Jeg er her skam endnu...

...men her er noget af forklaringen på, hvorfor jeg ikke har opdateret bloggen i laaang tid.

30 flyttekasser + det løse er i dag blevet transporteret fra mine svigerforældres hus til mit.

Pu-ha -det er noget af et arbejde, at få tømt et hjem, som har eksisteret på samme adresse i 50 år. Heldigvis var mine svigerforældre ikke samlere, så kunne det have været meget værre, men kærligheden til bøger havde Finn ikke fra fremmede. Farfar havde rigtigt mange bøger og rigtigt mange af dem er historielitteratur. Så Jakob har pakket 9 kasser med bøger og jeg et par stykker. Jakob vil jo være gymnasielærer med matematik og historie som fag, så der er sikkert mange af Farfars bøger, han kan få glæde af, og som barn af et par forældre med en bogsamling på et par tusind stks. har han jo fået glæden ved bøger ind med modermælken.

Ud over bøger har vi pakket nogle kasser med køkkengrej til den unge mand, så han - når den tid kommer - kan flytte hjemmefra med et næsten fuldt udstyret køkken. Nogle få møbler får han også med sig + en masse andre ting bl.a. Farfars meget smukke skakspil, som er fyldt med herlige minder om mangen en god skakstund med Farfar.

Hvor er jeg dog glad for, at jeg endelig fik lavet mit tag sidste år så vi nu har et dejligt isoleret og tørt loft, hvor de fleste af tingene kan komme op på lager. Men - men - det er jo ikke kun den unge mand, som har arvet. Jeg er jo ikke desideret arving, men svigerinde Lone syntes, at jeg også skulle have min del af indboet, så rigtigt mange dejlige ting er flyttet ind i mit hjem og skal i den kommende tid findes frem fra kasserne. Noget er dog allerede på plads og pynter i mit lille hjem.

Bare se de dejlige blomster i havestuen. De fleste af Farmors blomster er flyttet hjem til mig. Lone bor i en 2-værelses lejlighed og har ikke plads til så meget. Læg mærke til de søde skjulere. Mine svigerforældres hus er et af de typiske fra tresserne med store vinduer og en meget lang vindueskarm. Alle Farmors skjulere er de hvide med hjerterne og de fleste af dem er nu mine.

Det er med blandede følelser at man tømmer et hjem, man har kommet i gennem så mange år (godt 22 for mit vedkommende). Det er vemodigt, men samtidigt fyldt med en masse dejlige minder og glæden ved alle de skønne ting, man nu bliver begavet med.

Der er faldet mangen et smil af på vejen, for i gemmerne var der ting, som Jakob og jeg ikke kendte til eller havde glemt eksistensen af. Forleden fandt Lone nogle spritdublikerede tidsskrifter, som Finn lavede sammen med en god ven i starten af halvfjerserne. Det er guld værd for Jakob at få dem. De er rablende gale, med den form for humor, som Jakob har arvet efter sin far, så han hyler af grin når han læser i dem. Lykken er, at have sådanne ting efter en far, som desværre ikke er der mere.

I gemmerne fandt jeg også en billede - en tegning, som Jakob havde lavet til Farfar, da han var en 6 år gammel - fint sat i glas og ramme - jeg tror den er fra Farfars 70 års fødselsdag.

Ja - jeg kunne blive ved, men skal ikke trætte mine læsere med mere denne gang.

Om jeg får strikket noget ? Selvfølgelig gør jeg det. Jeg har slet ikke kunnet undvære denne afslapning i den gode stol foran fjernsynet i denne tid, så strikket bliver der skam, men desværre er jeg inde i en periode, hvor jeg ikke rigtigt får gjort noget færdigt. Den mønstrede trøje er næsten færdig - mangler kun forkanter, men de driller. Så har jeg strikket en halv forbryder, men trængte så til noget mindre, så en sommerkjole til Tilde er næsten færdig.

Der bliver skam også strikket

Denne her startede jeg på i juleferien og har nu strikket hele bullen og et ærme. Desværre viser billedet ikke rigtigt de skønne farver - den er mere varm i farverne i virkeligheden. Den er strikket i dobbelt Arwetta på p.4 efter denne opskrift. Dog strikker jeg den med rund hals og krave og så selvfølgelig med lynlås :-)

Og hvorfor er det så liiige, at jeg altid vil have lysnlås i stedet for knapper. Det er ganske simpelt fordi, at temperaturen på skolen svinger meget, så mine trøjer kommer af og på mange gange i løbet af dagen.

Og så skal jeg da også lige vise den smukke julegave, som jeg fik fra min broders dejlige unger. Min kære niece har fundet ud af min svaghed for Gudrun Sjodén . Forrige jul fik jeg et skønt blomstret uldtørklæde, som sidan da har varmet min hals hver eneste dag i vinterhalvåret. Denne gang blev det til dette smukke forklæde og et par dejlige viskestykker :-)

Så skulle det være

Så ville hun ikke mere min kære svigermor. Natten til torsdag i sidste uge sov hun stille ind. Det var jo ikke sådan det skulle have været, men når det nu ikke kunne være anderledes, var det godt, at det ikke trak længere ud.

Da Farfar døde for præcis et år siden i dag, havde vi håbet på, at Farmor endelig - efter at hun i 3 år havde passet sin syge mand - kunne komme ud og blive "luftet" lidt. En tur i Tivoli eller måske en shoppetur, men sådan skulle det ikke være.

Efter hun faldt i sommer er det bare gået nedad. Siden hun kom hjem fra Hospitalet i september, har hun ikke været ude af sengen. Selv om der blev installeret lift hos hende, var hun ikke tryg ved den, så den kom aldrig i brug. Og så går det jo, som det går, når man ligger hele tiden - hun fik liggesår og det kneb med lyst til at spise.

Men vi føler alle 3 - svigerinde Lone, Jakob og jeg en stor lettelse. Jeg er fuld af beundring for min kære svigerinde, som i et halvt år har besøgt sin mor stort set hver dag. Jakob tager det i stiv arm. Det har været hårdt for ham de sidste par gange, vi har besøgt Farmor.

Selv sidder jeg fuld af minder om en utrolig dejlig svigermor. Tænk at være det forundt. Farmor var et utroligt dejligt og meget kærligt menneske og dette sidste halve år har lært mig, hvor Finn havde sin styrke fra. Hvis han havde influenza, roskildesyge eller lignende havde han mindst pest, kolera eller kalvekastningsfeber og var mindst døden nær, men i de 7 år han kæmpede med kræften fejlede han intet og klagede sig aldrig. Sådan har det også været med Farmor - ikke et kny har hun givet fra sig i dette halve år, men bare været det samme dejlige kærlige menneske med let til smil.

Tak for al din kælighed kære Farmor. Jeg vil savne dig.

Juleaften...

...blev tilbragt i familiens skød hos min dejlige bror sammen med hans børn og børnebørn - 4 dejlige unger - Otto og Anna - August og Tilde. Se lige hvad de to tøser havde på til julen. De fine kjoler, som jeg strikkede til dem i sommer :-) Var grandfasteren stolt? :-D.

Ungerne fik skam besøg af julemanden.

Kan I kende ham ?

Det er skam min håbefulde pode, som endelig er blevet så voksen, at han sagde ja til opgaven og han blev ikke genkendt :-)

Så blev der pakket gaver ud og atter en gang kunne jeg nyde ungernes glæde over det hjemmestrikkede.

Se lige Tilde i sin fine nye Tøsevest.

Ikke så sært, at jeg elsker at lave det :-D

Så blev det endelig jul ...

...og hvor jeg dog nyder endelig at have ferie. Det har været et travlt efterår - som sædvanlig:-) - meen det bliver nu værre og værre for hvert år der går, og heldigvis har mine unge kolleger det på samme måde, så det ikke kun være alderen, som trykker :-) Men strikket er der skam blevet:

Broderens sweater blev jo kun næsten færdig til hans fødselsdag, men nu er den helt færdig. "Der kommer sådan et mærke i nakken ikke?" "Jo-jo kære broder :-)"

Man er vist stolt af lillesøsterens strik :-)

Læg i øvrigt mærke til monogrammet nederst på sweateren.

Til Anna fik jeg strikket en god varm sweater. Hun går i skovbørnehave og har brugt Opalsweateren, som jeg strikkede for et par år siden meget flittigt. men de kære unger vokser jo, så en større var et stort ønske.

Den har virkelig trukket tænder. Opskriften er fra "Strikketøj" af Helga Isager og jeg har strikket den næsten to gange i Hifa 2 fra garnlageret. Jeg nåede at få strikket bullen op til ærmegabet og et ½ ærme, før jeg fandt ud af, at den var for lille. Om igen, men heldigvis havde jeg fået en god idé fra Jane, så i anden omgang blev den strikket med selvskiftende garn fra lageret i stedet for i mange forskellige farver.

Mønsteret er meget sent at strikke, fordi man på alle de ensfarvede omgange skal tage to m løs af med jævne mellemrum. Jeg er meget spændt på at høre, hvordan den er at have på. Der er nemlig ikke lukket masker af under ærmegabet som så bliver meget snævert. Som sædvanlig :-) har jeg ændret noget på opskriften. Der er strikket ribkanter på og halsen er forlænget med en bred ribkant. Jeg har sagt det før, men jeg forstår ikke moden med de meget vide halsåbninger til sweatre. En sweater skal være varm - også i halsen :-)

Jeg er her skam stadig :-)

Rigtig glædelig jul skal der herfra lyde :-) Der skal nok snart komme opdateringer med julegavemedmegetmerestrik.

"Hvor er du dog bare en dejlig mor"

lød det fra entreen, da Jakob kom ind ad døren og blikket faldt ud i køkkenet. Ikke så sært, at jeg godt gider :-)))))