Gener

Det er sjovt at se, hvordan generne slår igennem til de næste generationer.

Det er lang tid siden, at jeg har skrevet om den unge mand.

Efter endt studentereksamen tog han et sabbatår og sidste forår var han 5 måneder i Japan – de 4 på sprogskole og den sidste rejste han rundt.  Månederne på sprogskolen gjorde, at han nu kan klare sig på japansk – jeg er dybt imponeret

Han var derovre da der var jordskælv, men den famøse fredag morgen da jeg tændte for fjernesynet, stod der heldigvis “Jordskælv i Tokyo” og ikke “Jordskælv i Japan”, så jeg nåede slet ikke, at blive nervøs.  Jakob befant sig nemlig i Fukuoka, som ligger 1000km syd for Tokyo – Py-ha.

Som tidligere nævnt læser han nu matematik på KU og klarer sig super.  Han vil rigtigt gerne undervise og stiler efter en PHD, så han kan undervise på Universitetet, men nu får vi se om det lykkes for ham – der er nemlig kun ganske få PHD-pladser om året.  Som andet fag vil han læse japansk

Begge hans bedstefærdre var regnskabschefer og min far var et matematisk geni.  Jeg har hans karakterbøger og det er sjovt at se.  I matematik og fysik fik han UG med kryds og slange, men stort set alt det andet fik han dårlige karakterer i – det interesserede ham ikke. 

Musikken har vi også fra ham.  Både min far og mor spillede klaver, men far var helt klart den dygtigste.  Han spillede også violin.  Som ung spillede han til baller og senere også til diverse fester i familien og vennekredsen.

Og så er der jo det med håndarbejdet.  Jeg kan ikke huske om jeg har vist denne her før:

En guldnakke fra Måløv-egnen.  De var statussymbol for de rige bønderkoner.  Denne har jeg arvet fra min mormors mor.  Hun var en fattig indsidderkone og havde ikke råd til sådan en, så jeg har konkluderet, at hun var huekone.  Huekonerne var dem, som syede dem.

Både min mormor og hendes søster var dygtige til håndarbejde – min mor og min moster også – og videre til min søster og jeg.

Ja – det er sjovt, som generne slår igennem

Desværre er det ikke helt slået igennem til næste generation – altså mine niecer.  De kan godt, men dyrker det ikke så meget.

Jeg har dog besluttet mig for, at prøve at give det videre til næste generation.  Tilde og Anna, som er min brors børnebørn, er begge 6 år, så dem vil jeg lave “strikkeklub” sammen med.  Jeg var selv 5 år da jeg lærte at strikke, så det må snart være tiden