Det er dog de mest kedelige og mærkelige skoledage, jeg den sidste uges tid har haft i hele mit lærerliv.
Hvidovre Kommune har heldigvis valgt, at vi ikke bliver pålagt konfliktramt arbejde og i og med de elever, vi tjenestemænd har, ikke kommer i skole, kan vi ikke undervise. Nu er det så heldigt, at vi 4 tjenestemænd, som er på skolen, alle har vores områder at tage sig af, så vi kan godt få tiden til at gå, men hvor vi dog savner vores dejlige kolleger og ikke mindst lyden af børnestemmer.
Faktisk føler vi os udenfor, fordi vi ikke kan deltage i alle de aktiviteter, som foregår i forbindelse med lock-outen. Vi er dog af Danmarks Lærerforening levet bedt om, at vi deltager i videst muligt omfang og heldigvis er der aktiviteter også om eftermiddagen.
Onsdag var der Walkathon fra Hvidovre station til Friheden station – en tur på ca. 4km, som rigtigt mange deltog i. Vi er ca. 500 lærere i kommunen og langt de fleste deltog, så det var noget af en lang række, som gik på Hvidovrevej og heldigvis var vejret noget bedre end da vi var på Christinsborg før påske.
Vi fik rigtigt mange positive tilkendegivelser i form af dyt m.m.m.
I går var der musikundervisning på Hvidovre Torv, hvor vi lavede bl.a. stomp
Hvad får jeg så tiden til at gå med. Jeg har jo tilsynet med Håndarbejde og aldrig har skabene været så rydelige og rene. Alt har været ude af skabene, så de kunne gøres rene – samtilge kasser og skuffer har været tømt og vasket af - se bare her et par stykker af skaene. Oven på skabene lå der en masse ting, så der var loddent af støv og også her er der nu rent og rydeligt :-D
Hvad så med den kommende uge ?
Det er kun de 6 skabe i selve lokalet, der er blevet rengjort m.m., men ude på gangen har vi lige så mange skabe – depot- og lærerskabe, så der er nok at se til.
Tænk at jeg i den grad kan savne lyden af børn. Nogle gange kan man godt synes, at ungerne larmer, men når de så ikke er der ja så savner man dem. Heldigvis har en af børnehaveklasserne et par dage været i Billedkunstlokalet ved siden af Hå-lokalet og hvor har jeg nydt lyden af dem :-)
Intet er dog skidt uden at det er godt for noget :-D
Vi har 200 cykelstativer til ca. 300 cykler, så normalt kan det være svært at finde en plads, men altså ikke i disse dage :-D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar