Lortesygdom

Ja - undskyld - men det hedder den altså her i huset kræften.

Atter en brav kæmpe har måttet bukke under.

Jeg lærte Hanne at kende gennem Webstrik-gruppen og mødte hende første gang personligt ved Webstrik-festivalen i Silkeborg i 2005. En gæv quinde med en vidundelig form for humor og så kunne hun strikke, så pindende glødede. På det tidspunkt havde hun problemer med halsen og det viste sig desværre at være kræft. Hanne blev operet og blev til "The silent knitter", men det slog hende ikke ud. Hun kæmpede en gæv kamp mod kræften og var til stor inspiration for os alle ved sidste års strikkefestival i Næstved. Trods træthed på grund af kræften, som atter bed, var hun med til alt det hun orkede og humøret fejlede intet.

Men atter et dejligt menneske er væk på grund af den grumme sygdom.

Ære være Hannes minde.

Årets 2 første projekter

Her er en af årsagerne til, at jeg i år tæller meter og projekter i stedet for gram.

2 lækkert bløde projekter, som kun vejer 125 g tilsammen.

De er lavet af noget kid-mohairgarn, som jeg købte fra Ingeborg for et par år siden.

Begge ting var en gave til min søde kollega Karina, som har givet mig en mulighed jeg har higet efter.

Jeg elsker at køre bil, men desværre bliver det ikke til så meget mere, for jeg har ikke haft bil i snart 16 år. Jeg har altid haft ry for at være en god bilist og jeg er så bange for at miste rutinen.

Men før jul skulle Karina rejse til Caribien i 4 uger og pludselig fandt hun ud af, at bilen da stod bedre hos mig i Hvidovre en på Nørrebro, hvor hun bor.

Så fredag d. 14.dec. overrakte hun mig bilnøglerne. Jeg var som altid efter jeg ikke mere er bilejer smånervøs for at skulle køre, men lige så snart jeg åbnede bildøren var al nervøsitet forsvundet, jeg satte mig bare ind og kørte.

Tænk at have bil en hel måned. Jeg har ikke kørt hver dag - slankekuren skal jo passes - men det har været skønt at have bil til de større indkøbsture og juleaften kørte vi til Søborg og behøvede ikke, som ellers, at skulle tænke på, at nå den sidste bus.

Så Karina fortjener så sandelig et par ting, som kan lune hende, nu hvor hun er hjemme efter en måned i varmen.

Det allerbedste er, at hun har sagt, at jeg bare skal spørge, hvis jeg lige har brug for bil til noget. YES.

Halsedissen hedder Elizabeth og opskriften kan købes her .

Her er den så....

Bente og alle I andre.

Desværre er billedet blevet uskarpt - det er svært med det røde, men et indtryk kan man da få

Tickers m.m.

Så er der blevet revideret lidt i mine Tickers. Et nyt år er startet og dermed også en ny tælling af garnforbrug. Jeg har meldt mig til her , så jeg kan fortsætte den gode stil. Godt nok fik jeg ikke brugt nær det garn, jeg havde regnet med, men det blev da til en del - ca. 4,5 kg. Men - men - men - det batter jo ikke så meget, når en del er strikket i noget meget tyndt garn, så i år tæller jeg anderledes. Nu tæller jeg i meter, og så er der også en Ticker for, hvor mange projekter jeg får lavet og se bare - allerede 2 har jeg fået lavet - et sjal og en halsedisse. Der skal nok komme billeder. Ballerinaen vokser stødt og jeg er endelig nået halvvejs (der er garn nok Bente). Desværre er jeg nødt til at lægge den til side ind imellem. Mine vinterfingre slår revner, men så er det jo godt med et hækletøj i blødt garn ved siden af.

YES - så er de der

Den sidste uges tid har jeg kigget næsten hver dag, og i går - da jeg skulle ud at handle - fik jeg øje på den første. Den der lille gule plet, som jeg elsker at få øje på her midt om vinteren - en lille gul plet, som fortæller mig, at der er håb om et forår forude. Jeg bliver bare så glad hver eneste gang, selv om jeg godt ved, at vi sagtens kan have masser af vinter tilgode.

Allerede i dag var der flere og jeg kan se, at de pipler op ad jorden flere steder i min forhave.

Jeg har masser og fortsætter den milde vinter, kan det ikke vare længe inden der er et helt gult tæppe derude.

Det er altid i juledagene, jeg begynder at holde øje. For år tilbage boede min bror og svigerinde i Haderslev og stort set alle årene holdt vi jul derovre. Derfor kan jeg huske, at vi ét år kom hjem 2.juledag og jeg fik øje på den første lille erantis.

Lediggang er roden til alt ondt....

...så godt jeg er beskæftiget :-)

Ja - jeg nyder de dejlige feriedage, og heldigvis har vi ikke så meget på programmet, så der er tid til at få ordnet nogle hængepartier.

Min fryser trænger til at blive afrimet, men det er lidt svært, når den er fyldt med frugt fra min sommerhave. Nu fik jeg taget mig sammen og det har resulteret i 25 glas dejlig marmelade.

Jeg startede 2.juledag med at grave 7 kg frugt op ad fryseren - brombær, hindbær, ribs, solbær og rabarber.

Brombærene blev blandet med æbler (også fra haven) og det giver en skøn marmelade.

Solbærene kom i en gryde for sig selv

UHM - pandekager med solbærmarmelade - jeg glææææder mig til slankekuren er overstået.

Hindbær, ribs og rabarber måtte jeg lægge i køleskabet, for jeg havde forregnet mig og havde ikke sukker nok til alt det, så i går måtte jeg i Kvickly og igang igen. Og for at det ikke skulle være løgn, var brombærmarmeladen blevet for tynd, så den måtte liiige have et opkog og et brev Melatin.

Det er ret begrænset, hvad jeg selv spiser af marmelade, men Jakob er jo glad for det, og så er det jo lækkert altid at kunne gå på lageret efter noget godt, når man står og mangler en værtindegave.

Sjovt nok var jeg jo forment adgang til køkkenet i de 16 år, jeg fik med Finn - undtagen når der skulle vaskes op, og når der skulle bages eller syltes. De 3 ting har altid været mit domæne. Opvasken gider jeg ikke, så jeg forsynede mig ret hurtigt med en opvaskemaskine, men de andre to ting holder jeg meget af. Og med min dejlige gamle have er der jo så rigeligt med frugt at tage af :-)

Vores stakkels lille pipfugl

Det kan nok være, at den fik sig en forskrækkelse det lille kræ.

I mit ene vindue har jeg 3 høje spinkle messinglysestager til fyrfadslys, og Busser elsker at sidde der. Lysestagerne er i forskellig højde, så den kan sidde på én og snakke med den fugl, som spejler sig i en anden.

Når jeg sidder ved putteren er vinduet til højre for mig, og jeg kan lige registrere evt. bevægelser ved vinduet. Pludselig var der en voldsom bevægelse, som fik mig til at dreje hovedet, og jeg nåede at se en kæmpe fugl slå ned ved vinduet, hvor Busser sad. Det kan nok være, at der var en lille pipfugl, som fik travlt med at komme ind i sit bur. Jeg tror det var en Spurvehøg der ville have sig en lille bid - men der blev den sgu snydt :-) Desværre har det ikke forskrækket Busser så meget, at den holder sig væk derfra. Den vælter nemlig mine lysestager, og jeg har været nødt til at tape vindueshængslet op, at den ikke kan sidde og hive i det hele tiden. Det giver en højst irriternede monoton lyd, når den laver det nummer.

Ja - vi har megen glæde af det lille kræ :-)