Besøgstæller

søndag, december 03, 2006

Så er der endelig billeder

Her er lidt af, hvad jeg har arbejdet på den sidste måneds tid.
Først min Skyline som "bare" mangler monteringen.

Dernæst Mermaiden, som jeg strikker på lige nu. Begge er strikket i Gepards SoftWoolSilk og specielt Mermaiden er lidt af et eksperiment.

Jeg kan nemlig ikke få strikkefastheden til at blive "lige" - altså samme antal riller som masker. På p 3½ får jeg 21m i bredden og 23 riller i højden. Desuden er opskriften ikke i min størrelse (XL), så nu strikker jeg med maskeantallet fra den mindste str. og rækkeantallet fra den største. Det ser ud til at komme til at passe. Jeg har regnet opskriften meget nøje ud og har gradueret til en større størrelse.

I øvrigt må jeg se at få Skylinen monteret, så jeg kan prøve at gå med den. Garnet virker lækkert og blødt og hvor er jeg dog træt af at lave store arbejder, som jeg ikke bruger fordi garnet kradser/stikker. Nu har jeg både en Ballerina og en Skyggejakke liggende, som jeg nok aldrig kommer til at bruge . ØV!!!!

Farverne på billederne snyder lidt. Det er de samme farver jeg har brugt til begge trøjer. Mermaiden ligner mest.

lørdag, december 02, 2006

Så er jeg blevet beta-blogger.......

......og det gik ganske smertefrit. Hvad det går ud på, har jeg ikke rigtigt fået sat mig ind i endnu, men det kommer :-))))

Kærlighedsvanter

Hvor er det bare lang tid siden, at jeg har fået blogget. November har været en hektisk måned, men der er blevet strikket, og der kommer snart nye billeder. Men jeg er blevet gjort opmærksom på, at linket til kærlighedsvanterne ikke virker, så her kommer der et nyt: http://home.no.net/hpjohnsn/strikking.htm