Der bliver skam strikket

SuperKarla er færdig. Hun mangler kun nogle knapper. Rikkes cardigan er skam færdig. Jeg mangler "kun" monteringen. Så er der liiige noget andet på vej. Jeg er ret betaget af "Sukkertrøjen" og er startet på den i noget bomuld/acryl-garn, som jeg købte på tilbud i Kvickly engang i efteråret. Men, men, men - det vrimler med idéer lige nu, så den kommer nok til at ligge lidt på hylden. Jeg er startet på den første uglekjole, som jeg rigtigt gerne vil lave til Anna og Tilde - to af mine grandniecer, men så er der lige kommet en 1-års fødselsdag i vejen.

Når man som jeg har været lærer i snart 35 år og aldrig har været træt af det, er det jo fordi jeg elsker børn. Da jeg var længe om at få mit eget, afreagerede jeg på familiens og vennernes, så blandt "mine børn" er der mine bedste venners 3 dejlige "unger", som nu er voksne. Jeg passede dem ret ofte, da de var små og har strikket meget til dem. Jeg har ikke haft så meget kontakt med de 3 gennem de senere år , men nr. 2 - Mads Peter (32 år og iøvrigt min gudsøn) - er begyndt at nurse om Jakob og hans saxofonspil.

Mads Peter spiller selv sax og er startet på en hobby med at reparere saxofoner., og så har han fået den idé, at min håbefulde pode skal forsynes med nogle gode instrumenter. Er der en ung mand som stråler, når han snakker i telefon med Mads Peter ?

Men forleden var det mig, som lige tog telefonen, da Mads Peter ringede og så blev vi inviteret til hans søns 1 års fødselsdag. Bliver jeg nødt til at diske op med noget strik. Ja - selvfølgelig, så jeg har lige fundet en sød opskrift og garn - det har jeg selvfølgelig på lageret.

Meeeeeen - jeg bliver nødt til at erkende, at jeg har syndet og har købt garn. Min dejlige nevø trænger til lidt ekstra omsorg lige nu, så jeg skal have taget mig sammen til at lave hans 30-års fødselsdagsgave. Det er nu også på tide - han er lige blevet 35 :-)

Dengang startede jeg på en shetlands slipover, men har aldrig lavet den færdig. Den er ikke, som jeg vil have den, så i stedet vil jeg lave en avis-sweater til ham. Jeppe er lige så sart som jeg med hensyn til uld, så jeg har købt Arwetta til den. Jeg håber virkelig, at jeg kan få taget mig sammen til at strikke den. Jeppe er 193cm høj, så det er ikke et stykke småstrik, som skal laves.

Den side af familien er iøvrigt vant til, at jeg kan være længe om det :-) Det tog mig 14 år, at få lavet dåbsgaven til Jeppes søster færdig. Jeg startede nemlig på en navneklud til hende, da min svigerinde blev gravid første gang. Den blev ikke færdig til dåben og efterhånden blev det en joke i familien, at hun da altid kunne få den i konfirmationsgave. 4 måneder før hendes konfirmation tog jeg mig sammen, og så tog det mig faktisk kun 2 måneder at få den gjort færdig. Min mor syntes, at det store arbejde skulle monteres ordentligt, så hun var så sød at betale for det (det kostede 500kr i 85), men den hænger skam også stadig og pynter i Rikkes stue :-) Jeg vil prøve at få taget et billede af den ved lejlighed.

Det med navnekludene dyrkede jeg meget en overgang. Jeg købte dem hos Højskolernes Håndarbejde, og det er da blevet til nogle stykker. Jeg har lavet en mindre til min bror og svigerinde og en rimelig stor til Jakob. Den er nu aldrig blevet monteret. Måske skulle jeg tage mig sammen til at få det gjort.

Jeg har endnu en på bedding, men har ikke broderet i flere år. De dårlige øjne satte en stopper for det, men nu, hvor jeg har fået stærene fjernet, kunne jeg nok tage det op igen :-)