Siden Finn og jeg købte huset for godt 19 år siden, vidste vi, at der skulle ske ting og sager. Det er et gammelt hus (1931), hvor der ikke er sket de store ting gennem årene, men det var et sundt hus og da vi begge har/havde hænderne skruet rigtigt på, turde vi godt binde an med det.
I 96 tog vi de første store skridt. Al el blev udskiftet, gasfyr blev installeret og havestuen blev bygget.
I 99 blev vinduerne skiftet og nu manlede kun den sidste store ting - nemlig taget. Det gamle tegltag var uden nogen form for isolering og under orkanen i 99, røg der to tagsten oppe ved tagryggen, så der har været fri udluftning og adgang for regn og fygesne.
Men det har været en hård fødsel, for et nyt tegltag er dyrt. I foråret 03 tog vi tilbud hjem, men det havde vi altså ikke liiige råd til. Det er ikke sådan, når man bor i et gammelt hus, hvor man gerne vil bevare husets sjæl, så den eneste rigtige løsning for os var tegl - ikke noget med Decra.
Men endelig kom min søde tømrer med et forslag, som jeg havde råd til. Han foreslog tagpap. "TAGPAP !" sagde jeg. Men efter en gang Googling overgav jeg mig, så se nu bare her. 
Nu er det der endelig, mit fine nye tag, så nu kan vi se frem til en vinter, hvor varmeregningen vil falde drastisk og hvor vi ikke skal frygte fygesne og andet skidt:-)
Læg mærke til det lille vindue, som sidder i Jakobs værelse. Tidligere har der kun været vindue i gavlen og hold da op, hvor det har lysnet i det mørke værelse.
I skal nu altså lige have min søde nabos billedserie om, hvordan allikken mistede sit hjem.
Siden vi fik gasfyr i 96, har allikkerne nemlig fået lov til at bo i skorstenen, som vi så ikke har brugt. Der er nemlig ikke noget så inerverende, som en due der sidder og kurrer på taget og dem har vi været dejlig fri for.
Her sidder allikken i sit gamle hjem.
Men se nu lige her:
Nå men så må jeg spadsere på stilladset.
Hvor er min skorsten ?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar