Jeg har længe ønsket mig et drivhus. Tanken har udviklet sig gennem de sidste par år, hvor jeg har kunnet se, hvor det bar hen ad med mine svigerforældre. Farfar havde nemlig et drivhus og jeg har længe gået og luret på, om det evt. kunne flyttes. Men jeg gjorde op med mig selv, at det var for besværligt og da jeg hævede mine dyrtidsopsparing for et par måneder siden, synes jeg, at jeg godt kunne få råd til at købe et, så det blev gjort og skulle jo så rejses.
"Det skal du ikke gøre alene" sagde Jens (min nieces mand) til mig for et par uger siden. "Vi kommer og hjælper" - så lørdag troppede et arbejdshold op bestående af min niece, min nevø med ægtefæller og børn og så blev der ellers knoklet i 7-8 timer.
Et par kubikmeter jord blev flyttet, så soklen kunne stå rigtigt (Jens er tømrer og har forstand på slige sager ).
"Tøserne gik i gang med at samle mens ungerne hyggede sig på trampolinen og efter nogle timers knoklen var drivhuset rejst.
Midt i alt det havde Jakob også fået den gasgrill vi købte i efteråret til at virke, så arbejdsholdet kunne få sig et velfortjent måltid efter endt gerning.
Nu mangler der "kun" vinduer - det kan jeg godt selv klare. Jeg gik i gang i går og skulle gerne fortsætte i dag - men hvor blev sommervejret lige af ?
1 kommentar:
Tillykke med drivhuset, det skal du nok blive glad for.
Sommeren holder lige en pause, det skulle jo nødigt blive for tørt.
Send en kommentar