Besøgstæller

fredag, august 31, 2012

FO 17, 18 og 19

Jeg troede ikke, at jeg fik august måneds UFO færdig.

Der står nemlig gavestrik på programmet.  En kær kollega er blevet 50 og så skal hun da have en gang Annestrik Smiley

Halsedisse

En halsedisse er det blevet til.  Strikket i et mohairgarn fra Kvickly.

Fakta:  Fresco Basket Whip Cowl

Strikket på p 4½

Vægt 66 gram, så det bonger ikke meget på vægtskalaen Smiley

Et andet og noget større er endnu en gave, men indtil videre er det hemmeligt hvad.

Men så fik jeg alligevel gjort Sleeves in Your Pi færdig, for jeg fik pludselig en genial idé.  Ærmerne på originalen er nemlig meget vide – så vide at de nok ville hænge i f.eks. et dørhåndtag, når man går forbi det.  Hvorfor ikke gøre den til en vest i stedet.  Som tænkt, så gjort Smiley

20120831_091851

Fakta:  Sleeves in Your Pi strikket i noget Gjestall garn, som jeg købte for en slik for nogle år siden.

Vægt 400g

Min Nanook har været færdig længe.

nanook på

Jeg er ikke udelt begejstret for garnet – det fnulrer Trist smiley 

Desværre kan jeg ikke have den helt så lukket, som var meningen.

Jeg må se at få lært det - - at tage hensyn til mit smalle hals/skulderparti. Selv om jeg er en str. 46 i brystvidde, er jeg meget smal opover, så jeg i virkeligheden skal gå 2 str. ned over ærmegabet. Jeg kan huske da jeg gik til tilskæring.  Dengang var jeg en str. 42, men min lærer, som var en fiks lille str. 38, var bredere mellem skuldrene end jeg.

Fakta:  Nanook af Heidi Kirrmaier

Garn: Cotton silk fra Hjertegarn strikket på p. 4½.

Vægt 700g.

tirsdag, juli 31, 2012

Lønstrup

Det er meget ofte mig, som fotograferer, så det er ikke så mange billeder af mig selv jeg har.

Men her er et dejligt et -  som Jakob har taget - fra vores tur til Lønstrup, hvor jeg står med Aksel – min nieces yngste.

31. juli 2012 068-001

mandag, juli 30, 2012

Endnu en tur

ud i det danske sommerland.  Nogle dejlige dage blev tilbragt hos min bror og svigerinde i deres sommerhus i Hornbæk og lige præcis i de dage, hvor det endeligt blev skønt sommervejr.

Med velberådet hu tog jeg Nanook med – og se så hvor langt jeg er kommet

20120730_130731

Jow jow – jeg fik skam strikket alt det kedelige – nemlig kroppen fra kraven og ned og så lige det ene ærme Smiley

Min bror og svigerinde har en gæstebog i sommerhuset, så jeg brugte lige lejligheden til at tage billeder af nogle af Jakobs tegninger i den.

20120726_104014

Er den ikke skæg – Jakob og jeg i de røde bluser og Finn med sit store skæg med hunden foran sig Smiley  Desværre fik jeg ikke lige fat i årstallet.

Men denne her er vist nok fra 99

20120726_104234

Vi var nemlig deroppe i starten af oktober.  Det var meget varmt vejr og Jakob var i vandet d.4.okt.

Vi var også en tur på Kronborg – det var rigtigt lang tid siden, at vi sidst har været der. 

En lille sjov ting er, at der er usikkerhed om hvornår Kronborg præcis blev inviet – 1584 eller 1585.  Der hvor vi boede før var de sidste seks cifre i vores telefonnummer 441584.  Finn brugte mnemoteknik og kaldte det Cæcars dødsår – Kronborgs indvielse Smiley

Min kære gemal var super dygtig til historie og var en gudsbenådet historielærer.  Han havde klæbehjerne og kunne bl.a. hele kongerækken.  Jakob og jeg var enige i, at når Finn havde sagt det, så var det i 1584,at Kronborg blev indviet, så glad blev jeg, da jeg så dette over en indgang

20120726_164635

Bagefter gik vi over til det nye Kuturcenter og kiggede bl.a. på den mandlige havfrue

20120726_171813

Der har været megen polimik om ham, men vi var enige i, at han er ret flot.

fredag, juli 20, 2012

Næste UFO

skal være denne her:

20120720_114924

Jeg kan ikke huske hvornår jeg strikkede den, men det er flere år siden.  Desværre er det kradsuld, så jeg fik aldrig strikket ærmerne, men nu skal det være og så vil jeg bruge den som gave.

Så var der lige det problem, at jeg ikke kunne huske, hvor jeg havde opskriften fra, men heldigvis kunne jeg huske navnet og en Google-søgning hjalp mig til at finde den rigtige bog i reolen Smiley med åben mund

Fakta:  “Sleeves in  Your Pi” fra “Ponchoes and Wraps”

Garn:  Gjestal Fjelfauna, som jeg købte for en slik.

Bøgerne fra XRX books – Knittinguniverse har jeg flere af.  Det ernogle rigtigt gode opskrifter også med store størrelser og da jeg strikkede den, vejede jeg 17 kg mere end nu Smiley

TA-DA endnu en UFO færdig

Så blev den endelig færdig – min Vitamin D

20120720_104251

Farven snyder rigtigt meget – den er mørkere og varmere i farven.

En ferie i Hjørring med den lange togtur og 4 dage uden computer – så blev den færdig Smiley med åben mund

Fakta: Vitamin D af Heidi Kirrmaier

Garn: Mayflower Felina strikket på p.4

Vægt : 600g

onsdag, juli 18, 2012

Brudesjal

Jeg lægger aldrig billeder af andre på min blog før jeg har deres tilladelse.  Den har jeg nu, så  her kommer så et bryllupsbillede af min yngste niece Trine og hendes mand Jeppe.  Hun blev meget glad for sjalet og det passede fint til hendes grå kjole Smiley med åben mund

553502_10150894095248606_1060147438_n

Er hun ikke køn min dejlige niece Smiley

søndag, juli 08, 2012

Det røde islæt

har også sneget sig ind i min bolig Smiley

Det er faktisk ikke ret mange år siden, at den foretrukne boligfarve var grøn, men lige så stille og rolig har det røde sneget sig ind – og sjovt nok er rødt og grønt jo komplementærfarver.

Det startede med en sofa.  Jakob var som sædvanlig med i Ikea og han bestemte, at farven skulle være råhvid.  Nærmest for sjov købte jeg et ekstra betræk i rødt – som så kunne bruges, når det hvide skulle vaskes.  Behøver jeg at sige, at Jakob absolut ikke var begejstret – men, men – hvad sker der så, når den unge mand spilder spaghettisovs på det hvide betræk  Smiley med åben mund

Det næste var den lille røde Coocoon vase (på den store reol) og så gik det bare derudad. 

Her er mit røde vindue

vindue

Den store Coocoonvase fik jeg til min 60 års fødselsdag ligesom skålen på reolen.  Det er faktisk kun den lille fugl, lysestagerne og lamperne jeg selv har købt.  Fuglen købte jeg på Kongens Nytorv sidste sommer, da jeg var på bytur med min svigerinde.  Hun er ikke ueffen – den kære Lone – katten, som er fra samme kunsner fik jeg af hende i julegave Smiley

Jeg har det med at gemme diverse bøtter, æsker m.m.m.  Det kunne jo være, at jeg kunne bruge dem til f.eks. decoupage, som jeg rigtigt gerne vil i gang med.

Til mine korte strikkepinde har jeg lavet denne her:

PICT0007 PICT0008 PICT0009 PICT0006

Billederne har jeg fundet på nettet.  Den er først beklædt med selvklæbende rødt plastik, så er billederne limet på og til sidst en gang selvklæbende klar plastik.

Til garnresterne denne her

PICT0010

Det samme princip men med dekorationstape som pynt. (bøtten er fra de dersens lækre chokoladevaffelpinde – MUMS

Og så bemærk da lige strikketøjet – næsten 3 nøgler har jeg strikket op og det er lige nu, det gælder om at være standhaftig.  Det sjove er strikket og lige nu tager jeg ud og ud og ud til jeg når æremgabet,  men sjovt nok er det ikke helt så slemt, som det plejer at være.  Det hjælper en del at forstykkerne strikkes i retstrik Smiley