Den unge mand efterlyser grydelapper - de syede med Link, synes han, er alt for fine at bruge.
Så nu har Mutter strikket - foreløbig 2 par, men han kan bruge lidt flere - godt jeg har mange bomuldsrester :-D
Opskriften er nem - har fundet den gratis på nettet (engelsk), så her får du en dansk udgave:
Dobbelt bomuldsgarn 8/4 - p 4
Slå 18m op og strik en pind ret. (det er godt med en garnende på 10-15cm - den kan bruges til at rimpe hullet sammen til sidst)
Strik nu forkortede rækker - først 15m, vend, så 12m, vend, så 9,6,3. Strik 2 p over alle masker.
Fortsæt på denne måde med at strikke kiler til du er hele vejen rundt (17-19kiler). Strik sammen med opslagningen og luk af samtidig. Knæk ikke garnet, men hækl 10 lm og så en omg. fm. Slut med 10 fm om stroppen. Rimp hullet i midten sammen.
PS: Jeg bruge metoden med at strikke sidste maske på p. vr, og tage 1 løs af på næste p. Det giver en god lænkekant, som er nem at hækle i.
Dubai-sjalet har jeg også fået færdig. Jeg har strikket det rundt - startede foroven og har så syet og klippet op. Til sidst strikkede jeg en kant på 6 omg. hele vejen rundt.
Jeg er ikke helt tilfreds med den øverste kant - den er lidt for stram. Jeg har taget ud ved at strikke lænken under drejet ret, men på et stykke af sjalet skal der tages ud på hver pind, så skal jeg strikke noget lignende, vil jeg jeg slå om pinden i stedet for og så strikke lænken drejet ret på næste pind.
Strikket i Arwetta på p.3½ - 188 gram - delvis fra lageret :-D