Der skal snart strikkes fødselsdagsgaver og det er ikke af de små.
Tre runde fødselsdage i familien. Min nevø bliver 40 og både min bror og min svigerinde bliver 70, så der er tre større projekter på bedding.
Både min svigerinde og min nevø har fødselsdage i starten af marts. Min svigerinde skal have et sjal – jeg har planer om dette her:
Det hedder Pineapple delight.
Min nevø har udtrykt ønske om en sweater med et mønster, som en plaid han har, så det skal han selvfølgelig have :-D Avissweateren, som jeg strikkede til ham for nogle år siden er ved at være godt slidt. Jeppe er lige så sart som jeg, når det gælder kradseuld, så den skal strikkes i merinould.
Juleaften fik jeg lige sneget mig til at tage et billede af mønsteret.
Også min bror skal have søsterstrik. Han har dog først fødselsdag til oktober, så der er god tid. Han er meget stolt af mit strik og beder om at få mit mærke syet på. Endnu ved jeg ikke helt, hvad det skal være, men en trøje tror jeg. Jeg spekulerer lidt på at få gang i Passappen igen og strikke en lækker en med patentstrik, som Passappen er så god til.
1 kommentar:
Ekte kjærlighetsspell Caster Dr.Obodo. Staver for å tiltrekke kjærlighet, Stopp skilsmisse, Ekteskapsstaver, Ta tapt kjærlighet, Penger og velstående staver, Beskyttelsesformer, Staver til ..Kontakt informasjon
E-post: templeofanswer@hotmail.co.uk
Cell, Viber og whatsapp +2348155425481
Send en kommentar