Juleaften...

...blev tilbragt i familiens skød hos min dejlige bror sammen med hans børn og børnebørn - 4 dejlige unger - Otto og Anna - August og Tilde. Se lige hvad de to tøser havde på til julen. De fine kjoler, som jeg strikkede til dem i sommer :-) Var grandfasteren stolt? :-D.

Ungerne fik skam besøg af julemanden.

Kan I kende ham ?

Det er skam min håbefulde pode, som endelig er blevet så voksen, at han sagde ja til opgaven og han blev ikke genkendt :-)

Så blev der pakket gaver ud og atter en gang kunne jeg nyde ungernes glæde over det hjemmestrikkede.

Se lige Tilde i sin fine nye Tøsevest.

Ikke så sært, at jeg elsker at lave det :-D

Så blev det endelig jul ...

...og hvor jeg dog nyder endelig at have ferie. Det har været et travlt efterår - som sædvanlig:-) - meen det bliver nu værre og værre for hvert år der går, og heldigvis har mine unge kolleger det på samme måde, så det ikke kun være alderen, som trykker :-) Men strikket er der skam blevet:

Broderens sweater blev jo kun næsten færdig til hans fødselsdag, men nu er den helt færdig. "Der kommer sådan et mærke i nakken ikke?" "Jo-jo kære broder :-)"

Man er vist stolt af lillesøsterens strik :-)

Læg i øvrigt mærke til monogrammet nederst på sweateren.

Til Anna fik jeg strikket en god varm sweater. Hun går i skovbørnehave og har brugt Opalsweateren, som jeg strikkede for et par år siden meget flittigt. men de kære unger vokser jo, så en større var et stort ønske.

Den har virkelig trukket tænder. Opskriften er fra "Strikketøj" af Helga Isager og jeg har strikket den næsten to gange i Hifa 2 fra garnlageret. Jeg nåede at få strikket bullen op til ærmegabet og et ½ ærme, før jeg fandt ud af, at den var for lille. Om igen, men heldigvis havde jeg fået en god idé fra Jane, så i anden omgang blev den strikket med selvskiftende garn fra lageret i stedet for i mange forskellige farver.

Mønsteret er meget sent at strikke, fordi man på alle de ensfarvede omgange skal tage to m løs af med jævne mellemrum. Jeg er meget spændt på at høre, hvordan den er at have på. Der er nemlig ikke lukket masker af under ærmegabet som så bliver meget snævert. Som sædvanlig :-) har jeg ændret noget på opskriften. Der er strikket ribkanter på og halsen er forlænget med en bred ribkant. Jeg har sagt det før, men jeg forstår ikke moden med de meget vide halsåbninger til sweatre. En sweater skal være varm - også i halsen :-)

Jeg er her skam stadig :-)

Rigtig glædelig jul skal der herfra lyde :-) Der skal nok snart komme opdateringer med julegavemedmegetmerestrik.

"Hvor er du dog bare en dejlig mor"

lød det fra entreen, da Jakob kom ind ad døren og blikket faldt ud i køkkenet. Ikke så sært, at jeg godt gider :-)))))

Krydsnøgleapparat

Mit dejlige elektriske krydsnøgleapparat her jeg købt hos www.undyarns.co.uk Det koster ca. en tusse. http://www.undyarns.co.uk/acatalog/Undy_Yarncrafts_PDB_Electric_Yarn_Twisters_and_Winders_48.html

Desværre kan jeg ikke få linket til at virke direkte, så du må kopiere det til dit browser vindue. Jeg blev lidt bleg, da jeg fik det hjem, for selvom man kan få det med stik til forskellige lande (hvad man ikke bliver spurgt om ved bestillingen) var det et engelsk stik, som var på. Men, men - det kan man bare klippe af og sætte et normalt stik på, så fungerer tingesten fint.

Mon ikke han bliver glad

den unge mand, når han kommer hjem om en lille times tid og ser det her: Forleden kiggede han op på skabet, hvor der stod en pakke færdigmel til chokolademuffins og spurgte om den dog ikke stod og frøs der :-)

Og når ånden nu var over mig, kunne jeg da lige så godt bage nogle flere. Det er første gang jeg forsøger mig med muffins helt fra bunden, men de ser da rimeligt fornuftige ud :-) Det er æblemuffins og selv om jeg ikke selv spiser den slags alt for ofte, tror jeg da liiiige, at jeg vil smage en.

Hvor han dog fortjener det min dejlige "unge" - han knokler for tiden og er dødtræt, så det er nok godt med noget sukker.

Tirsdag, onsdag og torsdag er der koncert på Rødovre Gymnasium og selvfølgelig er Jakob med.

Siden starten af september har der været prøver hver torsdag - sidste week-end både lørdag og søndag - i fredags satte de tingene klar og så prøver igen både i går og i dag.

Samtidig er den unge mand ved at forberede sin store 3.g opgave, som skal afleveres d.22.dec., så der er nok at se til.

Jeg ved jeg har sagt det før, men hvor er jeg dog glad for, at Jakob får alle de gode oplevelser med musikken. Det har været helt bevidst, at jeg guidede ham uden om klaveret og det i stedet blev et orkesterinstrument han valgte. Som jeg plejer at sige: "Jeg var kun den næstbedste til at spille klaver på Gymnasiet, så det var ikke mig, som spillede i kammerorkesteret." Nej - saxofonen giver meget større muligheder for sammenspil og blæsere er der ikke ret mange af på Gymnasiet, så han får rig lejlighed til at spille. Jeg glæder mig til jeg skal over og høre, hvad det er blevet til :-)

På strikkefronten sker der skam hele tiden noget. Sweateren til broderen blev næsten færdig til tiden. De sidste 5cm på det andet ærme blev strikket på selve fødselsdagsaftenen, men har jeg fået den syet sammen ? HM!

Nu strikkes der julegaver. En sweater til Anna er jeg i gang med, og så regner jeg med at få strikket et par sømænd til drengene. Sidste week-end fik jeg taget mig sammen til at få strikkemaskinen i sving. I går var jeg til strik-in hos Lene i Dianalund. En dejlig eftermiddag blev det til sammen med andre strikketossede quindfolk :-)))

Ferie - end´lig ferie :-)

Hvor jeg dog trængte til den ferie. Det har været en hård tid med Farmor på hospitalet, men nu er hun endelig hjemme.

Og se så lige hvad jeg har hygget mig med. De sidste par dage har 13 kg garn kørt gennem mine hænder.

I foråret gav jeg mig selv denne i fødselsdagsgave og det køb har jeg så absolut ikke fortrudt. Den er elektrisk og sparer mig for mangen en øm skulder. I over 20 år har jeg haft en hånddreven, men når jeg skal spole metervis af tyndt maskinstrikkegarn går det ikke på den hånddrevne.

I min gemmer har jeg kilovis af maskinstrikkegarn, som jeg har fået foræret ved mine maskinekøb og jeg får det aldrig brugt. Men nu skal det være, så jeg har lavet garn til ungerne på skolen.

De kære unger elsker at lave fingerstrik, men jeg kvier mig ved at give dem lov til at bruge af vores normale garnlager - det går jo lynende stærkt, men nu kan de få lov.

Naturligt for mig, greb jeg først fat i de rødlige nuancer og se så lige her.

Der er ikke en enste rød tråd i garnet, men rust lilla m.m. gav det smukkeste røde garn, så fruen fik da lige lavet lidt garn til sig selv først - 1 kg til en tyk trøje - 800g til en mellemtyk og ca. 600g orange til nogle tøsetrøjer :-)

Meen - der blev dog også til en halv sæk af det røde til skolebørnene :-)

Jeg var dødstolt af mig selv over at have fået det ordnet, men ved du hvad jeg lige har fundet i min kælder omme bag det store bord? Endnu en sæk :-( - så på´en igen.

Jeg troede lige, at jeg skulle i gang med den sæk med uldgarn, som jeg vil sælge, men det får så vente lidt.

Strikkefestival

Så har det endelig været tid til årets Strikkefestival - denne gang i Svendborg. En skøøøn week-end sammen med andre garnfreaks. Lørdag gik turen til Hjelholdts spinderi, hvor vi blev ført rundt i spinderiet og se lige her - et Slaraffenland for mig :-)

Og så fik vi lov til at se træningen af fårehundende - det var noget af en oplevelse. Jeg har set det på fjernsynet, men aldrig in real life - dybt imponerende.

Og tænk - jeg er dødstolt af mig selv, for dette år kom jeg hjem uden at have brugt mere end jeg solgte for. Det var en skøn fornemmelse.

Her er hele "rovet" - lyserød baby-ull, blånistret Sisik fra Dalegarn, 2 ngl pink Opal, 1 nøgle merino fra Hjelholdt og sidst men ikke mindst - det dyreste garn, jeg nogensinde har købt - 3 ngl. Tao fra Colinette :-))))

Det sidste havde jeg kigget og gramset rigtigt meget på.

Det er bare så bløøøødt :-) Men prisen - HM!

Så var jeg bare så heldig, at jeg søndag formiddag fik solgt en af mine trøjer til en vandrehjemsgæst og ja - så kom det dyre garn med hjem. Det skal blive til et lækkert tørklæde.

De forbandede hvepse

har indtaget min bolig og de er knageme ikke til at slippe af med :-(

Da vi fik nye vinduer, kom det nye køkkenvindue ikke til at gå helt så langt ned, som det gamle. Inden for er køkkenbordet nemlig blevet hævet med 15 cm. Desværre har jeg aldrig fået ordnet hullet neden under, men det skal gøres NU!!!!

Da vi kom hjem fra ferie opdagede jeg nemlig, at hvepse havde bygget bo et eller andet sted inde i hullet og de er knageme ikke til at slippe af med.

To gange har jeg haft besøg af en mand, som kunne fjerne dem, men boet er åbenbart så langt nede, at giften ikke trænger ordentligt ind, for de er der stadig.

For et par uger siden forsøgte jeg selv at fjerne dem med TO støvsugere.

Den ene kørte i 1½ time og jeg fik da også rigtigt mange i poserne, men åbenbart ikke nok for de sværmer stadigt livligt uden for mit vindue :-)

Jeg har nærmest opgivet og venter på vinteren.

Indefor vinduet er der skabe og bord. Her er hullet proppet med gamle puder, så kulden ikke trænger ind, men jeg har jo planer om at lave nyt køkken og så satser jeg på, at vi kan få bugt med skidtet.

Tror I så ikke, at jeg fik klokket mig godt og grundigt den dag med støvsugerne. Min gode Miele blev tømt for den gamle pose med hvepse og en ny sat i. Ah - skulle jeg ikke lige prøve lidt mere - og endnu flere hvepse blev suget ind. Nu hvor jeg havde støvsugeren fremme, kunne jeg jo så lige så godt give stuen en tiltrængt omgang, så der også kunne komme noget støv i posen, der kunne kvæle hvepsene :-)

Jeg var bare ikke liiige opmærksom på, at den ufærdige Barbiekjole lå på gulvet og smut - så havde støvsugeren ædt den :-) Støvsugeren ud på terassen - posen forsigtigt lirket ud, og så blev der trampet godt og grundigt på den, før jeg lirkede kjolen ud igen :-)

Da-da

Er den ikke bare blevet flot :-)

Jeg er faktisk ret stolt af resultatet. Det har været et ret stort arbejde at lave den, men det har været rigtigt sjovt og mon ikke, der er en lille dame, som bliver glad for prinsessekjolen til Barbie :-)

Jeg har et helt specielt forhold til Anna, som er min brors barnebarn for prøv lige at se her:

Den lille dame øverst er mig i en alder af to år og den anden lille dame er Anna i samme alder. Var der nogen, som sagde noget om gener :-)

Anna bliver 4 år den 19.september, så nu er gaven klar :-)

Jeg har skam også været flittig...

..så der skam både blevet strikket og hæklet.

I den næstsidste uge af ferien, var vi en tur på Rosenbog sammen med min niece Rikke med familie. Bagefter tog vi hjem til Rikke og Jens og fik dejlig aftensmad :-) Anna og jeg legede med Barbiedukken og blev enige om, at den manglede en prinsessekjole, så se lige her:

Ja - det ser lidt mærkeligt ud, men det er et liv med ærmer - skørtet mangler. Fin skal den være, så der kommer nogle perler med ind.

Den lille dame bliver 4år her i september, så jeg har også lavet lidt til hende selv:

Mon ikke Grandfasteren bliver populær :-)

Mine kære broder bliver 65 til oktober, så endnu en Guernsey er på vej:

Garnet er brunt og det bødeste merino - Opera fra Løve garn - købt for en slik hos den lokale :-)

Ind imellem alt dette strikker jeg på kabletrøjen. Det ene ærme er færdigt og på det første forstykke, er jeg kommet hertil:

Skolestart

Hvor jeg dog ikke synes, at det er sjovt, når ferien er slut, men det har da været en positiv omgang i år.

De første par dage var hårde. 77 nye børn man skal lære navne på, men heldigvis har jeg nemt ved det, så det er gået hurtigt med de to klasser, jeg har i matematik m.m. Der er h.h.v.26, 26, og 25 børn i klasserne - det er godt nok mange, men hvor er de dog søde, så man mærker det faktisk ikke :-) Der er stor forskel på 4. og 6.klasse - det vidste jeg godt, men når det så samtidig er nogle utroligt dejlige unger, så .... :-)))))

I fredags var vi på cykeltur til Brøndby Strand med hele flokken. En tur på 9 km hver hver - uden en eneste mislyd :-) Ca. 70 unger på en lang cykeltur og som gik til opgaven med at bygge sandslotte i hold mixet af de tre klasser. Det er bare lykken :-)))))

Et ekstra plus på turen var, at det sørme lykkedes mig at finde perikon, så vinter snapsen er i hus.

Jeg er her skam endnu...

.... men den sidste del af ferien blev ikke helt som forventet.

Min stakkels svigermor har nemlig nu ligget på hospitalet i 5 uger, så megen af min tid går med hospitalsbesøg. Min svigerinde Lone ringer til sin mor hver aften og for 5 uger siden, kunne hun ikke få fat i hende. Lone blev nervøs og tog ud til hende og godt var det. Der lå stakkels Farmor på badeværelsesgulvet og havde ligget der siden engang i løbet af natten. Lone ringede efter mig, så vi kunne få bugseret Farmor ind i seng. Heldigvis var der ikke sket det store, men hun havde fået trykket et par ribben og var rimeligt handicappet af det.

Sådan gik et par dage - Farmor ville ikke have hjælp, men så fik Lone hende heldigvis overbevist om, at den ikke gik længere, fik hende indlagt på Geriatrisk afd. på Hvidovre Hospital og der har hun været siden.

Hun fik væskebalancen genoprettet og blev udstyret med en rollator ("Du har ret Anne - den er nu god sådan en":-)) og det gik hurtigt fremad. Hjemmeplejen blev kontaktet og alt blev gjort klappet og klart til at hun kunne komme hjem med diverse hjælpemidler. Men et par dage før det, fik hun en mindre blodprop og ja - så skulle der atter noget genoptræning til.

Farmor er heldigvis tilpas stædig til at kæmpe, så hun kom atter på benene og vil man selv, når personalet ikke er hurtige nok til at komme og hjælpe en på toilettet. Ak-ja. Resultat - hun faldt igen og brækkede højre hånd. Men jeg vil næsten sige heldigvis, at den var brækket og ikke forstuvet, for hun kunne hurtigt støtte sig til rollatoren igen og er oppegående, men - selvfølgelig er hun blevet meget bange for at falde, så det går kun langsomt fremad.

Farmor har kun Lone, Jakob og mig, så jeg besøger hende stort set hver dag. Heldigt var det, at det blev Hvidovre Hospital og ikke Glostrup - det tager kun 5-10minutter at komme derover, og det er kun en mindre omvej, når jeg kører hjem fra skole :-)

Skønne unge mennesker..

...findes der heldigvis masser af og 8 af dem ordnede min have forrige week-end. Jakob havde hyret 6 af sine klassekammerater og jeg fætter Jeppe og en container og så blev der ellers taget fat.

Før vi byggede havestuen i 96/97 havde vi en lille svedekasse på 2.5 x 2.5 m2 oppe i niveau med stuen. Den blev revet ned. De store sten fra soklen blev smidt i graven i garagen og resten - jord, småsten m.m.m. blev smidt over langs med hækken i en 10-15m lang bunke og der har det ligget lige siden :-)

Sådan så det ud lige efter pigeon træet væltede forrige sommer.

Hvor har jeg dog fortrudt mange gange, at vi ikke dengang lejede en container til skidtet, for hver eneste sommer har det irriteret mig med den møgbunke, hvor der groede skvalderkål en masse, gederams, afløbere fra ligusterhækken og meget andet. (Det skal lige siges i en parentes, at det var knap en måned efter nedrivningen, at Finn fik konstateret blærekræft, så ikke så sært, at overskuddet ikke var der).

Før kunne vi slå græs helt ud under hækken, men jeg har været nødt til at bruge kantklipperen for at få bugt med skidtet.

Men se så bare lige her.

Et dejligt arbejdshold er i gang med at fjerne bunken.

Det sidste af pigeontræet kom også væk.

Trampolinen blev flyttet og en pressenning lagt under, så der ikke kommer til at gro skvalderkål under den og nu ser der sådan ud ved hækken. Hedebølgen skal lige overståes inden jeg sår græs og så skal hækken lige klippes, men desværre har jeg fået mig et grundigt hold i ryggen, så det får lige vente lidt.

Endelig bliver min have meget nemmere at holde :-)

Tænk at de unge mennesker gjorde det for mig - de er sgu bare så søde. Ikke så sært, at Jakob er glad for Gymnasiet med sådanne nogle klassekammerater :-)

Så tusind tak til Bastian, Casper, Emil, Jakob, Jeppe, Martin, Mikkel og Rasmus.

Strik

Ja ja - når man bare er stædig nok, så bliver tingen færdige til tiden :-) På billedet er den sidste ærmetråd ikke hæftet, men det er skam gjort nu. Jens var her nemlig i går og fik sin fødselsdagsgave - den passede perfekt og ja - han blev meget glad og overrasket.

Hvad så nu. Dropsjakken i Bentegarnet får vente til lidt køligere tider, så nu strikkes der sommerstrik.

Det er med grædende hjerte, at jeg piller denne her op (se under 5.juli). Men nu har den ligget i 4 år uden, at jeg har fået strikket den færdig og det er jo sådan set godt nok, for fruen har jo tabt 17 kg siden, så den ville blive alt for stor.

I stedet er jeg startet på denne her . Jeg har nemlig haft en lang snak med mig selv om det jeg strikker. Jeg er vild med Hanne Falkenbergs designs og vil helt sikkert strikke mere af hende. Jeg har også et par Isager-modeller i tankerne - nu kan jeg jo passe dem :-)

Men-men - jeg går ikke ret meget i det jeg strikker. Det er noget med, at stilen er lidt for pæn til daglig brug. Et par jeans, en t-shirt og så en flees-trøje eller en sweat-do. Det er det jeg befinder mig bedst i og kabeltrøjen med lynlås passer meget bedre ind i dette outfit :-)

Garnet er noget lækkert Noro-silkegarn jeg købte på tilbud for flere år siden.

Ferie - endelig ferie

YES - så kan jeg endelig se frem til 6 ugers hårdt tiltrængt ferie. Det har været et hektisk forår med rund fødselsdag, tagudskiftning m.m.m. Og så har det sidste halvår på skolen også været hårdt.

For 4 år siden gik vi over til selvstyrende teams, hvilket betyder, at man har alle - eller stort set alle - sine timer på samme årgang. På grund af mine fag, er jeg havnet på Mellemtrinet og det har jeg det normalt helt fint med. Men 6.klasse - alle ugens timer - det er sgu anstrengende :-(

Kors i hytten, hvor er de dog pubertede de kiære unger - eller rettere sagt nogle af dem. For heldigvis er der også mange dejlige unger imellem - ellers var det da ikke til at holde ud :-)

Men de værste tapper mig for en hel del energi. Jeg giiiider ikke diskutere - og desværre er der nogle, som endnu ikke har lært, at et nej betyder NEJ. Og så er der den uro, som naturligt opstår, når pigerne og drengene "opdager" hinanden - for ikke at snakke om den der med - "det gider vi ikke - skal vi ikke lave noget sjovt".

Behøver jeg at fortælle, at jeg glæder mig til igen at skulle have 4.klasse. Dejlige unger med videbegærlige øjne - det kan jeg lide :-) Og så har jeg lært, at næste gang vi kommer til 6.klasse, skal jeg have lidt lånelærertimer på en anden årgang, så der er lidt luft fra puberteten ind imellem :-)

Det eneste minus er, at der i vores kommende 4.klasse er h.h.h. 26, 26 og 25 børn. Hvor er det dog synd, at man putter så mange børn i klasserne, men der skal spares og man opretter ikke en ekstra klasse fordi der er mange børn på en årgang.

Men det har så da den fordel, at vi ikke igen skal modtage en masse nye børn. Da vi for 3 år siden startede 4.klasse var der kun 57 børn i de tre klasser. Men Risbjergskolen er en meget populær skole, så vi har på de tre år skullet modtage 20 nye børn til klasserne og det har ikke været helt nemt. Ja - intet er skidt uden at det er godt for noget :-))))

Nu strikkes der igen

Strikket bliver der skam også, selv om tomlen ikke er 100% i orden. Men en uge uden strik og med computermusen i venstre hånd har hjulpet.

Dropsjakken er lagt til side til fordel for denne.

Jeg er nået til ærmekilen. Den er strikket i den traditionelle Guernsey form. Jeg har selv sammensat mønstrerne, så jeg er spændt på at få den færdig (skulle gerne være senest d.24.6.), men mon jeg ikke når det :-)

Inden Dropsjakken blev lagt til side var jeg kommet så langt:

Det første forstykke er færdigt og jeg er i gang med kraven. Som sædvanlig har jeg ikke fulgt opskriften slavis. Mere om det siden :-)

Jeg har jo også rundet et skarpt hjørne

I dag har jeg taget mig sammen til at pynte lidt på haven. Det er stærkt tiltrængt, for der er ikke helt ryddet op efter tagudskiftningen.

Til min runde fødselsdag fik jeg mange dejlige gaver - se bare her:

Skønne planter, dejlige pynte- og brugsgenstande, gode bøger, tingeltangel til Pandora-armbåndet og et par dejlige gavekort, hvoraf det ene er blevet omsat til en lækker, kort skindjakke. Farve ? - Ja hvad mon :-)

Nu er de skønne planter kommet i haven

Historien om, hvordan Allikken mistede sit hjem

Ikke så sært, at jeg ikke har haft tid til at blogge, for der sker ting omkring mig :-)

Siden Finn og jeg købte huset for godt 19 år siden, vidste vi, at der skulle ske ting og sager. Det er et gammelt hus (1931), hvor der ikke er sket de store ting gennem årene, men det var et sundt hus og da vi begge har/havde hænderne skruet rigtigt på, turde vi godt binde an med det.

I 96 tog vi de første store skridt. Al el blev udskiftet, gasfyr blev installeret og havestuen blev bygget.

I 99 blev vinduerne skiftet og nu manlede kun den sidste store ting - nemlig taget. Det gamle tegltag var uden nogen form for isolering og under orkanen i 99, røg der to tagsten oppe ved tagryggen, så der har været fri udluftning og adgang for regn og fygesne.

Men det har været en hård fødsel, for et nyt tegltag er dyrt. I foråret 03 tog vi tilbud hjem, men det havde vi altså ikke liiige råd til. Det er ikke sådan, når man bor i et gammelt hus, hvor man gerne vil bevare husets sjæl, så den eneste rigtige løsning for os var tegl - ikke noget med Decra.

Men endelig kom min søde tømrer med et forslag, som jeg havde råd til. Han foreslog tagpap. "TAGPAP !" sagde jeg. Men efter en gang Googling overgav jeg mig, så se nu bare her. Nu er det der endelig, mit fine nye tag, så nu kan vi se frem til en vinter, hvor varmeregningen vil falde drastisk og hvor vi ikke skal frygte fygesne og andet skidt:-)

Læg mærke til det lille vindue, som sidder i Jakobs værelse. Tidligere har der kun været vindue i gavlen og hold da op, hvor det har lysnet i det mørke værelse.

I skal nu altså lige have min søde nabos billedserie om, hvordan allikken mistede sit hjem.

Siden vi fik gasfyr i 96, har allikkerne nemlig fået lov til at bo i skorstenen, som vi så ikke har brugt. Der er nemlig ikke noget så inerverende, som en due der sidder og kurrer på taget og dem har vi været dejlig fri for. Her sidder allikken i sit gamle hjem.

Men se nu lige her:

Nå men så må jeg spadsere på stilladset. Hvor er min skorsten ?

Hvad man ellers kan fordrive tiden med

De dejlige unger - eller elendige møgunger, som jeg ind imellem kærligt kalder dem - kan rode så ganske forfærdeligt.

Det generer mit systematiske sind, når perlerne på skolen bliver blandet alt for meget, for de små perler forsvinder helt i mængden.

Derfor havde jeg lige en pose med hjem forleden, som skulle sorteres og dette gøres nemt med et dørslag :-)

Se bare her, så er der sorteret :-)

Om jeg gør mere ud af det ved jeg ikke om jeg gider. Før i tiden brugte jeg masser af tid på den slags. Det var ikke ualmindeligt, at jeg havde en stor pose rodet broderegarn med hjem til sortering i sommerferien og garnfed, som havde været i barnehænder (det er derfor jeg er så god til at udrede garn :-) ). Men det var også dengang, at vi fik ordentlig tid til Håndarbejdstilsynet. Tidligere fik jeg 80 lektioner om året + ca. 1000 kr om måneden, men det er en saga blot for en del år siden efterhånden. I dag får vi 40 timer og det er så det, så oprydning efter børn og kolleger bruger jeg ikke meget tid på mere.

Ind imellem kan jeg grine i mit stille sind over mine kære kolleger, for min mor brokkede sig over akkurat det samme. I sommerferierne hjalp jeg som barn min mor på skolen med at rydde op og lægge bøger frem ( hun var vicetrisse) og jeg kan stadig - her 50 år efter - høre hende tale om de rodende håndarbejdslærere. OK - jeg skal ikke skyde alt for meget på mine kolleger, for det har hjulpet meget, at vi nu kun er 3 om at læse timerne, men der er jo også desværre vikarer løs i lokalet ind imellem :-)

Det er ikke meget der bliver strikket...

for den forbandede tommel værker stadig.

Det er nu snart 8 uger siden, jeg blev påkørt og det ville nok være klogt, at holde sig helt væk fra computer og strik, men det er dælme svært.

Lidt strikker jeg, men det i et ganske langsommere tempo end jeg plejer, så Drops-jakken nærmer sig ærmegabet.

Karen Noe - sjalet har jeg været nødt til at lægge til side. Det var ellers det, som var lettest at strikke på på grund af de tykkere pinde, men jeg er kommet til frynserne og det kan tomlen altså ikke lide.

Og så er jeg startet på et nyt projekt, som jeg gerne vil have færdigt til slutningen af juni, men nu får vi se, for heller ikke det kan tomlen lide. Endnu en ung mand i familien skal glædes med hjemmestrik og hvorfor kommer der snart mere om. Han er typen til det klassiske, så en Guernsey er planlagt og på pindene

Garnet er købt i UK. Det lækreste bløde anti-tickle merino fra King Cole. På detaljebilledet kan man se starten på "Tree og life" - mønstret, som jeg rigtigt godt kan lide.