Finn var med mig onsdag aften

Nej - bare rolig :-))))

Jeg tror hverken på reinkarnation, ånder eller andet i den retning, men Jakob og jeg var i Glassalen for at høre disse her og hvor jeg dog nød det.

Endnu en ting, som min dejlige gemal gav mig - nemlig kendskabet og derved glæden for den skønne irske musik og under meget af koncerten sad jeg og smilede ved tanken om det :-)

Det er utroligt de kan blive ved - de gamle mænd. Jeg tjekkede lige deres alder og 4 af dem, nærmer sig de 70.

Alligevel fik vi 2½times bragende skøn musik og hele Glassalen svingede med et meget medlevende publikum.

Allermest imponeret er jeg over Barney McKenna, der næsten ikke kan stå på sine ben, men hans fingre kan stadig danse på banjoen og selv med sin rustne stemme, kan han få hele salen til at lytte intenst, når han synger "I wish I had someone to love me".

Finn og jeg nåede at høre dem sammen 2 gange - den 2. gang var Jakob med. Han var ikke ret gammel - 10-11år ca., men dengang forstod han ikke meget af, hvad de sagde, så det var lidt af en skuffelse for ham. Men nu er det blevet en årlig tradition, at vi skal til Dubliners-koncert og har nu gjort det 3 år i træk. Det er jo ikke godt at vide, hvor længe de kan blive ved, så det er jo bare med at nyde dem, mens vi kan.