Hold da op, hvor er det længe siden, at jeg sidst har skrevet på bloggen – næsten 1 år – men alt er vel :-D
Det har været et specielt år, hvor jeg har skullet vænne mig til de nye arbejdstider og den manglende forberedelsestid.
Det er ikke fordi der ikke bliver strikket, men som så ofte har jeg for mange ting i gang på samme tid.
Noget bliver dog færdigt :-D
Min niece Dortes ældste blev konfirmeret i foråret.
Til Dortes konfirmation hæklede min søster og jeg sådanne små kurve til bordkort og da jeg fik arven efter Kirsten, fandt jeg opskriften og foreslog Dorte, at vi kunne bruge dem til Maries konfirmation. Idéen blev mødt med kyshånd, så mosteren gik i gang med hækleriet. 40 stks. blev det til :-D Og som så ofte går det hurtigt, når man tager sig sammen. Jeg var 3 måneder om at hækle de første 20 og 2 uger om de sidste 20 :-D
Og så har vi fået en lille ny efternøler i familien. Mon I kan huske, at jeg for nogle år siden forkælede min nevø Jeppe med en Avissweater ? Jeppe og hans kone Stine var gået fra hinanden, men fandt sammen igen. De nåede at blive skilt og giftede sig så igen, da Jeppe skulle annoncere graviditeten, sagde han: “Vi venter vores første barn af andet ægteskab” :-D
Sofus blev døbt for 3 uger siden. Han er fra d.12 marts og altså snart 6 måneder gammel – vejer 8 kilo og er 72 cm lang, så han kunne ikke være i den Studsgaardske families dåbskjole, som min mor syede og broderede til min niece Rikkes barnedåb i 1974. Jakob havde den også på, da han blev døbt. Sofus´ storebror August blev også døbt i den, mens Tilde havde Stines families på. Den sidste var heldigvis lidt større, så den blev det :-D
Til bedstefærdrenes stor glæde, fik Sofus et mellemnavn – nemlig Ebbe, som både min kære broder hedder og også Stines far.
Den lille sweater, som jeg strikkede først til Sofus, var desværre alt for lille til ham, så nu er jeg i gang med et helt sæt – jeg strikker det i størrelse 18 måneder – det skulle nødigt være for lille :-D
Hvad jeg ellers har gang i vil jeg vise senere – jeg har ikke billeder lige nu.
PS: Jeg kan bare ikke får min Livewriter til at uploade, så nu må vi se, hvordan det ser ud, når jeg skriver direkte på Blogspot. I øvrigt synes jeg, at min blog ser lidt kedelig ud, så jeg må se at finde ud af det med layoutet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar