.