Der bliver skam stadig strikket

Otto og August synes bare det er så sejt med deres "Fættersweatre" og nu kan deres små søstre også forsynes, når de kommer og besøger mig på lørdag.

Den ene til Anna og den anden til Tilde. Huerne er strikket af resterne. De har begge været færdige et stykke tid, men jeg skulle lige finde ud af det med kraven. Idéen fik jeg fra Frida, men desværre fik jeg strikket kraverne for små til, at de kunne lægge sig pænt. Derfor kom der en musetakkekant på, og det er jo faktisk blevet ret piget :-)

Hue-opskriften har jeg fra herfra . Jeg har taget ind til 4 m foroven og strikket 20 p hestetømme, som jeg så har slået knude på til sidst.

Og så er der brugt 453 g mere fra lageret.

Fødselsdag m.m.

Se lige hvad der møder mig udenfor mit stuevindue, hver gang en af os har fødselsdag.

Mine søde naboer husker altid flagene :-))))

I øvrigt er min have, som alle andre lige nu, utrolig smuk med de blomstrende frugttræer. Forleden tog jeg disse skønne billeder af det smukke syn, som er næsten lige over mit hoved, når jeg sidder på terrassen.

Pigeontræet, som er fyldt med æbler hvert andet år.

Pæretræet er også smukt.

Og når jeg bevæger mig lidt rundt i haven er der et andet æbletræ lige ved Forsythiaen.

Flere billeder fra haven

Også jeg kan lide at lege med Makrofunktionen på mit kamera, så her er lidt billeder:

Først en koralblomst fra min havestue. Efter at vi byggede havestuen i 1997 har nogle af mine blomster gode vinterkår. Jeg har varme på derude, så temperaturen ikke kommer under 10 grader og det meste af vinteren glemmer jeg at vande, så det resulterer i skønne blomster id et tidlige forår.

Aldrig har Forsythiaen været så smuk, som i dette forår. Det skyldes nok den milde vinter. En Ranunkelbusk er vokset sammen med Forsythiaen., så her er nærbilleder af begge.

Påskeliljer har jeg selvfølgelig også, men desværre ikke så mange mere. De første par år vi havde huset, var der 7 store grupper på hver side af havegangen midt i haven, men de er desværre gået til med årene, så jeg har en drøm om at genetablere dem.

Mit største æbletræ

Mit hus er fra 1931 og min have mindst lige så gammel. Da vi købte huset i dec.1989 var der 10 frugttræer i haven - 8 æble-, 1 blomme- og 1 pæretræ. Det tog meget af lyset i haven, og da vi efter den første sommer så hvilke som bar megen frugt, røg de 4 af æbletræerne, men jeg har stadig æbler fra juli til oktober/november. Det starter med Skovfogedæblerne og slutter med Pigeonerne, som jeg plejer at plukke i efterårsferien. 2 af træerne er podet, så der er 2 sorter på dem og det største af mine træer er det med Skovfogedæblerne, som også har en afdeling med Ingrid Marie. Skovfogederne har vi ikke megen fornøjelse af. De bliver hurtigt kedelige, men til gengæld har vi megen glæde af Ingrid Marierne. Også dem plukker jeg i efterårsferien, og så har vi ellers æbler i laaaang tid.

Så stor var sorgen, da vi for en 5-6 år siden vågnede op til dette syn . En kæmpegren var knækket på grund af vægten fra æblerne. Men, men, men - grenen fik lov til at blive. Der var nemlig masser af liv i den, og den har hvert år siden givet en del æbler i lækker plukkehøjde.

De sidste par år har den dog irriteret mig, fordi det ikke var til at "holde rent" under den. Græsset voksede vildt og det så sjusket ud.

Jeg er ikke bange for at bruge værktøj, og både stiksav og vinkelsliber svinger jeg kækt med, men en motorsav - det tør jeg ikke. Jeg er bange for ikke at have kræfter nok til at holde den. Derfor har jeg flere gange prøvet at alliere mig med et stks. mandfolk, som kunne klare den, men det er bare ikke blevet til mere.

Men da jeg kom hjem i dag, så der sådan ud.

Min flinke genbo var kommet forbi. Han fyrer udelukkende med brænde, og der var jo masser af godt brænde i grenen. Aftalen lavede jeg i mandags og nu kunne jeg glæde mig. Det eneste han har efterladt, er den bunke grene, som ligger foran træet. Hvor det dog har lysnet, så nu kan frugtbuskene bagved træet atter få noget lys, så jeg håber på masser af solbær og ribs til sommer.

YES - så lykkedes det :-)))))

Ind imellem prøver jeg at blive lidt klogere på HTML-sproget.

Da jeg i går postede den lange skrivelse, irriterede det mig, at jeg ikke kunne få lavet afsnit. Men se bare nedenunder. Nu står det, som det skal.

Alle "mine" børn

Ja - jeg slynger om mig med børnenavne på dem jeg strikker til. Hvem er de dog alle disse dejlige unger ? Her er en forklaring.

Når man som jeg, har holdt ud at være lærer i 34 år, så er det fordi at jeg elsker alle disse dejlige unger. Jeg har altid drømt om selv at få nogle - da jeg var en lille pige skulle jeg have 3 ligesom vi var derhjemme. Men sådan ville skæbnen det ikke. Jeg kunne ikke blive gravid med min første mand, så jeg var næsten 41 år, da jeg endelig fik min egen dejlige unge :-))) Men heldigvis var der jo masser af børn i familien og i vennekredsen, som jeg kunne afreagere på, og det gør jo, at jeg i dag har en slags "børnebørn". Prøv lige at se denne dejlige flok ved Jakobs barnedåb.

På de knap 17 år der er gået siden da, har alle de store selv fået børn. Min søster, som er 7 år ældre end mig, fik sin første, da hun var 22 år. Der for er der 26 år mellem hendes ældste og min Jakob.

Mette har 3 børn - Oliver(12), Christine(10) og Andreas(9). Rikke (som i øvrigt er mit gudbarn) har Ida på 7 år. Dorte har Marie(6), Katrine(4) og Mads Peter(2). Trine - den yngste - har Marius på 2 år og en i vente. Min bror har 2 børn Rikke Louise og Jeppe. Rikke har 2 børn - Otto på 4 år og Anna på 1½. Jeppe har også 2 børn - Augsut på 3 år og Tilde på 15 mdr.

Det er specielt de sidste 4 jeg strikker meget til. Min søster forsyner jo sine børnebørn med strik, men min svigerinde strikker ikke, og så er det jo godt at Grandfasteren gør. Jeppe og Rikke blev skam også velsignet med strik fra fasteren, da de var børn og gør det stadig ind imellem. Da det altid modtages med stor glæde, gør jeg det gerne.

Det sjove at, at denne kløft i generationen af mine forældres børnebørn, også fandtes i min fars familie. Min fars ældste søster blev mormor før min far blev far til Kirsten, som er den ældste af os. Min ældste fætter blev født i 1920 og jeg, som er den yngste i den linie, er fra 1949.

Og det var 3

Så fik jeg lige strikket en til. Denne gang til Marius, som er en af min søsters børnebørn. Den vejer 245 g og endnu 2 ngl. af det selvstribende Opal er brugt :-)