Besøgstæller

tirsdag, juni 24, 2008

Hold da op hvor tiden iler

... og jeg får slet ikke opdateret bloggen.
Men der bliver skam strikket. For en gang skyld er jeg rigtig stædig og strikker og strikker på Avisen, for jeg kender mig selv godt nok til at vide, at lægger jeg den til siden for noget andet, kommer den til at ligge som en UFO :-)
Og se bare, hvor langt jeg er kommet. Forstykket er helt færdigt og jeg er et godt stykke oppe på ryggen.
Jeg er også startet på det ene ærme, for bullen er for stor til at lægge i skoletasken.
Lykken var, da jeg forrige week-end nåede til ærmegabet. Jeppe er 193 høj, så den skal være laaaang.
Kun en ting er puttet ind imellem og det var den lille sweater til Bastian, som blev færdig til tiden.
Og hvad får jeg så ellers tiden til at gå med. Ja - forrige mandag var det tid til storskrald og så så mit fortov sådan ud.
Kors i hytten, hvor kan man dog samle meget l... :-)
For et par måneder siden fik vi ryddet op i garagen og om jeg kan forstå, hvordan der nogensinde har været plads til en bil der. Emballage i lange baner !!!!! Men nu er der ryddet.
Da jeg kom hjem fra skole, var det hele væk. Skønt med sådan en ordning, når man ikke er bilejer.
Og ellers har jeg bare haft lynende travlt som altid ved skoleårets slutning. Men nu er der lagt skema - møderækken er overstået og ferien vinker forude på FREDAG. Hvor jeg dog glæææder mig.
Og se så lige denne her, som står og pynter i et af mine vinduer.
Det er den samme som jeg viste for snart laaaang tid siden og det er første gang, at det er lykkedes mig at få en orkidé til at blomstre igen. Det er bare sjovt.
PS: Læg lige mærke til den lille Peter Plys figur. Det er et stykke legetøj fra Finns barndom - nok snart 50 år gammelt - og som må stå fremme i et hjem, hvor moderen er Peter Plys fan.
Ungerne på skolen spørger mig ind imellem, hvorfor jeg er så glad for Peter Plys og så svarer jeg dem: "Det er fordi han er sådan en klog lille fyr. Bl.a. siger han:
Jo mer det sner - tralalala -
jo mer der er - tralalala - af sne.
Og det er jo meget klogt sagt :-)"
Så kigger ungerne på mig, som om jeg er meget mærkelig og det er jeg jo også nok lidt, men jeg tror at de synes, at det er ret hyggeligt :-)
Den lille skål er fra mit barndomshjem. Den brugte min mor til slikskål, når vi havde gæster. Ja - det var andre tider dengang :-)

2 kommentarer:

Fríða sagde ...

ej, sikke en söd lille drengesweater, og hvor er du dygtig med den stoooore Jeppesweater! og suuuuuk, skrald! nu har jeg haft ferie i næsten 2 uger og jeg har knoklet hele tiden, men der er stadigvæk meget tilbage, hvor kommer dog alt det l... fra??? jeg har ikke længere tal på hvor mange gange jeg har kört på lossepladsen, puha!
kh.fra Island
Frida

Unknown sagde ...

Lækkert med en anden Plys-elsker - han er osse vellidt på Planeten!

Og din Avistrøje er altså bare så lækker - men den ser træls ud at strikke - håber den undgår UFO-skæbnen, så vi ser den færdig.

Jeg har da gudskelov bil - her i Kommunen skal der ringes en uge før en fastsat dato for at få afhentet storskrald - og gæt lige hvem der glemmer det ;-)
Utrolig hvad en SuzukiAlto kaan rumme!