Besøgstæller

mandag, juni 28, 2010

Strik bliver det skam også til

Noget får jeg skam da strikket og hæklet. Pandaen blev skam færdig og blev overrakt til den unge mand, da han fik huen på i onsdags.

En kær kollega er gået af og til hende fik jeg strikket et smukt, varmt sjal. Desværre fik jeg det ikke fotograferet, men billedet fra bogen "Zauber der verkützen Reihen" får du her. En lille top til naboens Mathilde og en sommerkjole til Tilde, er det skam også blevet til, men de er endnu ikke monteret så....

Ellers vader jeg rundt i forskellige strikketøjer. For laaang tid siden startede jeg på en Drops-trøje i det lækre Bentegarn, men jeg er ikke sikker på at faconen klæder mig, så den ligger meget stille. Jeg overvejer at trævle den op og strikke en Vifte (MI) i stedet. Det er efter jeg strikkede Empiren , at jeg er blevet i tvivl. Den klæder mig bare ikke og bliver nok også trevlet op. Det er noget med, at jeg har utroligt lange ben, så overskæringen sidder for højt oppe på begge disse modeller. Understellet bliver endnu længere :-D

Og så er der jo Flettesjalet og Kabeltrøjen - HM. Et par sommertoppe ville jeg også gerne lave. Flere er startet men lagt væk igen, så lige nu strikker jeg endnu et børneprojekt.

Glade dage

Så blev han student min dejlige søn og det med et superflot resultat - 10,7 i gennemsnit. Jamen hvor har han det dog fra :-)

Dagen efter blev håret klippet - ikke helt kort, men i en mere passende længde :-)

Hvor han dog ligner sin far det dejlige "barn" - han besidder en god form for protest mod "reglerne". For et par år siden erklærede han, at han ikke ville klippes før han blev student og sådan blev det. Jeg fik dog lov til at rette det til forrige jul, men det gik ikke så godt og så har jeg ikke fået lov til at røre det siden, men torsdag gik så turen, for første gang i den unge mands liv - til frisøren :-)

Jeg er bare så glad og stolt. Ikke mindst over det flotte resultat, men så sandelig også fordi jeg nu føler, at min "mission" er fuldført. Den mission jeg fik den skrækkelige dag for snart 7 år siden, hvor vi mistede Finn - nemlig at få ført Jakob helskindet igennem, at miste sin far i en alder af 13 år. Jeg er dybt taknemmelig over, at vi fik lov til at få så langt et forløb med Finns sygdom, at vi begge to - Jakob og jeg , var så klar, som man overhovedet kunne blive, til at miste Finn.

Det er bare så dejligt at se, hvor meget af Finn, der skinner igennem i den unge mand. Det sværeste for mig at forstå da Finn døde var, at den geniale hjerne, som rummede så megen viden, bare forsvandt. Men hold da op, hvor er meget af det ført videre i Jakob. Selvfølgelig ligger meget af det i generne, men påvirkningen fra Faderen er der skam også i aller højeste grad, selv om han ikke har været der de sidste 7 år.