Besøgstæller

fredag, april 06, 2007

Alle "mine" børn

Ja - jeg slynger om mig med børnenavne på dem jeg strikker til. Hvem er de dog alle disse dejlige unger ? Her er en forklaring.

Når man som jeg, har holdt ud at være lærer i 34 år, så er det fordi at jeg elsker alle disse dejlige unger. Jeg har altid drømt om selv at få nogle - da jeg var en lille pige skulle jeg have 3 ligesom vi var derhjemme. Men sådan ville skæbnen det ikke. Jeg kunne ikke blive gravid med min første mand, så jeg var næsten 41 år, da jeg endelig fik min egen dejlige unge :-))) Men heldigvis var der jo masser af børn i familien og i vennekredsen, som jeg kunne afreagere på, og det gør jo, at jeg i dag har en slags "børnebørn". Prøv lige at se denne dejlige flok ved Jakobs barnedåb.

På de knap 17 år der er gået siden da, har alle de store selv fået børn. Min søster, som er 7 år ældre end mig, fik sin første, da hun var 22 år. Der for er der 26 år mellem hendes ældste og min Jakob.

Mette har 3 børn - Oliver(12), Christine(10) og Andreas(9). Rikke (som i øvrigt er mit gudbarn) har Ida på 7 år. Dorte har Marie(6), Katrine(4) og Mads Peter(2). Trine - den yngste - har Marius på 2 år og en i vente. Min bror har 2 børn Rikke Louise og Jeppe. Rikke har 2 børn - Otto på 4 år og Anna på 1½. Jeppe har også 2 børn - Augsut på 3 år og Tilde på 15 mdr.

Det er specielt de sidste 4 jeg strikker meget til. Min søster forsyner jo sine børnebørn med strik, men min svigerinde strikker ikke, og så er det jo godt at Grandfasteren gør. Jeppe og Rikke blev skam også velsignet med strik fra fasteren, da de var børn og gør det stadig ind imellem. Da det altid modtages med stor glæde, gør jeg det gerne.

Det sjove at, at denne kløft i generationen af mine forældres børnebørn, også fandtes i min fars familie. Min fars ældste søster blev mormor før min far blev far til Kirsten, som er den ældste af os. Min ældste fætter blev født i 1920 og jeg, som er den yngste i den linie, er fra 1949.

1 kommentar:

Fríða sagde ...

hvor dejligt med sådan en stor familie der også er i god kontakt, det er vist nu for tiden ikke en selvfölge. jeg har også "adopteret" nogle unger jeg strikker til. svigersönnens söster har tre dejlige börn, ingen af deres bedstemödre strikker, så de bliver jublende glade for strömper og huer, og til jul gav jeg dem hver sit tæppe. så har min mand mistet en af sine söstre, hun var strikker, så hendes börnebörn har også nogle gange fået en blöd pakke herfra, jeg har strikket til dem af det garn jeg arvede fra deres mormors garnlager, synes det er sådan lidt som det kom fra hende.
kh.fra Island
Frida