Dette billede har været meget i mine tanker de sidste dage. Dels fordi det i lørdags var præcis 18 år siden det blev taget, og dels fordi vejret i de dage meget lignede det vi havde i week-enden.
Se bare på min påklædning. Det var det skønneste forår i 1990 og da jeg havde født Jakob en uge efter, tog Finn påskeliljer fra haven med over til mig på hospitalet. Det var dem af mine blomster, jeg var allermest glad for :-)
Det skrider fremad med aben til Jakob. Den bliver færdig. Lige nu er jeg i gang med monteringen, som er noget besværlig, men mere om det senere. Jeg mangler endnu at strikke et halvt ben - jeg opdagede lige i går aftes, at jeg havde strikket forkert, og så er jeg lidt spændt på, om jeg får T-shirten færdig, men det er jo ikke det vigtigste.
Egentlig ville jeg meget hellere strikke på noget andet nu, meeeen JEG GØR DET IKKE :-)))
Godt at jeg har 2 dage mere ferie, når lørdagen er gået. Så skal jeg nok får startet på det næste projekt.
Jeg har nemlig meldt mig her , og garn og opskrift er parat. I første omgang vil jeg strikke ponchoen. Garnet har jeg fra lageret og sjovt nok, kan jeg præcist huske, hvornår jeg købte det garn. Det smukke Papegøjefarvede Kauni-garn købte jeg i Ebeltoft, da jeg for 2 år siden var på klasserejse til Skødshoved.
(En lille parentes, som jeg lige kommer til at tænke på. En af årsagerne til, at jeg fik taget mig sammen til den vellykkede slankekur er, at jeg var kommet op på en vægt, som var 5 kg tungere end den vægt jeg havde som højgravid :-) )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar