Så skulle det være

Så ville hun ikke mere min kære svigermor. Natten til torsdag i sidste uge sov hun stille ind. Det var jo ikke sådan det skulle have været, men når det nu ikke kunne være anderledes, var det godt, at det ikke trak længere ud.

Da Farfar døde for præcis et år siden i dag, havde vi håbet på, at Farmor endelig - efter at hun i 3 år havde passet sin syge mand - kunne komme ud og blive "luftet" lidt. En tur i Tivoli eller måske en shoppetur, men sådan skulle det ikke være.

Efter hun faldt i sommer er det bare gået nedad. Siden hun kom hjem fra Hospitalet i september, har hun ikke været ude af sengen. Selv om der blev installeret lift hos hende, var hun ikke tryg ved den, så den kom aldrig i brug. Og så går det jo, som det går, når man ligger hele tiden - hun fik liggesår og det kneb med lyst til at spise.

Men vi føler alle 3 - svigerinde Lone, Jakob og jeg en stor lettelse. Jeg er fuld af beundring for min kære svigerinde, som i et halvt år har besøgt sin mor stort set hver dag. Jakob tager det i stiv arm. Det har været hårdt for ham de sidste par gange, vi har besøgt Farmor.

Selv sidder jeg fuld af minder om en utrolig dejlig svigermor. Tænk at være det forundt. Farmor var et utroligt dejligt og meget kærligt menneske og dette sidste halve år har lært mig, hvor Finn havde sin styrke fra. Hvis han havde influenza, roskildesyge eller lignende havde han mindst pest, kolera eller kalvekastningsfeber og var mindst døden nær, men i de 7 år han kæmpede med kræften fejlede han intet og klagede sig aldrig. Sådan har det også været med Farmor - ikke et kny har hun givet fra sig i dette halve år, men bare været det samme dejlige kærlige menneske med let til smil.

Tak for al din kælighed kære Farmor. Jeg vil savne dig.