Og det virker :-)

Se lige hvad jeg fik sidste søndag til at gå med :-) "Hvor er du dygtig Mor" sagde Jakob, da han så det færdige resultat.

Tror I ikke at det gamle knækkede lige som jeg havde gæster til Jakobs fødselsdag forrige lørdag.

Hvorfor sker sådan noget altid ? OK - jeg havde trukket den længe. Det gamle, som er det dyreste, jeg nogensinde har investeret i holdt kun knap 4 år.

Dyrt FM-Mattson med bruser ved siden af - med livsvarig garanti - jo Goddav - de billige jeg ellers har forsynet huset med, har holdt meget længere. Og for at jeg nu skulle være sikker på, at garantien holdt, fik jeg en blikkenslager til at montere det, så det kom til at stå mig alt i alt 3000kr.

For et halvt år siden begyndte det at lække vand - det blev værre og værre - kvitteringen havde jeg skam - det ved jeg, men hvilken af mine kvitteringer, hvor skriften er forduftet med årene, ved jeg ikke.

Jeg havde trukket den, for jeg er ikke meget for at ligge og kravle nede under køkkenbordet - det er pokkers besværligt at komme til. Nå - men heldigvis sad vasken ikke særligt fast, så den fik jeg afmonteret, og så var det noget nemmere at komme til. Det drillede mig sgu godt nok en del - det er jo ikke lige hver dag, man leger blikkenslager - men nu sidder det der - og det virker :-)

"Nød lærer nøgen kvinde at spinde" siger man og det at spinde har jeg lært, men altså også en masse andet.

Min "nøgenhed" har bestået i, at jeg næsten halvdelen af mit liv, har levet sammen med syge mænd.

Først min Far, som blev syg med rygerlunger, da jeg var 12 år og døde da jeg var 19.

Så min første ægtemand, som var syg med jævne mellemrum alle de 13år vi levede sammen.

Endelig fik jeg, som 38-årig, en stor, dejlig sund og rask mand - men som de fleste af mine læsere ved, blev også han syg og døde efter 7 års kræftsygdom.

Men - intet er skidt uden det er godt for noget, for mine mandfolks sygdomme har lært mig, at klare mangen en "mandeopgave" selv :-)

Med sine dårlige lunger kunne min Far ikke lave så meget, men han kunne sidde i sin stol og fortælle mig, hvordan jeg skulle gøre, så jeg har bare været en stor teenage-pige, da jeg begyndte at gribe fat i værktøjet - bl.a. lærte jeg at montere lamper og selv hænge ting op på væggene.

OK - det hjælper nok også en del, at jeg har håndværkergener - min morfar var karetmager.

Finn var sløjdlærer, så i årene med ham overlod jeg det meste til ham eller vi hjalp hinanden. Stiksaven og vinkelsliberen rørte jeg dog ikke.

Men da Finn blev syg midt i havestuebyggeriet lærte jeg også at bruge stiksaven, så både den og vinkelsliberen svinger jeg lystigt :-)

I det hele taget har Finns sygdom lært mig en del. For min måde at afreagere på har været at gå i gang med større projekter herhjemme, når han røg på hospitalet. Så der er både lagt havestuegulv, blevet sænket loft i entreen, fjernet gulvtæppe i stuen, malet og lagt gulv i kælderværelset og m.m på den konto.

Nu mangler jeg kun at lære at bruge en ting. Jeg kunne rigtigt godt bruge en kædesav til mine gamle træer, men sådan en er jeg ikke så tryg ved. Jeg er bange for ikke at kunne styre den på grund af vægten. Meeen det kan godt være, at jeg alligevel investerer i en elektrisk.