Supercarla

Så er jeg kommet så langt med SuperCarlas Poncho. Jeg er kommet til felt nr. 9. UF - at skulle samle masker op fra vrangsiden af et strikketøj - det kan jeg ikke lide, men nu har jeg fundet en genial metode :-) Inspirationen kom, fordi jeg flere gange har prøvet at strikke "på engelsk" - altså i den modsatte retning, så jeg gør sådan her: Jeg har pinden i venstre hånd og kanten, som der skal strikkes op i højre med retsiden opad - garnet har jeg over venstre pegefinger. Nu stikker jeg pinden fra retsiden ind i lænkerne, som garnet skal igennem - snor garnet bagfra ned under pinden og forfra op omkring pinden. Så krænger jeg lænkerne henover det og af pinden I øvrigt strikker jeg så en ret- og en vr-pind på de nyopsamledemasker, før jeg begynder på netmønstret - det synes jeg bliver pænest. Nåh - men der var vist nogle matetikopgaver, som skulle rettes - men det her er sjovere :-)

"Tak for en dejlig fødselsdag"

Sagde den unge mand, da vi sagde Godnat i går aftes :-)

Og jeg må skuffe dig Anette. Han blev rigtig glad for aben, så den bliver her i huset. "Cool - nej hvor er den cool"(altså det sprog !! :-) )

Ikke så sært jeg er glad for min håbefulde pode. Han kan bare noget, og det er Finn og mig, som har givet ham det. Jeg har været så glad det sidste halve års tid - har glædet mig over, at den opdragelse Finn og jeg gerne ville give vores søn er så vellykket :-) OK - han kan være lige så møghamrende irriterende, stædig, påståelig og rodende som alle andre teen-agere, men i det store hele er han sgu faldet godt ud:-)

Finn og jeg havde delt klasse sammen i 4 år, da vi blev kærester, og vi harmonerede netop så godt, fordi vi var så ens i vores tilgang til ungerne. Jakobs opdragelse var ikke noget vi diskuterede - det blev bare sådan. Han er opdraget med de 3 K´er - kærlighed, krav og konsekvens - med mest vægt på det første :-)

Finn og jeg var langt fra altid enige om der skulle siges ja eller nej til Jakob - men vi var enige om at være enige, så han har aldrig kunnet spille os ud mod hinanden, og det tror jeg på er ekstremt vigtigt. Jeg ser alt for mange eksempler på det modsatte hos ungerne i skolen.

Jeg går også og smiler over, hvor meget han ligner sin far. En ting er det, som ligger i generne, men påvirkningen skinner skam også igennem til trods for at Jakob kun var 13½ år, da hans far døde. Der er ingen tvivl om, at det er påvirkningen i de yngste år, som er de vigtigste.

Og så er jeg stolt :-) Stolt over min søn og mig selv. Stolt over, at vi klarer os så godt, selv om vi mistede Finn. Det er en utrolig lettelse for mig at nyde det gode resultat, for hvordan det skulle gå med Jakob, var min største bekymring, da vi mistede Finn.

Så kom dagen :-)

I nat kl. 2.23 var det præcis 18 år siden, at denne dejlige unge blev født.

Et STORT TILLYKKE med dagen min skat :-)

Han ser så stor ud på billedet, men når man ser ham her sammen med sin far kommer de rette dimensioner frem :-)

Læg i øvrigt mærke til tallene - d.22.3. kl.2.23. Sjovt nok, var det Finn som først lagde mærke til det (det er jo ellers mig, som er matematikeren).

Ekstragaven blev færdig og sidder nu og venter på den unge mand på spisebordet, så moderen har endelig "fået lov" til at starte på næste projekt (se under d.20.3.) - det er sjovt at strikke:-)

Han sover stadig sødt, men har lovet at stå op ved 10-tiden. Det holder nok hårdt, for da jeg var oppe i et lille ærinde kl. halvtre i nat, var der stadig lys på hans værelse :-) Men i eftermiddag bliver vi 21 til frokost - 14 voksne og 7 børn - så der er nok, som skal gøres.

Min søster har en teori om, at børn, der er født om natten, bliver B-mennesker, og det passer så sandelig på den unge mand. Han var 4 mdr. gammel før han sov på den rigtige side af midnat, og siden han blev så stor, at han selv styrede sengetiderne, har han lynhurtigt vendt op og ned på nat og dag, når vi har ferie.

Et dejligt forår

Dette billede har været meget i mine tanker de sidste dage. Dels fordi det i lørdags var præcis 18 år siden det blev taget, og dels fordi vejret i de dage meget lignede det vi havde i week-enden.

Se bare på min påklædning. Det var det skønneste forår i 1990 og da jeg havde født Jakob en uge efter, tog Finn påskeliljer fra haven med over til mig på hospitalet. Det var dem af mine blomster, jeg var allermest glad for :-)

Det skrider fremad med aben til Jakob. Den bliver færdig. Lige nu er jeg i gang med monteringen, som er noget besværlig, men mere om det senere. Jeg mangler endnu at strikke et halvt ben - jeg opdagede lige i går aftes, at jeg havde strikket forkert, og så er jeg lidt spændt på, om jeg får T-shirten færdig, men det er jo ikke det vigtigste.

Egentlig ville jeg meget hellere strikke på noget andet nu, meeeen JEG GØR DET IKKE :-)))

Godt at jeg har 2 dage mere ferie, når lørdagen er gået. Så skal jeg nok får startet på det næste projekt.

Jeg har nemlig meldt mig her , og garn og opskrift er parat. I første omgang vil jeg strikke ponchoen. Garnet har jeg fra lageret og sjovt nok, kan jeg præcist huske, hvornår jeg købte det garn. Det smukke Papegøjefarvede Kauni-garn købte jeg i Ebeltoft, da jeg for 2 år siden var på klasserejse til Skødshoved.

(En lille parentes, som jeg lige kommer til at tænke på. En af årsagerne til, at jeg fik taget mig sammen til den vellykkede slankekur er, at jeg var kommet op på en vægt, som var 5 kg tungere end den vægt jeg havde som højgravid :-) )

"Du skylder mig 18 kr"

Kender du den. Den sjove abe fra Klasselotteriets nye reklameserie.

Jakob er helt vild med den og derfor er Moderen nu i gang med et lille strikkesidespring.

På næste lørdag fylder den unge mand 18 år. Men selv om man er snart 18 er man ikke for gammel til tøjdyr her i familien :-)

Jakob ved, hvad han får i gave fra mig. Han ønsker sig nemlig en sopransax - det er altsax han spiller nu - og sådan en svend er ikke helt billig, hvis det skal være noget ordentligt. Men ca. halvdelen af beløbet har han på Børneopsparingen, med et godt fritidsjob, et tilskud fra Moderen og måske også fra andre i familien, er drømmen ikke uopnåelig.

Meeen det kunne da være sjovt med en lille overraskelse på selve dagen og for et stykke tid siden faldt jeg over denne her:

Denne hedder ITV Digital Monkey og opskriften er her . Den minder meget om den fra Klasselotteriet, så den er jeg i gang med at strikke.

Heldigvis er Jakob så vant til at se mig med et strikketøj, at han ikke interesserer sig for, hvad jeg er i gang med og nu, hvor han har ferie, sover han til langt op på dagen, så der skulle være en rimelig chance for, at han ikke lurer den :-)

Glæde i det lille hjem

2 dejlige ting er sket her til morgen :-) For det første fik jeg lukket af på Ballerinaen, så jeg nu er nået så langt:

Lykken er efter 3 måneders strikning, at kunne tage strikketøjet af pindene og prøve det. Den passer perfekt, og kraven er blevet rigtig vellykket. Jeg greb fat i "Tokio-opskriften" og brugte den som guideline. Behøver jeg at fortælle, at det bliver en dejlig lun jakke.

Nu mangler jeg kun ærmekanter og lidt montering :-)

For det andet har Jakob fået sin 2.standpunktskarakter. Han kan logge sig ind og se dem her hjemme fra og de er bare så fine. Et gennemsnit på 8,3 (svare til ca. 9.1 efter den gamle karakterskala) er et flot resultat i 1.g, så moderen er stolt og meget tilfreds. Det aller bedste er, at han skam mener, at han godt kan gøre det endnu bedre - ja - det er sgu en dygtig ung mand jeg er mor til :-))))))

Dejlig dag

Aller først tusind tak for de søde kommentarer til mit vægttab :-)

Og så lidt om ugen der gik:

Se lige den her:

Jeg nærmer mig målet og er nu i gang med forkanten. Dog driller den lidt. Jeg kan nemlig rigtigt godt lide at have krave på mine trøjer, så jeg forsøger mig lidt frem med en sjalskrave. Nu får vi se, om det lykkes :-)

I går var en rigtig dejlig dag. Kl. 7.15 blev jeg hentet af Pia. Vi skulle nemlig lige en smuttur til Jylland - til strik-in hos Anette. I Slagelse hentede vi Vivi og Lene og så gik den raske tur over Fyn, hvor vi stødte til Janes bil med Charlotte, Linda og Lise i, og så gik turen videre til Randbøl, hvor vi blev behørigt forkælet, filmet, fik snakket og strikket - ja i det hele taget fik nogle dejlige timer.

Vi blev filmet og interviewet til TV Syd, så der skulle gerne komme et lille klip om Webstrik på salige Frederik d.9.´s fødselsdag d.11.3.

Her er Inge og Jane. Lige bag dem, kan man skimte et veldækket kaffebord med guf af både den sunde og den usunde slags.

Og her er Vivi og jeg i gang med en ivrig strikkesnak. (Billedet har jeg lånt fra Anettes Blog) På vejen hjem blev jeg lige forkælet lidt af Pia. Jeg var vist kommet med en lille bemærkning om, at jeg snart ville forkæle mig selv med en Pildskadde oven på et halvt års slankekur og se så lige, hvad Pia købte til jakob og mig i en kiosk på vejen hjem.

Den blev nydt til min aftenkaffe. UHM - hvor smagte den godt Pia :-)

I øvrigt fik jeg da lige strikket 2 paneler mere til Paneljakken, så nu er jeg oppe på 5.

Og så skal det da også lige tilføjes, at Sønikke havde aftensmad parat til os, da jeg kom hjem ved 18-tiden. Jeg havde bare købt ind til pølser for at have noget nemt (kyllingepølser selvfølgelig - man er vel sund), men Jakob ville ikke bare det. Nej han havde bikset en gang spaghettisovs sammen af pølser, dåsetomater, majs m.m. - lækker mad. Han skal nok blive en lige så god kok, som sin far :-)