Men der er jo også sket en del på 5 år 😊
Besøgstæller
tirsdag, januar 05, 2021
Endelig lidt strik
Som jeg har vist tidligere, er min bror og hans familie meget glade for mit strik.
Min svigerinde har aldrig strikket, så det har altid været mig, som har forsynet dem 😀
Min bror beder mig altid om at sy mit lille mærke på strikket. Hans viser meget gerne det strikkede frem og praler af sin lillesøster.
I det sidste indlæg fra 2016 handler om den sweater jeg strikkede til hans barnebarn Otto. Ottos lillesøster Anna blev 15 år i september og i og med de ikke er døbt, er deres 15 års fødselsdag blevet fejret på behørig vis.
Selvfølglig skulle Anna have noget grandfaster strik. Blev hun glad - ja da - den kom på med det samme 😀

Musik
En ting, som fylder en del i Jakobs og mit liv, er musikken.
Jeg har spillet klaver, siden jeg var 10 år og flere instrumenter er kommet til efterhånden - guitar, blokfløjte og harmonika. Da jeg blev 50 ønskede jeg mig en harmonika - nærmest for sjov - jeg havde jo ikke regnet med at jeg fik den.
Men sørme om ikke nogle af mine gode venner troppede op med en 😀
Min ældste venindens mand havde to og istedet for at købe mig en gave, donerede de pengene til noget velgørenhed og gav mig så harmonikaen 😀
Jeg ville gerne lære, at spille ordentligt på den, så jeg tog undervisning i nogle år. Desværre har jeg ikke rigtigt fulgt op på det de senere år, men hvor ville jeg dog gerne.
Det har været vigtigt for mig, at bringe glæden til musikken videre til Jakob, så han begyndte at spille saxofon, da han var 12 og siden er klaveret kommet til. Hvor han har savnet det de par år, der gik med legatrejsen og indtil han havde fået sig sin lejlighed i Düsseldorf.
Men Jakob har også givet mig nogle skønne musikoplevelser - han har nemlig introduceret mig til en speciel form for musik. Det er nemlig sådan, at nogle japanske komponister, har lavet den skønneste symphoniske musik til div. Playstationspil og til det man kalder Anime - japanske tegnefilm . Mange af de sidste er af den japanske kunstner Haio Miyazaki, som man kalder Japans Walt Disney 😀
Selvfølgeiig ville jeg det - jeg er jo med på den væste og Jakob er bare så glad for, at hans "gamle" mor er med på den 😀
Og hvilken oplevelse, som blev til flere. 2 gange i Århus, 1 gang i DR´s koncerthus og i gave da jeg blev 70, til en koncert i London.
Jeg har endnu en tilgode. I julegave i 19 fik jeg en billet til en koncert i Stockholm i august 20. Men endnu en gang spændte coronaen ben, men heldigvis blev den ikke aflyst, men flyttet til august i år, så forhåbentlig kommer i afsted.
Hvis I har lyst til at høre denne skønne musik, kan den opleves her:https://www.youtube.com/watch?v=Gpr_ISfWFsk&t=3650s&ab_channel=RalphPootawn
Koncerten er en 25 års julbilæumskoncert for samarbejdet mellem Haio Miyazaki og Joe Hisaishi, som laver musikken til filmene. Denne fandt sted i Tokyo i 08.
Jeg elsker denne musik og har hørt den adskillige gange 😀
Som det fremgår af min profil, har jeg fået en meget grundig håndarbejdsuddannelse.
En del kunne jeg dog i forvejen. I og med min alder tilhører jeg en generation, som lærte håndarbejdet meget tidlig. Jeg var kun 5 år, da jeg lærte at strikke og 7 år da jeg lærte at hækle. Desuden gik jeg i skole på Frederiksberg, hvor man starte med undervisningen i faget allerede fra 2.klasse.
Blandt mine mange håndarbejdsbøger, har jeg de gule bøger, som man dengang underviste efter - nogle rigtigt gode bøger med meget tydelige forklaringer. Kan du f.eks. ikke strikke sokker, er den en meget grundig - flere sider lang opskrift, med meget udførlige tegninger til.
Så selvom min søster var 7 år ældre end mig, har vi lavet de samme ting i skolen.
Min mor har været god til at gemme mine skolehåndarbejer - dem vil jeg komme tilbage til. Men det er sjovt at se, hvor dygtig jeg har været til at strikke - jeg kan ikke gøre det flotter nu. OK - det er kun retstrik - der er jo kommet en del til siden 😀
Men der er en ting, som jeg ikke har lært, men som jeg meget gerne vil lære, er knipling. Min søster var meget dygtig til det og da hun døde i 11, arvede jeg alle hendes kniple redskaber, så det er planen at få det lært.
Jeg har gennem tiden også broderet en del - bl.a. nogle meget fine navneklude fra Højskolernes Håndarbejde. Men da jeg for nogle år siden, fik grå stær, måtte jeg opgive. Øjnene er blevet ordnet - deet er jo ingen sag i dag, men om jeg nogensinde kommer til at brodere på hørlærred med 16 tråde/cm tvivler jeg nu på.
Lidt er det dog blevet til.
Da Jakob flyttede hjemmefra, ønskede han sig et par grydelapper med en figur fra spillet "Legend of Zelda" - Link hedder den 😀
Og så lidt om mig
Efter 44 år som lærer på samme skole i Hvidovre, gik jeg af i 17 i en alder på 68 år. Jeg var ikke meget for at slutte - jeg var meget glad for mit arbejde, men hvor jeg dog nyder det 😀
Min søster roede en del år og jeg havde tænkt på, at det ville jeg begynde på, når jeg blev pensioneret. Og hvor er jeg dog glad for, at jeg gjorde det. Hvidovre roklub har en rigtig god seniorafdeling. Når vi har roet, hygger vi os en times tid med kaffe og avec, så det giver mig mulighed for den sociale kontakt, som er så vigtig for mig, som er alene 😀
Jeg er også begyndt at vinterbade. Det er dog ikke blevet til så meget - specielt ikke i år med Coronaen. Vi kan godt bade, men vi må ikke bruge omklædningen, så det foregår udendørs og saunaen kan vi ikke bruge 😞
Og hvor jeg dog savner roklubben lige nu - den er jo desværre lukket pt. - den skide corona 😞
Først til den unge mand
Som mange af jer ved, er jeg en meget stolt mor til Jakob, som jeg meget gerne snakker en del om 😀
Der er sket meget i den unge mands liv, siden sidst.
Jakob, som nu er 30 år, blev færdig son cand.scient i matematik i foråret 17.
Som han selv siger, er han rigtig matematiker 😃 Ikke noget med div. former for anvendt matematik - nej teoretisk matematik er rigtig matematik 😀
Derfor er målet at få en PHD, så han kan forske og undervise på universitets niveau. - han hopper lige et par trin højere end forældrene 😀
Han søgte på HCØ, men - på trods af anbefalinger fra 3 af de høje herrer, blev det ikke hans tur.
Til gengæld røg der en kæmpe appelsin i hans turban i form af et rejselegat på ½ mill. kr.
Legatet var et rejselegat, som skulle bruges til et års studier og kulturelle oplevelser i udlandet.
Det blev til et halvt år i Bordeaux, 3 måneder i Tokyo og 2½ måned i Stockholm.
Mens han var i Stockholm, ringede en meget glad ung mand til mig. Han havde været til jobsamtale om en PHD i Düsseldorf dagen før og havde allerede fået besked om, at han fra 1.okt. 19, var ansat som PHD-studerende.
Heldigvis vænnede jeg mig til at han var i udlandet i legatåret og Düsseldorf er jo ikke så langt væk 😀.
Han er meget glad for studierne og har en rigtig god vejleder. Dog har Coronaen, sat en kæp i hjulet for, at det kører helt efter planen. Den betød også, at der gik næsten et år, før han endelig kunne finde sig sin helt egen lejlighed. Indtil da havde han lejet en møbleret lejlighed.
Coronaen har også betydet, at han 2 gange har været nødt til at aflyse sine rejser "hjem" og jeg har heller ikke kunnet besøge ham.
Heldigvis kunne han holde en lang sommerferie herhjemme i hele august. Han havde så også tid til at ordne flytningen.
Og hvor han dog nyder endelig at have fået sin helt egen lejlighed og en "voksenløn", som han siger.
Han har lige været hjemme på juleferie i 2 uger - godt det kunne lade sig gøre 😀
Vi snakker sammen en gang om ugen og det kan der godt gå 1½ - 2 timer med.
Vi er jo begge rimeligt isoleret i disse tider og har brug for at snakke med nogen.
Hvor tiden dog går
Det er næsten 5 år siden sidst.
Noget af det skyldes nok bl.a. at jeg har brugt Facebook til at lægge billeder op af mit håndarbejde.
Her på det sidste har jeg hæklet en del - bl.a. julepynt. Mine gigtfingre har brug for en strikkepauce ind imellem.
Men der er sket meget i mit liv siden sidst, så .......😀
Jeg er heller ikke helt tilfreds med designet - så jeg m¨se at finde ud af, hvordan jeg ændrer det.
mandag, marts 28, 2016
søndag, februar 07, 2016
Flere færdige arbejder
Så nu har Mutter strikket - foreløbig 2 par, men han kan bruge lidt flere - godt jeg har mange bomuldsrester :-D
Opskriften er nem - har fundet den gratis på nettet (engelsk), så her får du en dansk udgave:
Dobbelt bomuldsgarn 8/4 - p 4
Slå 18m op og strik en pind ret. (det er godt med en garnende på 10-15cm - den kan bruges til at rimpe hullet sammen til sidst)
Strik nu forkortede rækker - først 15m, vend, så 12m, vend, så 9,6,3. Strik 2 p over alle masker.
Fortsæt på denne måde med at strikke kiler til du er hele vejen rundt (17-19kiler). Strik sammen med opslagningen og luk af samtidig. Knæk ikke garnet, men hækl 10 lm og så en omg. fm. Slut med 10 fm om stroppen. Rimp hullet i midten sammen.
PS: Jeg bruge metoden med at strikke sidste maske på p. vr, og tage 1 løs af på næste p. Det giver en god lænkekant, som er nem at hækle i.
Dubai-sjalet har jeg også fået færdig. Jeg har strikket det rundt - startede foroven og har så syet og klippet op. Til sidst strikkede jeg en kant på 6 omg. hele vejen rundt.
Jeg er ikke helt tilfreds med den øverste kant - den er lidt for stram. Jeg har taget ud ved at strikke lænken under drejet ret, men på et stykke af sjalet skal der tages ud på hver pind, så skal jeg strikke noget lignende, vil jeg jeg slå om pinden i stedet for og så strikke lænken drejet ret på næste pind.
Strikket i Arwetta på p.3½ - 188 gram - delvis fra lageret :-D
lørdag, januar 23, 2016
Hu hej - hvor det går
Denne er strikket i 2015, men jeg manglede det meste af monteringen. Den er meget mørkere end billedet viser, så der skulle noget mere dagslys til, før jeg fik den færdig. Nu mangler den bare en lynlås, som jeg lige skal have købt.
Fakta: Crosby garn: Merino ekstrafine fra Drops købt til formålet 700g
Denne lagde jeg til side, da jeg skulle strikke fødselsdagsponchoer. Jeg manglede kun det ene ærme. heldigvis havde jeg en lynlås på lager, så jeg kunne gøre den helt færdig. Som ovenfor snyder farverne en del – den er mere varm i farverne. Fakta: Inspireret af Dortes cardigan Strikket i garn fra lageret - den røde er noget merino julbilæumsgarn fra Strikkeboden – den koralfarvede og de to grønne er SMC ekstra soft merino cotton 650g
Og mon ikke I kender det. Jeg har stadig godt 6 nøgler tilbage af de koralfarvede, så jeg har været nødt til at købe nyt garn for at få det brugt. Heldigvis havde Dorte et tilbud, som kom fra himlen, så nu er jeg igang med denne med rød som bundfarve.
PS: Det er en meget lille skriftype, men af en eller anden grund kan jeg ikke opdatere.
søndag, januar 17, 2016
Endnu en Efterfølger
jeg håber på et billede med Anna i den, når den er blevet afleveret :-D
Fakta:
Jill fra garn.dk 450g
P 4
lørdag, januar 16, 2016
FO 1
Tilde er min nevøs datter og jeg elsker at strikke til den gren af familien - min bror og hans børn og børnebørn :-D
Min svigerinde strikker ikke, derfor er det altid mig som har strikket til dem og det bliver altid modtaget med kyshånd :-D
Jeg er igang med Efterfølger nr.2. Tildes kusine Anna, som blev 10 i september, skal ikke snydes.
lørdag, september 05, 2015
Og så lidt om min kære pode og også lidt om mig
Jeg har jo så fået andre mødetider - slipper for de mørke vintermorgener og kunne så hente Jakob i lufthavnen på en tirsdag, hvor jeg ikke har timer på skolen og derfor først møder kl. 13.30 :-D
Hallooo - jeg er her endnu
Det har været et specielt år, hvor jeg har skullet vænne mig til de nye arbejdstider og den manglende forberedelsestid.
Det er ikke fordi der ikke bliver strikket, men som så ofte har jeg for mange ting i gang på samme tid.
Noget bliver dog færdigt :-D
Min niece Dortes ældste blev konfirmeret i foråret.
Til Dortes konfirmation hæklede min søster og jeg sådanne små kurve til bordkort og da jeg fik arven efter Kirsten, fandt jeg opskriften og foreslog Dorte, at vi kunne bruge dem til Maries konfirmation. Idéen blev mødt med kyshånd, så mosteren gik i gang med hækleriet. 40 stks. blev det til :-D Og som så ofte går det hurtigt, når man tager sig sammen. Jeg var 3 måneder om at hækle de første 20 og 2 uger om de sidste 20 :-D
Og så har vi fået en lille ny efternøler i familien. Mon I kan huske, at jeg for nogle år siden forkælede min nevø Jeppe med en Avissweater ? Jeppe og hans kone Stine var gået fra hinanden, men fandt sammen igen. De nåede at blive skilt og giftede sig så igen, da Jeppe skulle annoncere graviditeten, sagde han: “Vi venter vores første barn af andet ægteskab” :-D
Sofus blev døbt for 3 uger siden. Han er fra d.12 marts og altså snart 6 måneder gammel – vejer 8 kilo og er 72 cm lang, så han kunne ikke være i den Studsgaardske families dåbskjole, som min mor syede og broderede til min niece Rikkes barnedåb i 1974. Jakob havde den også på, da han blev døbt. Sofus´ storebror August blev også døbt i den, mens Tilde havde Stines families på. Den sidste var heldigvis lidt større, så den blev det :-D
Til bedstefærdrenes stor glæde, fik Sofus et mellemnavn – nemlig Ebbe, som både min kære broder hedder og også Stines far.
Den lille sweater, som jeg strikkede først til Sofus, var desværre alt for lille til ham, så nu er jeg i gang med et helt sæt – jeg strikker det i størrelse 18 måneder – det skulle nødigt være for lille :-D
Hvad jeg ellers har gang i vil jeg vise senere – jeg har ikke billeder lige nu.
PS: Jeg kan bare ikke får min Livewriter til at uploade, så nu må vi se, hvordan det ser ud, når jeg skriver direkte på Blogspot. I øvrigt synes jeg, at min blog ser lidt kedelig ud, så jeg må se at finde ud af det med layoutet.
fredag, oktober 24, 2014
Jeg er her endnu
Hold da op, hvor jeg forsømmer bloggen. Det er ikke fordi jeg ikke får strikket – det kniber bare med at få noget færdigt – jeg bliver alt for tit inspireret til at prøve noget nyt.
Men efteråret har været meget anderledes med den nye arbejdstid. Vi har godt nok heldigvis ikke fået fuld tilstedeværelse – arbejdspladserne er ikke blevet færdige – men alligevel har jeg næsten kun sene dage og jeg kan godt mærke, at mine eftermiddage næsten forsvinder.
Min håndarbejdsundervisning har været ret frustrerende. Man har valgt, at indrage vores dejlige store håndarbejdslokale på ca. 70m2 til arbejdspladser. I stedet har man nedlagt metalsløjdafdelingen i sløjdlokalet og lave det om til håndarbejdslokale – et lokale som kun er halvt så stort, som det gamle. Til næste år kommer fagene jo til at hedde håndværk og design og idéen med at lægge de to lokaler ved siden af hinanden er god, men loklaet er bare alt for lille – for ikke at snakke om depotpladsen som er næsten blevet halvveret. Her gik jeg under lock-outen og ordnede alt. Nu er det bare ødelagt. Der er heller ikke afsat penge til at indrette lokalet, så depotet er blevet udstyret med skabe, som man har kunnet finde rundt omkring på skolen. Der er heller ikke lavet el til vores symaskiner, så pt. har vi 4 stikkontakter til 12 maskiner – det er bare ikke i orden !!!
Nåh men bortset fra det, så går det meget stille fremad med indretningen af Jakobs gamle værelse og jeg håber på at kunne blive næsten færdig med at male her i week-enden. 2 måneder og så er jeg ikke færdig med at male. Godt nok er den unge mand flyttet hjemmefra, men lige nu går kunsten ud på at få alt det, som den unge mand ikke har plads til pakket ud i skunkene og på loftet. Det er primært bøger han har mange af, men han har det jo ikke fra fremmede. Mit bibliotek består af ca. 2000 bøger, så…….. :-D Han arvede jo også en del bøger efter sin farfar – kan I huske alle flyttekasserne vi kom hjem med, da vi tømte mine svigerforældres hus for 4 år siden.
Sidste week-end lykkedes det endeligt at få frigjort væggene, så jeg kan komme til at male.
Og så er jeg stolt af mig selv. Det er nu godt 2 måneder siden, at Jakob flyttede og jeg laver god mad til mig selv. Ikke noget med at springe over, hvor gærdet er lavest – nej – der laves ordentlig og varieret mad :-D Tidligere interesserede det mig ikke – det med madlavningen og jeg havde så absolut ikke noget imod at Finn smed mig ud ad køkkenet, når det gjaldt madlavningen – jeg måtte godt komme når der skulle vaskes op :-D Finn var utroligt dygtig til madlavningen og det har Jakob jo arvet, men da Finn døde satte jeg en ære i, at gøre noget ud af madlavningen og nu nyder jeg det faktisk.
Jakob nyder at være flyttet et sted hen, hvor der er rigtigt gode indkøbsmuligheder. Frederikssundsvej og Nørrebrogade er fuld med etniske butikker, hvor varerne er billigere end ellers. Min fornuftige søn prøvede den første måned at lave mad så billigt som muligt, så han kunne få en idé om, hvordan det ville være hvis han kun havde SUen og sørme om han ikke kunne lave sund og god aftensmad for 15kr om dagen :-D
I øvrigt går det godt med at være blevet alene. Jeg havde frygtet det, men det giver jo, som jeg tidligere har nævnt, også nogle positive muligheder :-D
fredag, august 01, 2014
Haven
Se lige her
Er den ikke bare flot :-D jeg fik den i fødselsdagsgave af min søde svigerinde (Finns søster) og ikke blot den. I virkeligheden skulle jeg have en sommerfuglebusk, men den kunne Lone ikke transportere, så jeg fik et gavekort til en busk og så denne her :-D
Aldrig før har jeg haft så flit en blomst, men den bliver og passer efter alle kunstens regler :-D
Det er pæreår i år, så træet bugner og der skal laves pæremarmelade med ingefær – en idé Jakob gav mig sidste år og selv om han flytter skal han ikke undvære moderens syltning :-D Når pærerne er plukket skal træet beskæres i toppen.
Der bliver skam også lavet håndarbejde. Jeg har strikket et Norderneys sjal – det mindste, men nu er der en bestilling, som skal gøres færdig. Jakob har de sidste par år snakket om, at han gerne vil have et par grydelapper med Link (en spillefigur) og de skal jo nu gøres færdige. Jeg havde i første omgang regnet med at hækle dem, men med rækker med 4 farver synes jeg at det bliver for kluntet, så i stedet bliver de broderet.
Her er lidt af starten :-D
Som tidligere nævnt har Jakob nogle rigtigt dejlige kammerater. Han har samlet et arbejdshold, som om 3 uger kommer og hjælper mig med de store linier i haven. Bagefter spiser vi en gang god grillmad og det hygger de sig med :-D Var der nogel der sagde noget om den skrækkelige ungdom :-D
Så sker det
Egentlig skulle jeg have lavet nyt køkken denne sommer, men noget andet kom i vejen.
Jakob har endelig fundet noget at bo i. En 2-værelses delelejlighed sammen med en studiekammerat på Tranevej.
Det er med ambivalente følelser, jeg fik den besked fra den unge mand. Det er trods alt en hel ny epoke i mit liv, jeg nu skal vænne mig til. For første gang i 40 år skal jeg bo alene.
Men som tidligere skrevet er det tid til, at den unge mand flyver fra reden. Det er ikke kun Jakob jeg vil savne, men også alle de dejlige unge mennesker, som er kommet meget i vores hjem.
Heldigvis er jeg ikke bange for at bo i huset alene. Men jeg skal dog lige sige, at jeg er glad for, at mit hus er med kælder jeg føler mig mere tryg ved ikke at skulle sove “helt nede ved jorden” :-D
Mit hus er en lille murermestervilla fra 1931 med et grundareal på 52 km, så det er ikke for stort til mig.
Mange har spurgt mig, om jeg ville flytte når Jakob forlod reden, men nej – for førstegang i 27 år får jeg mit eget arbejdsværelse.
Min dejlige gamle have vil jeg heller ikke undvære – jeg elsker den med alle de gamle frugttræer – drivhuset – ja bare det, at kunne åbne sin dør og gå ud i haven.
I det hele tager er der også en del positive ting ved flytningen.
Nu kan jeg spille klaver/harmonika og strikke på den larmende Passap uden at skulle tage hensyn til en sovende ung mand :-D
Og endelig kan jeg få ryddet op!! Siden vi tømte min svigermors hus i påsken 2010 har der været mere rod end ellers. Jakob kom hjem med 22 flyttekasser. Heldigvis står de fleste på loftet, men både min havestue og det lille kammer ovenpå er proppet – for ikke at snakke om kælderen :-D
Siden det famøse skybrud i 2011 er den groet mere og mere til. Kælderen blev oversvømmet med vand op til 30cm, så jeg kunne ikke bruge mit soveværelse dernede og måtte flytte op i stuen og der har jeg sovet siden. Senere samme sommer skulle vi renovere vores bad i kælderen og desværre kom der gulvspartelmasse i afløbet. En borehammer blev købt og Jakob brød gulvet op ud til hovedafløbet (5m) og lagde nye rør. Alt dette skabte en hulens masse støv og jeg har aldrig fået taget mig sammen til at få gjort rent. Mon ikke også I kender det – når noget først er begyndt at gro til – kommer der mere og mere :-D
Ikke alle kasserne kommer med i første omgang – men køkkenkasserne – Jakob kan flytte hjemmefra med et næsten fuldt udstyret køkken – støvsuger, strygejern, håndmixer m.m.m. har han. Godt vi pakkede det meste af Farmors køkken ned :-D Desuden har han/jeg købt en hel del og noget har han fået som gaver – det dækker en del af min dobbeltseng i kælderen :-D
Men nu skal det være – endelig kan jeg få ryddet op i mit enorme garnlager, men allerførst skal Jakobs værelse males m.m. og så skal det indrettes til h.h.v. sove- og arbejdsværelse. Tænk at kunne få et arbejdsbord, hvor symaskinen kan stå fremme :-D Værelsesfordelingen ovenpå er ret speciel. Jakobs værelse er på 18 m2 og så er der det lille kammer, som kun er 1,35m bredt. Her vil jeg indrette et walk-in closet.
A propos kammeret. Der indrettede jeg for en del år siden en garderobe bestående af trådskuffestativer fra Ikea. På grund af alle kasserne m.m. har jeg ikke kunnet komme til en stor del af det de sidste 4 år, så der kan vist ryddes godt ud i tøjet :-D
Og så er der økonomien. Indtil Jakob startede på KU, sad jeg hårdt og brutalt på hans SU, men siden da er min økonomi blevet en del belastet. Det er dyrt at have en ung mand på kost m.m.m. og jeg har været for blød til at kræve kostpenge. Tingene ville have været anderledes, hvis Finn havde levet og det skal Jakob ikke straffes for. Finn og jeg blev gift 21 dage for sent – derfor får jeg ikke pension efter ham, selvom vi havde levet sammen i 16 år. Man skal være gift i 3 måneder, for at få enkepension efter en tjenestemand og den regel fraviges ikke. Der er skam også ulemper ved at være tjenestemand :-(
Heldigvis kan Jakob klare sig selv. Ud over SUen har han job som instruktor på KU og tjener en god skilling ved det. En timeløn på godt 200kr er ikke så tosset for en ung mand :-D
lørdag, juni 28, 2014
Ferie endelig ferie
Det er dog skrækkeligt, som jeg forsømmer bloggen, men nu er det endelig ferie :-D
Hold da op, hvor mine kolleger og jeg har trængt til en ferie i år. Det har været et dybt frustreende skoleår efter lock-outen sidste forår – med al den usikkerhed om næste skoleår. Det er først indefor de sidste uger, at vores opgavefordeling er faldet på plads. Vi plejer at have den klar ca. en månedstid før ferien og at få vores skema inden vi går på ferie. Sådan er det ikke i år og vores skemalæggere har travlt lige nu.
Jeg føler mig ikke klar til at gå på pension, så nu prøver jeg alt det nye, men bliver det for surt, er jeg heldigvis – efter jeg blev 65 i maj – i den situation, at jeg kan gå når jeg vil, så jeg arbejder på, at vende mig selv og finde ud af, hvad jeg så kan lave. Forleden sad jeg faktisk at regnede på det økonomiske. Jeg er jo tjenestemand og har så heldigvis en god pension, men der bliver jo alligevel en del mindre i lønningsposen, så nu får vi se.
Heldigvis er der masser af frivilligt arbejde med børn for dem kan jeg ikke undvære.
Jeg havde håbet på, at Jakobs flytten hjemmefra og min pensionering ikke kom til at ligge for tæt på hinanden, men sådan bliver det nok ikke.
Ja – den unge mand bor – trods sine 24 år – stadig hjemme, men leder med lys og lygte efter noget at bo i. Det er dog ikke nemt at finde det rigtige – specielt ikke for unge mænd - men jeg kan mærke, at det snart skal være. Problemet er jo også, at han – når han nu KAN bo hjemme – ikke tager det første der viser sig. Han har siden han var 15 år været skrevet op til en ungdomslejlighed, men det er ikke det han vil. Han leder sammen med en studiekammerat, så hvis du lige kender til en god delelejlighed til to søde, rare og rolige unge mænd – så …… :-D
Men det er ikke kun mig, som har haft travlt. Jakob har lige afsluttet sit 3. år på KU med et flot 12-tal i sin bachelor – er moderen stolt :-D
Men hold da op, hvor har han også været flittig. De sidste 2-3 måneder har der været knald på og så er han jo så absolut ikke dum, min kære knægt. Det betyder rigtigt meget for ham, at have fået den flotte karakter. Målet er jo, at komme til at undervise på universitetet. Det er teoretisk matematik, som interesser ham og for at finde kurser til det, skal han nok et år på udveksling. Hvor jeg dog håber på, at det ikke bliver for langt væk. Bagefter skal han så tage en PHD og de hænger ikke på træerne.
Fordi Jakob har haft så travlt har det være moderen, som den sidste månedstid har stået for madlavningen – sådan noget sjusk :-D
I går sagde Jakob: “Er du hjemme i morgen? “Det er jeg.” “ Så skal jeg lave mad” – han har i den grad savnet det, så jeg venter spændt på, hvad han vil servere for mig i aften :-D
torsdag, april 17, 2014
Lidt kom der med hjem
Lidt indkøb blev der også gjort. Skind er stadigt billigt i Italien og da der var røde tasker en masse i vinduerne måtte jeg da have en.
En anden ting, som jeg SKULLE have med hjem var en ske til samlingen. Vi kan i familien godt finde på at give hadegaver og sådan en havde Jakob med hjem til mig første gang han var i Rom – nemlig en teske med paven på :-D Den er så grim at den er sjov og har fast plads i sukkerskålen, så en pendant med den nye pave blev købt :-D
Andre småting blev også købt bl.a. en lille rød scooter. Jakob skulle selvfølgelig have lidt med hjem til madlavningen – olie med trøffel og en med safran - MUMS










