Skønne unge mennesker..

...findes der heldigvis masser af og 8 af dem ordnede min have forrige week-end. Jakob havde hyret 6 af sine klassekammerater og jeg fætter Jeppe og en container og så blev der ellers taget fat.

Før vi byggede havestuen i 96/97 havde vi en lille svedekasse på 2.5 x 2.5 m2 oppe i niveau med stuen. Den blev revet ned. De store sten fra soklen blev smidt i graven i garagen og resten - jord, småsten m.m.m. blev smidt over langs med hækken i en 10-15m lang bunke og der har det ligget lige siden :-)

Sådan så det ud lige efter pigeon træet væltede forrige sommer.

Hvor har jeg dog fortrudt mange gange, at vi ikke dengang lejede en container til skidtet, for hver eneste sommer har det irriteret mig med den møgbunke, hvor der groede skvalderkål en masse, gederams, afløbere fra ligusterhækken og meget andet. (Det skal lige siges i en parentes, at det var knap en måned efter nedrivningen, at Finn fik konstateret blærekræft, så ikke så sært, at overskuddet ikke var der).

Før kunne vi slå græs helt ud under hækken, men jeg har været nødt til at bruge kantklipperen for at få bugt med skidtet.

Men se så bare lige her.

Et dejligt arbejdshold er i gang med at fjerne bunken.

Det sidste af pigeontræet kom også væk.

Trampolinen blev flyttet og en pressenning lagt under, så der ikke kommer til at gro skvalderkål under den og nu ser der sådan ud ved hækken. Hedebølgen skal lige overståes inden jeg sår græs og så skal hækken lige klippes, men desværre har jeg fået mig et grundigt hold i ryggen, så det får lige vente lidt.

Endelig bliver min have meget nemmere at holde :-)

Tænk at de unge mennesker gjorde det for mig - de er sgu bare så søde. Ikke så sært, at Jakob er glad for Gymnasiet med sådanne nogle klassekammerater :-)

Så tusind tak til Bastian, Casper, Emil, Jakob, Jeppe, Martin, Mikkel og Rasmus.

Strik

Ja ja - når man bare er stædig nok, så bliver tingen færdige til tiden :-) På billedet er den sidste ærmetråd ikke hæftet, men det er skam gjort nu. Jens var her nemlig i går og fik sin fødselsdagsgave - den passede perfekt og ja - han blev meget glad og overrasket.

Hvad så nu. Dropsjakken i Bentegarnet får vente til lidt køligere tider, så nu strikkes der sommerstrik.

Det er med grædende hjerte, at jeg piller denne her op (se under 5.juli). Men nu har den ligget i 4 år uden, at jeg har fået strikket den færdig og det er jo sådan set godt nok, for fruen har jo tabt 17 kg siden, så den ville blive alt for stor.

I stedet er jeg startet på denne her . Jeg har nemlig haft en lang snak med mig selv om det jeg strikker. Jeg er vild med Hanne Falkenbergs designs og vil helt sikkert strikke mere af hende. Jeg har også et par Isager-modeller i tankerne - nu kan jeg jo passe dem :-)

Men-men - jeg går ikke ret meget i det jeg strikker. Det er noget med, at stilen er lidt for pæn til daglig brug. Et par jeans, en t-shirt og så en flees-trøje eller en sweat-do. Det er det jeg befinder mig bedst i og kabeltrøjen med lynlås passer meget bedre ind i dette outfit :-)

Garnet er noget lækkert Noro-silkegarn jeg købte på tilbud for flere år siden.

Ferie - endelig ferie

YES - så kan jeg endelig se frem til 6 ugers hårdt tiltrængt ferie. Det har været et hektisk forår med rund fødselsdag, tagudskiftning m.m.m. Og så har det sidste halvår på skolen også været hårdt.

For 4 år siden gik vi over til selvstyrende teams, hvilket betyder, at man har alle - eller stort set alle - sine timer på samme årgang. På grund af mine fag, er jeg havnet på Mellemtrinet og det har jeg det normalt helt fint med. Men 6.klasse - alle ugens timer - det er sgu anstrengende :-(

Kors i hytten, hvor er de dog pubertede de kiære unger - eller rettere sagt nogle af dem. For heldigvis er der også mange dejlige unger imellem - ellers var det da ikke til at holde ud :-)

Men de værste tapper mig for en hel del energi. Jeg giiiider ikke diskutere - og desværre er der nogle, som endnu ikke har lært, at et nej betyder NEJ. Og så er der den uro, som naturligt opstår, når pigerne og drengene "opdager" hinanden - for ikke at snakke om den der med - "det gider vi ikke - skal vi ikke lave noget sjovt".

Behøver jeg at fortælle, at jeg glæder mig til igen at skulle have 4.klasse. Dejlige unger med videbegærlige øjne - det kan jeg lide :-) Og så har jeg lært, at næste gang vi kommer til 6.klasse, skal jeg have lidt lånelærertimer på en anden årgang, så der er lidt luft fra puberteten ind imellem :-)

Det eneste minus er, at der i vores kommende 4.klasse er h.h.h. 26, 26 og 25 børn. Hvor er det dog synd, at man putter så mange børn i klasserne, men der skal spares og man opretter ikke en ekstra klasse fordi der er mange børn på en årgang.

Men det har så da den fordel, at vi ikke igen skal modtage en masse nye børn. Da vi for 3 år siden startede 4.klasse var der kun 57 børn i de tre klasser. Men Risbjergskolen er en meget populær skole, så vi har på de tre år skullet modtage 20 nye børn til klasserne og det har ikke været helt nemt. Ja - intet er skidt uden at det er godt for noget :-))))

Nu strikkes der igen

Strikket bliver der skam også, selv om tomlen ikke er 100% i orden. Men en uge uden strik og med computermusen i venstre hånd har hjulpet.

Dropsjakken er lagt til side til fordel for denne.

Jeg er nået til ærmekilen. Den er strikket i den traditionelle Guernsey form. Jeg har selv sammensat mønstrerne, så jeg er spændt på at få den færdig (skulle gerne være senest d.24.6.), men mon jeg ikke når det :-)

Inden Dropsjakken blev lagt til side var jeg kommet så langt:

Det første forstykke er færdigt og jeg er i gang med kraven. Som sædvanlig har jeg ikke fulgt opskriften slavis. Mere om det siden :-)

Jeg har jo også rundet et skarpt hjørne

I dag har jeg taget mig sammen til at pynte lidt på haven. Det er stærkt tiltrængt, for der er ikke helt ryddet op efter tagudskiftningen.

Til min runde fødselsdag fik jeg mange dejlige gaver - se bare her:

Skønne planter, dejlige pynte- og brugsgenstande, gode bøger, tingeltangel til Pandora-armbåndet og et par dejlige gavekort, hvoraf det ene er blevet omsat til en lækker, kort skindjakke. Farve ? - Ja hvad mon :-)

Nu er de skønne planter kommet i haven

Historien om, hvordan Allikken mistede sit hjem

Ikke så sært, at jeg ikke har haft tid til at blogge, for der sker ting omkring mig :-)

Siden Finn og jeg købte huset for godt 19 år siden, vidste vi, at der skulle ske ting og sager. Det er et gammelt hus (1931), hvor der ikke er sket de store ting gennem årene, men det var et sundt hus og da vi begge har/havde hænderne skruet rigtigt på, turde vi godt binde an med det.

I 96 tog vi de første store skridt. Al el blev udskiftet, gasfyr blev installeret og havestuen blev bygget.

I 99 blev vinduerne skiftet og nu manlede kun den sidste store ting - nemlig taget. Det gamle tegltag var uden nogen form for isolering og under orkanen i 99, røg der to tagsten oppe ved tagryggen, så der har været fri udluftning og adgang for regn og fygesne.

Men det har været en hård fødsel, for et nyt tegltag er dyrt. I foråret 03 tog vi tilbud hjem, men det havde vi altså ikke liiige råd til. Det er ikke sådan, når man bor i et gammelt hus, hvor man gerne vil bevare husets sjæl, så den eneste rigtige løsning for os var tegl - ikke noget med Decra.

Men endelig kom min søde tømrer med et forslag, som jeg havde råd til. Han foreslog tagpap. "TAGPAP !" sagde jeg. Men efter en gang Googling overgav jeg mig, så se nu bare her. Nu er det der endelig, mit fine nye tag, så nu kan vi se frem til en vinter, hvor varmeregningen vil falde drastisk og hvor vi ikke skal frygte fygesne og andet skidt:-)

Læg mærke til det lille vindue, som sidder i Jakobs værelse. Tidligere har der kun været vindue i gavlen og hold da op, hvor det har lysnet i det mørke værelse.

I skal nu altså lige have min søde nabos billedserie om, hvordan allikken mistede sit hjem.

Siden vi fik gasfyr i 96, har allikkerne nemlig fået lov til at bo i skorstenen, som vi så ikke har brugt. Der er nemlig ikke noget så inerverende, som en due der sidder og kurrer på taget og dem har vi været dejlig fri for. Her sidder allikken i sit gamle hjem.

Men se nu lige her:

Nå men så må jeg spadsere på stilladset. Hvor er min skorsten ?

Hvad man ellers kan fordrive tiden med

De dejlige unger - eller elendige møgunger, som jeg ind imellem kærligt kalder dem - kan rode så ganske forfærdeligt.

Det generer mit systematiske sind, når perlerne på skolen bliver blandet alt for meget, for de små perler forsvinder helt i mængden.

Derfor havde jeg lige en pose med hjem forleden, som skulle sorteres og dette gøres nemt med et dørslag :-)

Se bare her, så er der sorteret :-)

Om jeg gør mere ud af det ved jeg ikke om jeg gider. Før i tiden brugte jeg masser af tid på den slags. Det var ikke ualmindeligt, at jeg havde en stor pose rodet broderegarn med hjem til sortering i sommerferien og garnfed, som havde været i barnehænder (det er derfor jeg er så god til at udrede garn :-) ). Men det var også dengang, at vi fik ordentlig tid til Håndarbejdstilsynet. Tidligere fik jeg 80 lektioner om året + ca. 1000 kr om måneden, men det er en saga blot for en del år siden efterhånden. I dag får vi 40 timer og det er så det, så oprydning efter børn og kolleger bruger jeg ikke meget tid på mere.

Ind imellem kan jeg grine i mit stille sind over mine kære kolleger, for min mor brokkede sig over akkurat det samme. I sommerferierne hjalp jeg som barn min mor på skolen med at rydde op og lægge bøger frem ( hun var vicetrisse) og jeg kan stadig - her 50 år efter - høre hende tale om de rodende håndarbejdslærere. OK - jeg skal ikke skyde alt for meget på mine kolleger, for det har hjulpet meget, at vi nu kun er 3 om at læse timerne, men der er jo også desværre vikarer løs i lokalet ind imellem :-)