Glade dage

Så blev han student min dejlige søn og det med et superflot resultat - 10,7 i gennemsnit. Jamen hvor har han det dog fra :-)

Dagen efter blev håret klippet - ikke helt kort, men i en mere passende længde :-)

Hvor han dog ligner sin far det dejlige "barn" - han besidder en god form for protest mod "reglerne". For et par år siden erklærede han, at han ikke ville klippes før han blev student og sådan blev det. Jeg fik dog lov til at rette det til forrige jul, men det gik ikke så godt og så har jeg ikke fået lov til at røre det siden, men torsdag gik så turen, for første gang i den unge mands liv - til frisøren :-)

Jeg er bare så glad og stolt. Ikke mindst over det flotte resultat, men så sandelig også fordi jeg nu føler, at min "mission" er fuldført. Den mission jeg fik den skrækkelige dag for snart 7 år siden, hvor vi mistede Finn - nemlig at få ført Jakob helskindet igennem, at miste sin far i en alder af 13 år. Jeg er dybt taknemmelig over, at vi fik lov til at få så langt et forløb med Finns sygdom, at vi begge to - Jakob og jeg , var så klar, som man overhovedet kunne blive, til at miste Finn.

Det er bare så dejligt at se, hvor meget af Finn, der skinner igennem i den unge mand. Det sværeste for mig at forstå da Finn døde var, at den geniale hjerne, som rummede så megen viden, bare forsvandt. Men hold da op, hvor er meget af det ført videre i Jakob. Selvfølgelig ligger meget af det i generne, men påvirkningen fra Faderen er der skam også i aller højeste grad, selv om han ikke har været der de sidste 7 år.