Besøgstæller
søndag, august 26, 2007
Kært barn har lange arme...
lørdag, august 18, 2007
Husets ballademager
Det er husets lille ballademager - vores sjove, meget tamme og meget snakkende undulat - Busser kaldet. Hvor har han dog nydt ferien, for så kan han være rigtigt meget ude - specielt når vejret er så dårligt, at vi ikke har åbne vinduer.
Lige nu sidder han i køkkenet. Her elsker han at være. Yndlingspladsen er oven på min køkkenmaskine - på røret hvor man putter ting i skålen, så jeg har været nødt til at sætte en plastikpose over, så de små ulykker ikke ryger ned i skålen :-)))
Men køkkenbordet frekventeres også tit, så ind imellem kommer der lyde derudefra, når ting puffes på gulvet.
Ja - vi har megen glæde af det lille kræ, som snakker rigtigt meget. Det er langt fra alt, som er forståeligt, men meget er.
Ny Ticker
Jeg var så tåbelig, at begynde at ryge i en alder af 28år for at tabe mig. Og det gjorde jeg - 9 kg. Men havde jeg kendt mig selv lige så godt som nu, var jeg aldrig startet. Det kunne jeg sagtens styre og holde på et lavt plan - men nej - nu har jeg været storryger i 30 år og med en far, som døde af rygerlunger, kunne det jo måske være en god idé at stoppe.
Jeg kan faktisk godt styre det til en vis grænse. For 3 år siden skar jeg ned fra 25 til 20 om dagen og har holdt det siden, men jeg skal ned under 10. Det kan jeg også godt, men det vil være en evig kamp, for at holde det der, og så er det nok meget nemmere, at stoppe helt.
Min stemme har det nemlig ikke godt, og det irriterer mig grænseløst. Jeg er jo noget ved musikken og har tidligere haft en god sangstemme, men den er helt væk - næsten basagtig - og jeg elsker at synge. Jeg har en god veninde, som er talepædagog, som meget gerne vil hjælpe mig med stemmen, når jeg er stoppet med rygningen altså.
Men - jeg VIL IKKE tage på, så begynder mine knæ at skabe sig, så derfor er målet først at tabe 10 kg og så stoppe med rygningen. Jeg har sat en dato, men den holder jeg for mig selv :-))))
Jeg er blevet nomineret (og opdatering)
Og så er det vist på tide med lidt opdatering. Hvor tiden dog flyver af sted. Ferien er slut på mandag og jeg har da allerede været et par gange på skolen for at forbederede. Tænk hvor 7 uger bare kan flyve af sted, men jeg har da fået nået nogle af mine planlagte projekter.
Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt i mandags. Søndag - sidst på eftermiddagen - kom vi hjem fra en dejlig uge i Allinge. Mandag blev jeg via mail og telefon kontaktet af 3 kolleger og tirsdag af chefen, så "Velkommen hjem Anne - nu er ferien ved at være slut!" :-)))))
Ugen før vi tog til Bornholm fik jeg endelig taget mig sammen til at få malet vindueskarme. Det var et projekt, jeg ville have lavet sidste år, men den varme sommer gjorde, at jeg ikke fik det gjort. Og i år regnede og regnede det i den første halvdel af ferien, så .... :-))))
Nej - jeg skulle virkelig tage mig selv i nakken. Vinduerne blev skiftet for snart 8 år siden - flotte hvidmalede Dannebrogsvinduer - men karmene var rå, og det har hele tiden været meningen, at de skulle males. Jeg vidste, at jeg ville blive irriteret på mig selv, hvis endnu en sommer gik uden at jeg fik det gjort, så nu SKULLE det være.
Og det er bare blevet så flot. Kors - hvor det pynter og lysner. Problemet er nu bare, at væggen står og skriger efter maling, men det bliver altså ikke i denne omgang. Væggene i stuen er beklædt med reoler - jeg har ca. 1100 bøger stående i stuen, så det er et større projekt :-)
Jakob startede på Rødovre Gymnasium i onsdags og er bare vildt begejstret. Hvor jeg dog glæder mig på hans vegne. Jeg mindes selv mine 3 gymnasieår, som de bedste i min skoletid :-))
Og med hensyn til strikkeriet, så er jeg gået i gang med HF´s Plissé i det blødeste lækre mørkeblå merinould. Jeg har strikket selv bullen til begge sider og er nu på vej ned ad det første ærme. Billeder kommer senere.
Jeg er også hoppet med på det hæklede bølgetæppe, men det bliver et indimellemprojekt, så der går nok måneder inden det er færdigt.
Desuden er jeg i gang med en lille Amigurumi-panda til Jakob. Jakob elsker Pandaer i alle afskygninger og selv om man er 17 år, er man ikke for stor til et lille tøjdyr. Det skøre "barn" :-)) Hver gang vi er i Ikea, må jeg hiiive ham væk fra tøjdyrsafdelingen, men det er altså også nogle lækre eksemplarer de har, og der er da røget både en rotte og en panda ned i indkøbskurven til ham :-)