Besøgstæller

søndag, november 22, 2009

"Hvor er du dog bare en dejlig mor"

lød det fra entreen, da Jakob kom ind ad døren og blikket faldt ud i køkkenet. Ikke så sært, at jeg godt gider :-)))))

Krydsnøgleapparat

Mit dejlige elektriske krydsnøgleapparat her jeg købt hos www.undyarns.co.uk Det koster ca. en tusse. http://www.undyarns.co.uk/acatalog/Undy_Yarncrafts_PDB_Electric_Yarn_Twisters_and_Winders_48.html

Desværre kan jeg ikke få linket til at virke direkte, så du må kopiere det til dit browser vindue. Jeg blev lidt bleg, da jeg fik det hjem, for selvom man kan få det med stik til forskellige lande (hvad man ikke bliver spurgt om ved bestillingen) var det et engelsk stik, som var på. Men, men - det kan man bare klippe af og sætte et normalt stik på, så fungerer tingesten fint.

Mon ikke han bliver glad

den unge mand, når han kommer hjem om en lille times tid og ser det her: Forleden kiggede han op på skabet, hvor der stod en pakke færdigmel til chokolademuffins og spurgte om den dog ikke stod og frøs der :-)

Og når ånden nu var over mig, kunne jeg da lige så godt bage nogle flere. Det er første gang jeg forsøger mig med muffins helt fra bunden, men de ser da rimeligt fornuftige ud :-) Det er æblemuffins og selv om jeg ikke selv spiser den slags alt for ofte, tror jeg da liiiige, at jeg vil smage en.

Hvor han dog fortjener det min dejlige "unge" - han knokler for tiden og er dødtræt, så det er nok godt med noget sukker.

Tirsdag, onsdag og torsdag er der koncert på Rødovre Gymnasium og selvfølgelig er Jakob med.

Siden starten af september har der været prøver hver torsdag - sidste week-end både lørdag og søndag - i fredags satte de tingene klar og så prøver igen både i går og i dag.

Samtidig er den unge mand ved at forberede sin store 3.g opgave, som skal afleveres d.22.dec., så der er nok at se til.

Jeg ved jeg har sagt det før, men hvor er jeg dog glad for, at Jakob får alle de gode oplevelser med musikken. Det har været helt bevidst, at jeg guidede ham uden om klaveret og det i stedet blev et orkesterinstrument han valgte. Som jeg plejer at sige: "Jeg var kun den næstbedste til at spille klaver på Gymnasiet, så det var ikke mig, som spillede i kammerorkesteret." Nej - saxofonen giver meget større muligheder for sammenspil og blæsere er der ikke ret mange af på Gymnasiet, så han får rig lejlighed til at spille. Jeg glæder mig til jeg skal over og høre, hvad det er blevet til :-)

På strikkefronten sker der skam hele tiden noget. Sweateren til broderen blev næsten færdig til tiden. De sidste 5cm på det andet ærme blev strikket på selve fødselsdagsaftenen, men har jeg fået den syet sammen ? HM!

Nu strikkes der julegaver. En sweater til Anna er jeg i gang med, og så regner jeg med at få strikket et par sømænd til drengene. Sidste week-end fik jeg taget mig sammen til at få strikkemaskinen i sving. I går var jeg til strik-in hos Lene i Dianalund. En dejlig eftermiddag blev det til sammen med andre strikketossede quindfolk :-)))

fredag, oktober 16, 2009

Ferie - end´lig ferie :-)

Hvor jeg dog trængte til den ferie. Det har været en hård tid med Farmor på hospitalet, men nu er hun endelig hjemme.
Og se så lige hvad jeg har hygget mig med. De sidste par dage har 13 kg garn kørt gennem mine hænder.
I foråret gav jeg mig selv denne i fødselsdagsgave og det køb har jeg så absolut ikke fortrudt. Den er elektrisk og sparer mig for mangen en øm skulder. I over 20 år har jeg haft en hånddreven, men når jeg skal spole metervis af tyndt maskinstrikkegarn går det ikke på den hånddrevne.
I min gemmer har jeg kilovis af maskinstrikkegarn, som jeg har fået foræret ved mine maskinekøb og jeg får det aldrig brugt. Men nu skal det være, så jeg har lavet garn til ungerne på skolen.
De kære unger elsker at lave fingerstrik, men jeg kvier mig ved at give dem lov til at bruge af vores normale garnlager - det går jo lynende stærkt, men nu kan de få lov.
Naturligt for mig, greb jeg først fat i de rødlige nuancer og se så lige her.
Der er ikke en enste rød tråd i garnet, men rust lilla m.m. gav det smukkeste røde garn, så fruen fik da lige lavet lidt garn til sig selv først - 1 kg til en tyk trøje - 800g til en mellemtyk og ca. 600g orange til nogle tøsetrøjer :-)
Meen - der blev dog også til en halv sæk af det røde til skolebørnene :-)
Jeg var dødstolt af mig selv over at have fået det ordnet, men ved du hvad jeg lige har fundet i min kælder omme bag det store bord? Endnu en sæk :-( - så på´en igen.
Jeg troede lige, at jeg skulle i gang med den sæk med uldgarn, som jeg vil sælge, men det får så vente lidt.

Strikkefestival

Så har det endelig været tid til årets Strikkefestival - denne gang i Svendborg. En skøøøn week-end sammen med andre garnfreaks. Lørdag gik turen til Hjelholdts spinderi, hvor vi blev ført rundt i spinderiet og se lige her - et Slaraffenland for mig :-)
Og så fik vi lov til at se træningen af fårehundende - det var noget af en oplevelse. Jeg har set det på fjernsynet, men aldrig in real life - dybt imponerende.
Og tænk - jeg er dødstolt af mig selv, for dette år kom jeg hjem uden at have brugt mere end jeg solgte for. Det var en skøn fornemmelse.
Her er hele "rovet" - lyserød baby-ull, blånistret Sisik fra Dalegarn, 2 ngl pink Opal, 1 nøgle merino fra Hjelholdt og sidst men ikke mindst - det dyreste garn, jeg nogensinde har købt - 3 ngl. Tao fra Colinette :-))))
Det sidste havde jeg kigget og gramset rigtigt meget på.
Det er bare så bløøøødt :-) Men prisen - HM!
Så var jeg bare så heldig, at jeg søndag formiddag fik solgt en af mine trøjer til en vandrehjemsgæst og ja - så kom det dyre garn med hjem. Det skal blive til et lækkert tørklæde.

lørdag, september 12, 2009

De forbandede hvepse

har indtaget min bolig og de er knageme ikke til at slippe af med :-(

Da vi fik nye vinduer, kom det nye køkkenvindue ikke til at gå helt så langt ned, som det gamle. Inden for er køkkenbordet nemlig blevet hævet med 15 cm. Desværre har jeg aldrig fået ordnet hullet neden under, men det skal gøres NU!!!!

Da vi kom hjem fra ferie opdagede jeg nemlig, at hvepse havde bygget bo et eller andet sted inde i hullet og de er knageme ikke til at slippe af med.

To gange har jeg haft besøg af en mand, som kunne fjerne dem, men boet er åbenbart så langt nede, at giften ikke trænger ordentligt ind, for de er der stadig.
For et par uger siden forsøgte jeg selv at fjerne dem med TO støvsugere.
Den ene kørte i 1½ time og jeg fik da også rigtigt mange i poserne, men åbenbart ikke nok for de sværmer stadigt livligt uden for mit vindue :-)

Jeg har nærmest opgivet og venter på vinteren.
Indefor vinduet er der skabe og bord. Her er hullet proppet med gamle puder, så kulden ikke trænger ind, men jeg har jo planer om at lave nyt køkken og så satser jeg på, at vi kan få bugt med skidtet.

Tror I så ikke, at jeg fik klokket mig godt og grundigt den dag med støvsugerne. Min gode Miele blev tømt for den gamle pose med hvepse og en ny sat i. Ah - skulle jeg ikke lige prøve lidt mere - og endnu flere hvepse blev suget ind. Nu hvor jeg havde støvsugeren fremme, kunne jeg jo så lige så godt give stuen en tiltrængt omgang, så der også kunne komme noget støv i posen, der kunne kvæle hvepsene :-)

Jeg var bare ikke liiige opmærksom på, at den ufærdige Barbiekjole lå på gulvet og smut - så havde støvsugeren ædt den :-) Støvsugeren ud på terassen - posen forsigtigt lirket ud, og så blev der trampet godt og grundigt på den, før jeg lirkede kjolen ud igen :-)

Da-da

Er den ikke bare blevet flot :-)
Jeg er faktisk ret stolt af resultatet. Det har været et ret stort arbejde at lave den, men det har været rigtigt sjovt og mon ikke, der er en lille dame, som bliver glad for prinsessekjolen til Barbie :-)

Jeg har et helt specielt forhold til Anna, som er min brors barnebarn for prøv lige at se her:
Den lille dame øverst er mig i en alder af to år og den anden lille dame er Anna i samme alder. Var der nogen, som sagde noget om gener :-)
Anna bliver 4 år den 19.september, så nu er gaven klar :-)