Da-da

Er den ikke bare blevet flot :-)

Jeg er faktisk ret stolt af resultatet. Det har været et ret stort arbejde at lave den, men det har været rigtigt sjovt og mon ikke, der er en lille dame, som bliver glad for prinsessekjolen til Barbie :-)

Jeg har et helt specielt forhold til Anna, som er min brors barnebarn for prøv lige at se her:

Den lille dame øverst er mig i en alder af to år og den anden lille dame er Anna i samme alder. Var der nogen, som sagde noget om gener :-)

Anna bliver 4 år den 19.september, så nu er gaven klar :-)

Jeg har skam også været flittig...

..så der skam både blevet strikket og hæklet.

I den næstsidste uge af ferien, var vi en tur på Rosenbog sammen med min niece Rikke med familie. Bagefter tog vi hjem til Rikke og Jens og fik dejlig aftensmad :-) Anna og jeg legede med Barbiedukken og blev enige om, at den manglede en prinsessekjole, så se lige her:

Ja - det ser lidt mærkeligt ud, men det er et liv med ærmer - skørtet mangler. Fin skal den være, så der kommer nogle perler med ind.

Den lille dame bliver 4år her i september, så jeg har også lavet lidt til hende selv:

Mon ikke Grandfasteren bliver populær :-)

Mine kære broder bliver 65 til oktober, så endnu en Guernsey er på vej:

Garnet er brunt og det bødeste merino - Opera fra Løve garn - købt for en slik hos den lokale :-)

Ind imellem alt dette strikker jeg på kabletrøjen. Det ene ærme er færdigt og på det første forstykke, er jeg kommet hertil:

Skolestart

Hvor jeg dog ikke synes, at det er sjovt, når ferien er slut, men det har da været en positiv omgang i år.

De første par dage var hårde. 77 nye børn man skal lære navne på, men heldigvis har jeg nemt ved det, så det er gået hurtigt med de to klasser, jeg har i matematik m.m. Der er h.h.v.26, 26, og 25 børn i klasserne - det er godt nok mange, men hvor er de dog søde, så man mærker det faktisk ikke :-) Der er stor forskel på 4. og 6.klasse - det vidste jeg godt, men når det så samtidig er nogle utroligt dejlige unger, så .... :-)))))

I fredags var vi på cykeltur til Brøndby Strand med hele flokken. En tur på 9 km hver hver - uden en eneste mislyd :-) Ca. 70 unger på en lang cykeltur og som gik til opgaven med at bygge sandslotte i hold mixet af de tre klasser. Det er bare lykken :-)))))

Et ekstra plus på turen var, at det sørme lykkedes mig at finde perikon, så vinter snapsen er i hus.

Jeg er her skam endnu...

.... men den sidste del af ferien blev ikke helt som forventet.

Min stakkels svigermor har nemlig nu ligget på hospitalet i 5 uger, så megen af min tid går med hospitalsbesøg. Min svigerinde Lone ringer til sin mor hver aften og for 5 uger siden, kunne hun ikke få fat i hende. Lone blev nervøs og tog ud til hende og godt var det. Der lå stakkels Farmor på badeværelsesgulvet og havde ligget der siden engang i løbet af natten. Lone ringede efter mig, så vi kunne få bugseret Farmor ind i seng. Heldigvis var der ikke sket det store, men hun havde fået trykket et par ribben og var rimeligt handicappet af det.

Sådan gik et par dage - Farmor ville ikke have hjælp, men så fik Lone hende heldigvis overbevist om, at den ikke gik længere, fik hende indlagt på Geriatrisk afd. på Hvidovre Hospital og der har hun været siden.

Hun fik væskebalancen genoprettet og blev udstyret med en rollator ("Du har ret Anne - den er nu god sådan en":-)) og det gik hurtigt fremad. Hjemmeplejen blev kontaktet og alt blev gjort klappet og klart til at hun kunne komme hjem med diverse hjælpemidler. Men et par dage før det, fik hun en mindre blodprop og ja - så skulle der atter noget genoptræning til.

Farmor er heldigvis tilpas stædig til at kæmpe, så hun kom atter på benene og vil man selv, når personalet ikke er hurtige nok til at komme og hjælpe en på toilettet. Ak-ja. Resultat - hun faldt igen og brækkede højre hånd. Men jeg vil næsten sige heldigvis, at den var brækket og ikke forstuvet, for hun kunne hurtigt støtte sig til rollatoren igen og er oppegående, men - selvfølgelig er hun blevet meget bange for at falde, så det går kun langsomt fremad.

Farmor har kun Lone, Jakob og mig, så jeg besøger hende stort set hver dag. Heldigt var det, at det blev Hvidovre Hospital og ikke Glostrup - det tager kun 5-10minutter at komme derover, og det er kun en mindre omvej, når jeg kører hjem fra skole :-)

Skønne unge mennesker..

...findes der heldigvis masser af og 8 af dem ordnede min have forrige week-end. Jakob havde hyret 6 af sine klassekammerater og jeg fætter Jeppe og en container og så blev der ellers taget fat.

Før vi byggede havestuen i 96/97 havde vi en lille svedekasse på 2.5 x 2.5 m2 oppe i niveau med stuen. Den blev revet ned. De store sten fra soklen blev smidt i graven i garagen og resten - jord, småsten m.m.m. blev smidt over langs med hækken i en 10-15m lang bunke og der har det ligget lige siden :-)

Sådan så det ud lige efter pigeon træet væltede forrige sommer.

Hvor har jeg dog fortrudt mange gange, at vi ikke dengang lejede en container til skidtet, for hver eneste sommer har det irriteret mig med den møgbunke, hvor der groede skvalderkål en masse, gederams, afløbere fra ligusterhækken og meget andet. (Det skal lige siges i en parentes, at det var knap en måned efter nedrivningen, at Finn fik konstateret blærekræft, så ikke så sært, at overskuddet ikke var der).

Før kunne vi slå græs helt ud under hækken, men jeg har været nødt til at bruge kantklipperen for at få bugt med skidtet.

Men se så bare lige her.

Et dejligt arbejdshold er i gang med at fjerne bunken.

Det sidste af pigeontræet kom også væk.

Trampolinen blev flyttet og en pressenning lagt under, så der ikke kommer til at gro skvalderkål under den og nu ser der sådan ud ved hækken. Hedebølgen skal lige overståes inden jeg sår græs og så skal hækken lige klippes, men desværre har jeg fået mig et grundigt hold i ryggen, så det får lige vente lidt.

Endelig bliver min have meget nemmere at holde :-)

Tænk at de unge mennesker gjorde det for mig - de er sgu bare så søde. Ikke så sært, at Jakob er glad for Gymnasiet med sådanne nogle klassekammerater :-)

Så tusind tak til Bastian, Casper, Emil, Jakob, Jeppe, Martin, Mikkel og Rasmus.

Strik

Ja ja - når man bare er stædig nok, så bliver tingen færdige til tiden :-) På billedet er den sidste ærmetråd ikke hæftet, men det er skam gjort nu. Jens var her nemlig i går og fik sin fødselsdagsgave - den passede perfekt og ja - han blev meget glad og overrasket.

Hvad så nu. Dropsjakken i Bentegarnet får vente til lidt køligere tider, så nu strikkes der sommerstrik.

Det er med grædende hjerte, at jeg piller denne her op (se under 5.juli). Men nu har den ligget i 4 år uden, at jeg har fået strikket den færdig og det er jo sådan set godt nok, for fruen har jo tabt 17 kg siden, så den ville blive alt for stor.

I stedet er jeg startet på denne her . Jeg har nemlig haft en lang snak med mig selv om det jeg strikker. Jeg er vild med Hanne Falkenbergs designs og vil helt sikkert strikke mere af hende. Jeg har også et par Isager-modeller i tankerne - nu kan jeg jo passe dem :-)

Men-men - jeg går ikke ret meget i det jeg strikker. Det er noget med, at stilen er lidt for pæn til daglig brug. Et par jeans, en t-shirt og så en flees-trøje eller en sweat-do. Det er det jeg befinder mig bedst i og kabeltrøjen med lynlås passer meget bedre ind i dette outfit :-)

Garnet er noget lækkert Noro-silkegarn jeg købte på tilbud for flere år siden.

Ferie - endelig ferie

YES - så kan jeg endelig se frem til 6 ugers hårdt tiltrængt ferie. Det har været et hektisk forår med rund fødselsdag, tagudskiftning m.m.m. Og så har det sidste halvår på skolen også været hårdt.

For 4 år siden gik vi over til selvstyrende teams, hvilket betyder, at man har alle - eller stort set alle - sine timer på samme årgang. På grund af mine fag, er jeg havnet på Mellemtrinet og det har jeg det normalt helt fint med. Men 6.klasse - alle ugens timer - det er sgu anstrengende :-(

Kors i hytten, hvor er de dog pubertede de kiære unger - eller rettere sagt nogle af dem. For heldigvis er der også mange dejlige unger imellem - ellers var det da ikke til at holde ud :-)

Men de værste tapper mig for en hel del energi. Jeg giiiider ikke diskutere - og desværre er der nogle, som endnu ikke har lært, at et nej betyder NEJ. Og så er der den uro, som naturligt opstår, når pigerne og drengene "opdager" hinanden - for ikke at snakke om den der med - "det gider vi ikke - skal vi ikke lave noget sjovt".

Behøver jeg at fortælle, at jeg glæder mig til igen at skulle have 4.klasse. Dejlige unger med videbegærlige øjne - det kan jeg lide :-) Og så har jeg lært, at næste gang vi kommer til 6.klasse, skal jeg have lidt lånelærertimer på en anden årgang, så der er lidt luft fra puberteten ind imellem :-)

Det eneste minus er, at der i vores kommende 4.klasse er h.h.h. 26, 26 og 25 børn. Hvor er det dog synd, at man putter så mange børn i klasserne, men der skal spares og man opretter ikke en ekstra klasse fordi der er mange børn på en årgang.

Men det har så da den fordel, at vi ikke igen skal modtage en masse nye børn. Da vi for 3 år siden startede 4.klasse var der kun 57 børn i de tre klasser. Men Risbjergskolen er en meget populær skole, så vi har på de tre år skullet modtage 20 nye børn til klasserne og det har ikke været helt nemt. Ja - intet er skidt uden at det er godt for noget :-))))