Her er en af årsagerne til, at jeg i år tæller meter og projekter i stedet for gram.
2 lækkert bløde projekter, som kun vejer 125 g tilsammen.
De er lavet af noget kid-mohairgarn, som jeg købte fra Ingeborg for et par år siden.
Begge ting var en gave til min søde kollega Karina, som har givet mig en mulighed jeg har higet efter.
Jeg elsker at køre bil, men desværre bliver det ikke til så meget mere, for jeg har ikke haft bil i snart 16 år. Jeg har altid haft ry for at være en god bilist og jeg er så bange for at miste rutinen.
Men før jul skulle Karina rejse til Caribien i 4 uger og pludselig fandt hun ud af, at bilen da stod bedre hos mig i Hvidovre en på Nørrebro, hvor hun bor.
Så fredag d. 14.dec. overrakte hun mig bilnøglerne. Jeg var som altid efter jeg ikke mere er bilejer smånervøs for at skulle køre, men lige så snart jeg åbnede bildøren var al nervøsitet forsvundet, jeg satte mig bare ind og kørte.
Tænk at have bil en hel måned. Jeg har ikke kørt hver dag - slankekuren skal jo passes - men det har været skønt at have bil til de større indkøbsture og juleaften kørte vi til Søborg og behøvede ikke, som ellers, at skulle tænke på, at nå den sidste bus.
Så Karina fortjener så sandelig et par ting, som kan lune hende, nu hvor hun er hjemme efter en måned i varmen.
Det allerbedste er, at hun har sagt, at jeg bare skal spørge, hvis jeg lige har brug for bil til noget. YES.
Halsedissen hedder Elizabeth og opskriften kan købes her .
Ingen kommentarer:
Send en kommentar