Det sidste projekt i det gamle år blev denne her:
Trøjen er julegaven til Mathilde, som er naboens datter.
Her er så mit første projekt i 2012 – en barselsgave til en kollega, som skal føde midt i januar.
Det sidste projekt i det gamle år blev denne her:
Trøjen er julegaven til Mathilde, som er naboens datter.
Her er så mit første projekt i 2012 – en barselsgave til en kollega, som skal føde midt i januar.
Nu må det vist være på tide, at jeg får gang i bloggen igen.
Over et år er der gået siden sidst og det er ikke fordi der ikke bliver strikket, men mere om det senere.
Denne gang bliver det blot til et ønske om
En glædelig jul og et godt nytår til alle
Denne strofe har fløjet gennem mit hoved mange gange denne sommer :-)
For hvor har jeg dog hygget mig med mit drivhus og min plantepyramide. Forleden rundede vi de 100 agurker – høstet fra 2 planter og se bare dagens høst:
3 agurker, chili og tomater fra drivhuset og fra plantepyramiden – bredbladet persille og æblesalvie :-)
Persillen kommer i fryseren – stegt flæsk med persillesovs kan få julelysene frem i Jakobs øjne :-)
Salvien bliver tørret og bliver bl.a. brugt til et af husets yndlingretter: Mørbrad Favorit fra “Grydekogebogen” – en kogebog, som min mor brugte rigtigt meget og som det lykkedes mig at finde antikvarisk for nogle år siden.
Om jeg strikker? Selvfølgelig gør jeg det, men ikke ret meget bliver helt færdigt. Jeg kunne godt lige bruge et besøg fra MonteringÅge :-)
Denne blev dog færdig til besøget i Hjørring i slutningen af juli. En fin drengesweater til Marius. Den anden til lillebror Aksel blev færdig i togturen hjem, men har jeg fået den monteret – Hm!
A propos besøget i Hjørring og “alle gode gaver”, så var vi så heldige, at niece Trines svigerfar vidste hvor porsen voksede, så jeg fik en ordentlig buket med hjem, der nu er sat over, så årets julesnaps er reddet. Snapsen skal kun trække på porsen i 4-5dage, men efter den er filtreret, skal den stå 3 måneder før den kan bruges – og ja – så er det jo snart jul.
Lige nu strikker jeg en bolero til grandniece Ida, som fylder 11år på fredag – den skal nok blive færdig :-)
Måske hørte du mit navn blive nævnt i P4 forleden. Man snakkede nemlig om, hvad man kunne bruge de skønne hyldeblomster til og hyldeblomstdrikken kender vi vel alle efterhånden, så jeg skrev et tip til programmet – nemlig at lave snaps af dem i stedet.
Læg de plukkede blomster i et glas med låg og dæk dem med klar Brøndum eller Svendborg (den sidste er billigere og lige så god).
Lad det stå og trække 2-3 dage og filtrer det. Så har du en skøn snapseesssens. Det var den mest vidundelige duft, som bredte sig i køkkenet, da jeg filtrede det, så jeg er spændt på at smage den senere.
Den skal selvfølgelig fortyndes, når den skal drikkes. Hvor meget ved jeg ikke, men det må komme an på en prøve. Normalt bruger jeg ca. 8 cl ( 2 dessertvinsglas) til en hel flaske (75 cl).
Læg lige mærke til, at mine billeder har fået afrundede hjørner. Lona gav mig nemlig et godt tip, da vi i lørdags var til strikkecafé hos Lene .
Lona fortalte mig, at hun bruger Windows Live Writer til sine blogindlæg. Vel hjemme fik jeg det straks downloaded og ja – det er meget nemmere, at lave pæne indlæg. Man kan en del ting, som jeg liiige skal have fundet ud af, men tak Lona, for det tip :-)
Det er godt nok varmt for tiden, men jeg prøver, at lade være med at klage :-) Jeg tænker nemlig ca.1½ måned tilbage, hvor jeg blev mere og mere deprimeret over det kolde vejr. Jeg kan ikke mindes, hvornår jeg sidst fik sandalerne og de ærmeløse bluser så sent på.
Det var dog dejligt med regnen i går aftes. Meget blev det ikke til – en 4-5mm, men se lige den skønne aftenhimmel, som viste sig bagefter:
Lige nu står den på drengestrik. Senere på sommeren skal vi en tur til Hjørring for at besøge min ene niece. Trine har to drenge, som selvfølgelig skal begaves med et par sweatre.
Opskriften er fra Drops (59-2). Jeg er klogeligt starte med den største :-). Normalt ville det ikke være noget problem, at nå at strikke 2 sweatre str. 2 og 6år på 3 uger, men jeg er lidt spændt på, om jeg når det. Vejret er jo ikke ligefrem til uldstrik, så det er stort set kun om aftenen der strikkes, men bullen er da næsten færdig.
Garnet er noget Jill fra Ingelise, som jeg har haft på lageret en del år. Det er nemlig købt til en sweater til Finn. 25 nøgler har jeg, så der er videre planer. Jeg har lidt dårlig samvittighed over, at det mest er grandniecerne jeg strikker til (pigestrik er nu sjovest :-) ), så nu må det snart være Augusts og Ottos tur til noget grandfasterstrik – derfor har jeg lige købt denne her hos Knitpicks:
Opskriften går fra str. 2 – 10 år.
Der bliver nok kun garn nok til den ene af det råhvide Jill – meeen – jeg har da andet på lageret :-)