Tænk at jeg skulle sige det

Det er en højst mærkværdelig situation, som ikke er sket før i mit lange lærerliv – en lock-out  af lærerne.

Til sommer har jeg været lærer i 40år.  Jeg elsker mit job og har absolut ikke lyst til at går til trods for, at jeg nærmer mig de 64.

Men for første gang siger jeg: “Godt jeg ikke har så mange år tilbage”  Hvor er det trist.

Men hvor alle mine kolleger og jeg selv føler os rigtigt meget trådt på, med den manglede tillid der er kommet os i møde i de sidste måneder.  Vi knokler og har gjort det gennem rigtigt mange år nu.

Da jeg startede som lærer havde vi ikke noget med at tælle timer og jeg har undervist op til 30 timer om ugen.  Det ville jeg da godt igen, hvis der ikke lige var alle de andre ting, vi skal lave.  Man lægger flere og flere opgaver ud til os – der er ikke grænser for, hvad vi skal tage os af. 

“I møder jer ihjel” – citat min mor, som gik af i 76.  Hun døde i 94 og er der blevet mindre mødeaktivitet siden da ?  Hun skulle bare lige vide, var vi bruger af tid i dag. 

Ind imellem er jeg ved at få kaffen galt i halsen, når jeg hører P4 om eftermiddagen.  Den sidste jeg hørte var at folkeskolen skulle tage sig af, at børnene fik tolerance over for homoseksuelle.  Det er sgu da en forældreopgave.  I det hele taget er der mange forældreopgaver, som vi skal tage sig af.

Hold da op, hvor kunne vi undervise meget mere, hvis forældrene påtog sig at opdrage deres børn ordentligt og tage sig af de ting, som man kan forvente af dem.  Når min egen pode er en så sød, social og fornuftig ung mand er det ikke skolens skyld, men Finns og min påvirkning.

For mig at se, er skolens største problem uvorne unger og inklusion.  Der skal kun være en, som spiller falsk i orkesteret for at det ikke fungere og vi sidder for det meste med 3-4 unger i klassen, som ødelægger undervisningen.  Jeg er sgu ikke socialpædagog, men uddannet til at undervise !!!!

Inklusion – min bare.  Da de “skæve” børn var under Amtet, kunne vi få masser af timer til støtte af det enkelte barn. Et eksempel – jeg havde i en klasse en dreng med ADHD – 12 timer ekstra fik vi til ham – hvilket vil sige, at der var en ekstra lærer eller støtteperson kun til ham.  I dag skal timerne tages fra vores specialundervisnings pulje.  Er den blevet større ?

Hvem var det, som ville have os til at tælle timer – ikke os.  Man havde ikke tillid til, at vi arbejdede nok, men da vi begyndte at tælle timer fandt man ud af, at vi faktisk arbejdede mere, end man troede.  Så begyndte nedskæringerne og man skar og skar helt ind til benet. Vi løb stærkere og stærkede  for at det ikke skulle gå ud over ungerne og da vi ikke kunne løbe hurtigere,  begyndte det at gå ud over ungerne.  Timetallet blev beskåret.  Hos os i Hvidovre begyndte det bl.a., at gå ud over klasserejserne.  Før kom en klasse på rejse hvert andet år, men nu er det kun 2 gange i et skoleforløb og kun 3 dage mod før 5 – der er simpelthen ikke timer nok til at give lærerne tiden til det.  I øvrigt får vi kun 9 timer ekstra pr. dag, når vi er på klasserejse hvilket betyder, at vi får 16,5 time pr. døgn – hvad med de sidste 7.5 timer.  Er vi ikke på arbejde om natten?  Mon vi bare lægger os til at sove uden, at lade sig påvirke af, at vi har ansvar for en masse unger ?  Overtidsbetaling ?  Det eksisterer ikke !!!

Min meget gode Håndarbejdsuddannelse fik jeg på Lærerhøjskolen, hvor jeg fik lov til at gå på kursus en dag om ugen 8 år i træk.  Det er så absolut ingen, som får i dag – det står meget skralt til med at få lov til at gå på kurser – var der nogen, som sagde noget om efteruddannelse ?

Og nej – vi går ikke hjem kl.2.  På min skole sidder der masser af kolleger, som sidder og arbejder efter skoletid.  Selv tager jeg hjem og arbejder hjemmefra.  Jeg har nemlig ingen små børn, så her er der mere fred og ro.  Og hvorfor må jeg ikke det ?  På flere og flere arbejdpladser giver man medarbejderne lov til at arbejde hjemmefra.  Har vi så fri, når vi er færdige med at forberede os.  Nej – det ligger hele tiden i underbevistheden.  Et eksempel jeg ofte bruger er, at Finn, som var dansklærer, kunne finde på, at rive en side ud af søndagsavisen, fordi han kunne bruge det i undervisningen.

Aldersreduktion – hvorfor ikke ?  Flere og flere steder får man gode seniorordninger.  I øvrigt bliver aldersreduktion mindre og mindre værd i undervisningstimer på grund af dårligere arbejdstidsaftaler  med kommunene.

Jeg kunne blive ved – men her kommer lige de sidste:

Hvor bliver man – på sit arbejde – udsat for at blive kaldt en møgso af et 10-årigt barn ? (det skal lige siges, at knægten bagefter var meget ked af det.  Han var godt klar over, at han var gået for vidt)

Hvor nøjes man med en 20 min. forkostpauce, som ofte bliver udhulet af, at man skal bruge tid på, at få de børn, som ikke vil, ud i spisefrikvarteret, som de skal på vores skole.?  Jeg spiser for det meste sammen med børnene, men får ofte hikke.

Hvor bliver man konstant udsat for indblanding i ens undervisning fra folk (forældre), som mener de har mere forstand end en, som har en 4-årig undervisningsuddannelse bag sig ?

Hvor bliver man konstant udsat for kritik i dagspressen ?

Det var en masse galde, der lige kom ud her.

Skal jeg på arbejde på tirsdag ? Ja – for jeg er en af de 4 tjenestemænd vi er på skolen.  Det bliver en højst mærkelig situation – 4 lærere, ledesen, rengøringen, det tekniske personale og børnene fra indskolingen (nogle af dagene).  Skal jeg undervise ? Nej for de børn jeg har, kommer ikke i skole.

Er jeg stadig glad for mit job.  Ja – jeg elsker det med alle de dejlige unger, jeg får lov til at arbejde med, for dem er der heldigvis flest af :-D