Det er dog skrækkeligt, som jeg forsømmer bloggen, men nu er det endelig ferie :-D
Hold da op, hvor mine kolleger og jeg har trængt til en ferie i år. Det har været et dybt frustreende skoleår efter lock-outen sidste forår – med al den usikkerhed om næste skoleår. Det er først indefor de sidste uger, at vores opgavefordeling er faldet på plads. Vi plejer at have den klar ca. en månedstid før ferien og at få vores skema inden vi går på ferie. Sådan er det ikke i år og vores skemalæggere har travlt lige nu.
Jeg føler mig ikke klar til at gå på pension, så nu prøver jeg alt det nye, men bliver det for surt, er jeg heldigvis – efter jeg blev 65 i maj – i den situation, at jeg kan gå når jeg vil, så jeg arbejder på, at vende mig selv og finde ud af, hvad jeg så kan lave. Forleden sad jeg faktisk at regnede på det økonomiske. Jeg er jo tjenestemand og har så heldigvis en god pension, men der bliver jo alligevel en del mindre i lønningsposen, så nu får vi se.
Heldigvis er der masser af frivilligt arbejde med børn for dem kan jeg ikke undvære.
Jeg havde håbet på, at Jakobs flytten hjemmefra og min pensionering ikke kom til at ligge for tæt på hinanden, men sådan bliver det nok ikke.
Ja – den unge mand bor – trods sine 24 år – stadig hjemme, men leder med lys og lygte efter noget at bo i. Det er dog ikke nemt at finde det rigtige – specielt ikke for unge mænd - men jeg kan mærke, at det snart skal være. Problemet er jo også, at han – når han nu KAN bo hjemme – ikke tager det første der viser sig. Han har siden han var 15 år været skrevet op til en ungdomslejlighed, men det er ikke det han vil. Han leder sammen med en studiekammerat, så hvis du lige kender til en god delelejlighed til to søde, rare og rolige unge mænd – så …… :-D
Men det er ikke kun mig, som har haft travlt. Jakob har lige afsluttet sit 3. år på KU med et flot 12-tal i sin bachelor – er moderen stolt :-D
Men hold da op, hvor har han også været flittig. De sidste 2-3 måneder har der været knald på og så er han jo så absolut ikke dum, min kære knægt. Det betyder rigtigt meget for ham, at have fået den flotte karakter. Målet er jo, at komme til at undervise på universitetet. Det er teoretisk matematik, som interesser ham og for at finde kurser til det, skal han nok et år på udveksling. Hvor jeg dog håber på, at det ikke bliver for langt væk. Bagefter skal han så tage en PHD og de hænger ikke på træerne.
Fordi Jakob har haft så travlt har det være moderen, som den sidste månedstid har stået for madlavningen – sådan noget sjusk :-D
I går sagde Jakob: “Er du hjemme i morgen? “Det er jeg.” “ Så skal jeg lave mad” – han har i den grad savnet det, så jeg venter spændt på, hvad han vil servere for mig i aften :-D