Da vi solgte min svigerforældres hus, tog jeg fuglehuset med mig og stillede det uden for mit køkkenvindue. Men det er jo ikke der jeg tilbringer det meste tid, så jeg har også hængt fuglemad op på garagen. Foran vinduet står mit spisebord og jeg kan også se garagen fra min computerstol. Der er en leben og det er rigtigt hyggeligt. Se så, hvad jeg lige fik øje på i dag
Det er vist kun anden gang (på snart 23år), at jeg har set en spætte i min have. Jeg måtte liste ganske forsigtigt over mod vinduet for ikke at skræmme den, så billedet er ikke særligt skarpt (og så er der nogle vinduer, som trænger til at blive pudset ).
Kransen spottede jeg for en uges tid siden i Kvickly, så nu er jeg ikke nødt til at hænge kugler op hver anden dag.
Hanken på kurven er i øvrigt Bussers yndlingsplads og den har den fordel for den lille pip-fugl, at den ind imellem lige kan se sit snit til at finde mad på spisebordet.
Prøv lige at se den måde den kigger på. Den ved udmærket godt, at den ikke må, men man kan da altid prøve
Det er dog en meget “velopdragen” fugl. Når den lige har prøvet et par gange, flyver den ind i sit bur, hvor den skal være, når vi spiser. Vi behøver ikke at lukke det, for den bliver der til vi er færdige med at spise.
1 kommentar:
Hej Anne :) jeg skriver til dig, fordi jeg læste på en anden blog, at du skulle have bogen Elefanten der fik en lang næse, med hækleopskrifter? :) jeg leder nemlig efter opskriften på Aben Thorkild, da min mor gerne vil hækle den til sit første barnebarn, men ikke kan finde sin egen opskrift.. Håber du kan hjælpe mig :)
Min mail er Cullat@hotmail.com
Med venlig hilsen Camilla :)
Send en kommentar