Besøgstæller
fredag, december 25, 2009
Juleaften...
Så blev det endelig jul ...
torsdag, december 24, 2009
Jeg er her skam stadig :-)
søndag, november 22, 2009
"Hvor er du dog bare en dejlig mor"
Krydsnøgleapparat
Desværre kan jeg ikke få linket til at virke direkte, så du må kopiere det til dit browser vindue. Jeg blev lidt bleg, da jeg fik det hjem, for selvom man kan få det med stik til forskellige lande (hvad man ikke bliver spurgt om ved bestillingen) var det et engelsk stik, som var på. Men, men - det kan man bare klippe af og sætte et normalt stik på, så fungerer tingesten fint.
Mon ikke han bliver glad
Og når ånden nu var over mig, kunne jeg da lige så godt bage nogle flere. Det er første gang jeg forsøger mig med muffins helt fra bunden, men de ser da rimeligt fornuftige ud :-) Det er æblemuffins og selv om jeg ikke selv spiser den slags alt for ofte, tror jeg da liiiige, at jeg vil smage en.
Hvor han dog fortjener det min dejlige "unge" - han knokler for tiden og er dødtræt, så det er nok godt med noget sukker.
Tirsdag, onsdag og torsdag er der koncert på Rødovre Gymnasium og selvfølgelig er Jakob med.
Siden starten af september har der været prøver hver torsdag - sidste week-end både lørdag og søndag - i fredags satte de tingene klar og så prøver igen både i går og i dag.
Samtidig er den unge mand ved at forberede sin store 3.g opgave, som skal afleveres d.22.dec., så der er nok at se til.
Jeg ved jeg har sagt det før, men hvor er jeg dog glad for, at Jakob får alle de gode oplevelser med musikken. Det har været helt bevidst, at jeg guidede ham uden om klaveret og det i stedet blev et orkesterinstrument han valgte. Som jeg plejer at sige: "Jeg var kun den næstbedste til at spille klaver på Gymnasiet, så det var ikke mig, som spillede i kammerorkesteret." Nej - saxofonen giver meget større muligheder for sammenspil og blæsere er der ikke ret mange af på Gymnasiet, så han får rig lejlighed til at spille. Jeg glæder mig til jeg skal over og høre, hvad det er blevet til :-)
På strikkefronten sker der skam hele tiden noget. Sweateren til broderen blev næsten færdig til tiden. De sidste 5cm på det andet ærme blev strikket på selve fødselsdagsaftenen, men har jeg fået den syet sammen ? HM!
Nu strikkes der julegaver. En sweater til Anna er jeg i gang med, og så regner jeg med at få strikket et par sømænd til drengene. Sidste week-end fik jeg taget mig sammen til at få strikkemaskinen i sving. I går var jeg til strik-in hos Lene i Dianalund. En dejlig eftermiddag blev det til sammen med andre strikketossede quindfolk :-)))
fredag, oktober 16, 2009
Ferie - end´lig ferie :-)
Strikkefestival
lørdag, september 12, 2009
De forbandede hvepse
Da-da
søndag, august 30, 2009
Jeg har skam også været flittig...
I den næstsidste uge af ferien, var vi en tur på Rosenbog sammen med min niece Rikke med familie. Bagefter tog vi hjem til Rikke og Jens og fik dejlig aftensmad :-) Anna og jeg legede med Barbiedukken og blev enige om, at den manglede en prinsessekjole, så se lige her:
Ja - det ser lidt mærkeligt ud, men det er et liv med ærmer - skørtet mangler. Fin skal den være, så der kommer nogle perler med ind.
Den lille dame bliver 4år her i september, så jeg har også lavet lidt til hende selv:
Mon ikke Grandfasteren bliver populær :-)
Mine kære broder bliver 65 til oktober, så endnu en Guernsey er på vej:
Garnet er brunt og det bødeste merino - Opera fra Løve garn - købt for en slik hos den lokale :-)
Ind imellem alt dette strikker jeg på kabletrøjen. Det ene ærme er færdigt og på det første forstykke, er jeg kommet hertil:
Skolestart
De første par dage var hårde. 77 nye børn man skal lære navne på, men heldigvis har jeg nemt ved det, så det er gået hurtigt med de to klasser, jeg har i matematik m.m. Der er h.h.v.26, 26, og 25 børn i klasserne - det er godt nok mange, men hvor er de dog søde, så man mærker det faktisk ikke :-) Der er stor forskel på 4. og 6.klasse - det vidste jeg godt, men når det så samtidig er nogle utroligt dejlige unger, så .... :-)))))
I fredags var vi på cykeltur til Brøndby Strand med hele flokken. En tur på 9 km hver hver - uden en eneste mislyd :-) Ca. 70 unger på en lang cykeltur og som gik til opgaven med at bygge sandslotte i hold mixet af de tre klasser. Det er bare lykken :-)))))
Et ekstra plus på turen var, at det sørme lykkedes mig at finde perikon, så vinter snapsen er i hus.
Jeg er her skam endnu...
Min stakkels svigermor har nemlig nu ligget på hospitalet i 5 uger, så megen af min tid går med hospitalsbesøg. Min svigerinde Lone ringer til sin mor hver aften og for 5 uger siden, kunne hun ikke få fat i hende. Lone blev nervøs og tog ud til hende og godt var det. Der lå stakkels Farmor på badeværelsesgulvet og havde ligget der siden engang i løbet af natten. Lone ringede efter mig, så vi kunne få bugseret Farmor ind i seng. Heldigvis var der ikke sket det store, men hun havde fået trykket et par ribben og var rimeligt handicappet af det.
Sådan gik et par dage - Farmor ville ikke have hjælp, men så fik Lone hende heldigvis overbevist om, at den ikke gik længere, fik hende indlagt på Geriatrisk afd. på Hvidovre Hospital og der har hun været siden.
Hun fik væskebalancen genoprettet og blev udstyret med en rollator ("Du har ret Anne - den er nu god sådan en":-)) og det gik hurtigt fremad. Hjemmeplejen blev kontaktet og alt blev gjort klappet og klart til at hun kunne komme hjem med diverse hjælpemidler. Men et par dage før det, fik hun en mindre blodprop og ja - så skulle der atter noget genoptræning til.
Farmor er heldigvis tilpas stædig til at kæmpe, så hun kom atter på benene og vil man selv, når personalet ikke er hurtige nok til at komme og hjælpe en på toilettet. Ak-ja. Resultat - hun faldt igen og brækkede højre hånd. Men jeg vil næsten sige heldigvis, at den var brækket og ikke forstuvet, for hun kunne hurtigt støtte sig til rollatoren igen og er oppegående, men - selvfølgelig er hun blevet meget bange for at falde, så det går kun langsomt fremad.
Farmor har kun Lone, Jakob og mig, så jeg besøger hende stort set hver dag. Heldigt var det, at det blev Hvidovre Hospital og ikke Glostrup - det tager kun 5-10minutter at komme derover, og det er kun en mindre omvej, når jeg kører hjem fra skole :-)
onsdag, juli 01, 2009
Skønne unge mennesker..
Strik
Hvad så nu. Dropsjakken i Bentegarnet får vente til lidt køligere tider, så nu strikkes der sommerstrik.
Det er med grædende hjerte, at jeg piller denne her op (se under 5.juli). Men nu har den ligget i 4 år uden, at jeg har fået strikket den færdig og det er jo sådan set godt nok, for fruen har jo tabt 17 kg siden, så den ville blive alt for stor.
I stedet er jeg startet på denne her . Jeg har nemlig haft en lang snak med mig selv om det jeg strikker. Jeg er vild med Hanne Falkenbergs designs og vil helt sikkert strikke mere af hende. Jeg har også et par Isager-modeller i tankerne - nu kan jeg jo passe dem :-)
Men-men - jeg går ikke ret meget i det jeg strikker. Det er noget med, at stilen er lidt for pæn til daglig brug. Et par jeans, en t-shirt og så en flees-trøje eller en sweat-do. Det er det jeg befinder mig bedst i og kabeltrøjen med lynlås passer meget bedre ind i dette outfit :-)
Garnet er noget lækkert Noro-silkegarn jeg købte på tilbud for flere år siden.
Ferie - endelig ferie
For 4 år siden gik vi over til selvstyrende teams, hvilket betyder, at man har alle - eller stort set alle - sine timer på samme årgang. På grund af mine fag, er jeg havnet på Mellemtrinet og det har jeg det normalt helt fint med. Men 6.klasse - alle ugens timer - det er sgu anstrengende :-(
Kors i hytten, hvor er de dog pubertede de kiære unger - eller rettere sagt nogle af dem. For heldigvis er der også mange dejlige unger imellem - ellers var det da ikke til at holde ud :-)
Men de værste tapper mig for en hel del energi. Jeg giiiider ikke diskutere - og desværre er der nogle, som endnu ikke har lært, at et nej betyder NEJ. Og så er der den uro, som naturligt opstår, når pigerne og drengene "opdager" hinanden - for ikke at snakke om den der med - "det gider vi ikke - skal vi ikke lave noget sjovt".
Behøver jeg at fortælle, at jeg glæder mig til igen at skulle have 4.klasse. Dejlige unger med videbegærlige øjne - det kan jeg lide :-) Og så har jeg lært, at næste gang vi kommer til 6.klasse, skal jeg have lidt lånelærertimer på en anden årgang, så der er lidt luft fra puberteten ind imellem :-)
Det eneste minus er, at der i vores kommende 4.klasse er h.h.h. 26, 26 og 25 børn. Hvor er det dog synd, at man putter så mange børn i klasserne, men der skal spares og man opretter ikke en ekstra klasse fordi der er mange børn på en årgang.
Men det har så da den fordel, at vi ikke igen skal modtage en masse nye børn. Da vi for 3 år siden startede 4.klasse var der kun 57 børn i de tre klasser. Men Risbjergskolen er en meget populær skole, så vi har på de tre år skullet modtage 20 nye børn til klasserne og det har ikke været helt nemt. Ja - intet er skidt uden at det er godt for noget :-))))
søndag, maj 17, 2009
Nu strikkes der igen
Jeg har jo også rundet et skarpt hjørne
Historien om, hvordan Allikken mistede sit hjem
Siden Finn og jeg købte huset for godt 19 år siden, vidste vi, at der skulle ske ting og sager. Det er et gammelt hus (1931), hvor der ikke er sket de store ting gennem årene, men det var et sundt hus og da vi begge har/havde hænderne skruet rigtigt på, turde vi godt binde an med det.
I 96 tog vi de første store skridt. Al el blev udskiftet, gasfyr blev installeret og havestuen blev bygget.
I 99 blev vinduerne skiftet og nu manlede kun den sidste store ting - nemlig taget. Det gamle tegltag var uden nogen form for isolering og under orkanen i 99, røg der to tagsten oppe ved tagryggen, så der har været fri udluftning og adgang for regn og fygesne.
Men det har været en hård fødsel, for et nyt tegltag er dyrt. I foråret 03 tog vi tilbud hjem, men det havde vi altså ikke liiige råd til. Det er ikke sådan, når man bor i et gammelt hus, hvor man gerne vil bevare husets sjæl, så den eneste rigtige løsning for os var tegl - ikke noget med Decra.
Men endelig kom min søde tømrer med et forslag, som jeg havde råd til. Han foreslog tagpap. "TAGPAP !" sagde jeg. Men efter en gang Googling overgav jeg mig, så se nu bare her. Nu er det der endelig, mit fine nye tag, så nu kan vi se frem til en vinter, hvor varmeregningen vil falde drastisk og hvor vi ikke skal frygte fygesne og andet skidt:-)
Læg mærke til det lille vindue, som sidder i Jakobs værelse. Tidligere har der kun været vindue i gavlen og hold da op, hvor det har lysnet i det mørke værelse.
I skal nu altså lige have min søde nabos billedserie om, hvordan allikken mistede sit hjem.
Siden vi fik gasfyr i 96, har allikkerne nemlig fået lov til at bo i skorstenen, som vi så ikke har brugt. Der er nemlig ikke noget så inerverende, som en due der sidder og kurrer på taget og dem har vi været dejlig fri for. Her sidder allikken i sit gamle hjem.
Nå men så må jeg spadsere på stilladset. Hvor er min skorsten ?søndag, april 19, 2009
Hvad man ellers kan fordrive tiden med
Se bare her, så er der sorteret :-)
Om jeg gør mere ud af det ved jeg ikke om jeg gider. Før i tiden brugte jeg masser af tid på den slags. Det var ikke ualmindeligt, at jeg havde en stor pose rodet broderegarn med hjem til sortering i sommerferien og garnfed, som havde været i barnehænder (det er derfor jeg er så god til at udrede garn :-) ). Men det var også dengang, at vi fik ordentlig tid til Håndarbejdstilsynet. Tidligere fik jeg 80 lektioner om året + ca. 1000 kr om måneden, men det er en saga blot for en del år siden efterhånden. I dag får vi 40 timer og det er så det, så oprydning efter børn og kolleger bruger jeg ikke meget tid på mere.
Ind imellem kan jeg grine i mit stille sind over mine kære kolleger, for min mor brokkede sig over akkurat det samme. I sommerferierne hjalp jeg som barn min mor på skolen med at rydde op og lægge bøger frem ( hun var vicetrisse) og jeg kan stadig - her 50 år efter - høre hende tale om de rodende håndarbejdslærere. OK - jeg skal ikke skyde alt for meget på mine kolleger, for det har hjulpet meget, at vi nu kun er 3 om at læse timerne, men der er jo også desværre vikarer løs i lokalet ind imellem :-)