Men der er jo også sket en del på 5 år 😊
annestuds
Mit liv med strik og meget mere
Besøgstæller
tirsdag, januar 05, 2021
Endelig lidt strik
Som jeg har vist tidligere, er min bror og hans familie meget glade for mit strik.
Min svigerinde har aldrig strikket, så det har altid været mig, som har forsynet dem 😀
Min bror beder mig altid om at sy mit lille mærke på strikket. Hans viser meget gerne det strikkede frem og praler af sin lillesøster.
I det sidste indlæg fra 2016 handler om den sweater jeg strikkede til hans barnebarn Otto. Ottos lillesøster Anna blev 15 år i september og i og med de ikke er døbt, er deres 15 års fødselsdag blevet fejret på behørig vis.
Selvfølglig skulle Anna have noget grandfaster strik. Blev hun glad - ja da - den kom på med det samme 😀
Musik
En ting, som fylder en del i Jakobs og mit liv, er musikken.
Jeg har spillet klaver, siden jeg var 10 år og flere instrumenter er kommet til efterhånden - guitar, blokfløjte og harmonika. Da jeg blev 50 ønskede jeg mig en harmonika - nærmest for sjov - jeg havde jo ikke regnet med at jeg fik den.
Men sørme om ikke nogle af mine gode venner troppede op med en 😀
Min ældste venindens mand havde to og istedet for at købe mig en gave, donerede de pengene til noget velgørenhed og gav mig så harmonikaen 😀
Jeg ville gerne lære, at spille ordentligt på den, så jeg tog undervisning i nogle år. Desværre har jeg ikke rigtigt fulgt op på det de senere år, men hvor ville jeg dog gerne.
Det har været vigtigt for mig, at bringe glæden til musikken videre til Jakob, så han begyndte at spille saxofon, da han var 12 og siden er klaveret kommet til. Hvor han har savnet det de par år, der gik med legatrejsen og indtil han havde fået sig sin lejlighed i Düsseldorf.
Men Jakob har også givet mig nogle skønne musikoplevelser - han har nemlig introduceret mig til en speciel form for musik. Det er nemlig sådan, at nogle japanske komponister, har lavet den skønneste symphoniske musik til div. Playstationspil og til det man kalder Anime - japanske tegnefilm . Mange af de sidste er af den japanske kunstner Haio Miyazaki, som man kalder Japans Walt Disney 😀
Selvfølgeiig ville jeg det - jeg er jo med på den væste og Jakob er bare så glad for, at hans "gamle" mor er med på den 😀
Og hvilken oplevelse, som blev til flere. 2 gange i Århus, 1 gang i DR´s koncerthus og i gave da jeg blev 70, til en koncert i London.
Jeg har endnu en tilgode. I julegave i 19 fik jeg en billet til en koncert i Stockholm i august 20. Men endnu en gang spændte coronaen ben, men heldigvis blev den ikke aflyst, men flyttet til august i år, så forhåbentlig kommer i afsted.
Hvis I har lyst til at høre denne skønne musik, kan den opleves her:https://www.youtube.com/watch?v=Gpr_ISfWFsk&t=3650s&ab_channel=RalphPootawn
Koncerten er en 25 års julbilæumskoncert for samarbejdet mellem Haio Miyazaki og Joe Hisaishi, som laver musikken til filmene. Denne fandt sted i Tokyo i 08.
Jeg elsker denne musik og har hørt den adskillige gange 😀
Som det fremgår af min profil, har jeg fået en meget grundig håndarbejdsuddannelse.
En del kunne jeg dog i forvejen. I og med min alder tilhører jeg en generation, som lærte håndarbejdet meget tidlig. Jeg var kun 5 år, da jeg lærte at strikke og 7 år da jeg lærte at hækle. Desuden gik jeg i skole på Frederiksberg, hvor man starte med undervisningen i faget allerede fra 2.klasse.
Blandt mine mange håndarbejdsbøger, har jeg de gule bøger, som man dengang underviste efter - nogle rigtigt gode bøger med meget tydelige forklaringer. Kan du f.eks. ikke strikke sokker, er den en meget grundig - flere sider lang opskrift, med meget udførlige tegninger til.
Så selvom min søster var 7 år ældre end mig, har vi lavet de samme ting i skolen.
Min mor har været god til at gemme mine skolehåndarbejer - dem vil jeg komme tilbage til. Men det er sjovt at se, hvor dygtig jeg har været til at strikke - jeg kan ikke gøre det flotter nu. OK - det er kun retstrik - der er jo kommet en del til siden 😀
Men der er en ting, som jeg ikke har lært, men som jeg meget gerne vil lære, er knipling. Min søster var meget dygtig til det og da hun døde i 11, arvede jeg alle hendes kniple redskaber, så det er planen at få det lært.
Jeg har gennem tiden også broderet en del - bl.a. nogle meget fine navneklude fra Højskolernes Håndarbejde. Men da jeg for nogle år siden, fik grå stær, måtte jeg opgive. Øjnene er blevet ordnet - deet er jo ingen sag i dag, men om jeg nogensinde kommer til at brodere på hørlærred med 16 tråde/cm tvivler jeg nu på.
Lidt er det dog blevet til.
Da Jakob flyttede hjemmefra, ønskede han sig et par grydelapper med en figur fra spillet "Legend of Zelda" - Link hedder den 😀
Og så lidt om mig
Efter 44 år som lærer på samme skole i Hvidovre, gik jeg af i 17 i en alder på 68 år. Jeg var ikke meget for at slutte - jeg var meget glad for mit arbejde, men hvor jeg dog nyder det 😀
Min søster roede en del år og jeg havde tænkt på, at det ville jeg begynde på, når jeg blev pensioneret. Og hvor er jeg dog glad for, at jeg gjorde det. Hvidovre roklub har en rigtig god seniorafdeling. Når vi har roet, hygger vi os en times tid med kaffe og avec, så det giver mig mulighed for den sociale kontakt, som er så vigtig for mig, som er alene 😀
Jeg er også begyndt at vinterbade. Det er dog ikke blevet til så meget - specielt ikke i år med Coronaen. Vi kan godt bade, men vi må ikke bruge omklædningen, så det foregår udendørs og saunaen kan vi ikke bruge 😞
Og hvor jeg dog savner roklubben lige nu - den er jo desværre lukket pt. - den skide corona 😞
Først til den unge mand
Som mange af jer ved, er jeg en meget stolt mor til Jakob, som jeg meget gerne snakker en del om 😀
Der er sket meget i den unge mands liv, siden sidst.
Jakob, som nu er 30 år, blev færdig son cand.scient i matematik i foråret 17.
Som han selv siger, er han rigtig matematiker 😃 Ikke noget med div. former for anvendt matematik - nej teoretisk matematik er rigtig matematik 😀
Derfor er målet at få en PHD, så han kan forske og undervise på universitets niveau. - han hopper lige et par trin højere end forældrene 😀
Han søgte på HCØ, men - på trods af anbefalinger fra 3 af de høje herrer, blev det ikke hans tur.
Til gengæld røg der en kæmpe appelsin i hans turban i form af et rejselegat på ½ mill. kr.
Legatet var et rejselegat, som skulle bruges til et års studier og kulturelle oplevelser i udlandet.
Det blev til et halvt år i Bordeaux, 3 måneder i Tokyo og 2½ måned i Stockholm.
Mens han var i Stockholm, ringede en meget glad ung mand til mig. Han havde været til jobsamtale om en PHD i Düsseldorf dagen før og havde allerede fået besked om, at han fra 1.okt. 19, var ansat som PHD-studerende.
Heldigvis vænnede jeg mig til at han var i udlandet i legatåret og Düsseldorf er jo ikke så langt væk 😀.
Han er meget glad for studierne og har en rigtig god vejleder. Dog har Coronaen, sat en kæp i hjulet for, at det kører helt efter planen. Den betød også, at der gik næsten et år, før han endelig kunne finde sig sin helt egen lejlighed. Indtil da havde han lejet en møbleret lejlighed.
Coronaen har også betydet, at han 2 gange har været nødt til at aflyse sine rejser "hjem" og jeg har heller ikke kunnet besøge ham.
Heldigvis kunne han holde en lang sommerferie herhjemme i hele august. Han havde så også tid til at ordne flytningen.
Og hvor han dog nyder endelig at have fået sin helt egen lejlighed og en "voksenløn", som han siger.
Han har lige været hjemme på juleferie i 2 uger - godt det kunne lade sig gøre 😀
Vi snakker sammen en gang om ugen og det kan der godt gå 1½ - 2 timer med.
Vi er jo begge rimeligt isoleret i disse tider og har brug for at snakke med nogen.
Hvor tiden dog går
Det er næsten 5 år siden sidst.
Noget af det skyldes nok bl.a. at jeg har brugt Facebook til at lægge billeder op af mit håndarbejde.
Her på det sidste har jeg hæklet en del - bl.a. julepynt. Mine gigtfingre har brug for en strikkepauce ind imellem.
Men der er sket meget i mit liv siden sidst, så .......😀
Jeg er heller ikke helt tilfreds med designet - så jeg m¨se at finde ud af, hvordan jeg ændrer det.