Så blev den færdig – kjolen til Tilde
Desværre kan man godt se, hvor den er forlænget, men jeg håber på, at det er forsvundet, når den er vasket.
Piger kan jo godt lide lyserødt, så den har fået lidt af det i knapperne
Så blev den færdig – kjolen til Tilde
Desværre kan man godt se, hvor den er forlænget, men jeg håber på, at det er forsvundet, når den er vasket.
Piger kan jo godt lide lyserødt, så den har fået lidt af det i knapperne
Lige nu nyder jeg min flotte klematis
Det er efterhånden en del år siden, at jeg fik den af mine svigerforældre og den bliver bare smykkere og smukkere.
Dog skal den klippes en del ned, når den er færdig med at blomstre, for den er ved at kvæle min ellers så flotte vedbend ved siden af.
Desuden er haven blevet forsynet med en ny trampolin.
Den gamle, som var en del større var efterhnden 8 år gammel, så jeg var bange for, at den var ved at være mør og et godt tilbud fra Kvickly fik mig taget sammen til at udskifte den.
Jakob var dengang for buttet, så jeg købte den til ham, så han kunne få noget sjov motion og den virkede
Han tabte sig stille og roligt og er i dag en flot slank fyr. Sjovt nok tabte han sig yderligere, mens han var i Japan. Japanerne spiser for det første meget sundt, men de spiser også væsentligt mindre portioner end os, så den unge mand var noget sulten i starten, men vænnede sig hurtigt til det.
Nu er det mest familiens unger, som bruger trampolinen når de er på besøg, så jeg er glad for at vi også har fået net på.
Moderen her kan også finde på at hoppe på den. For mange år siden tog jeg et instruktørkursus – dengang vi havde de store trampoliner på skolen. De blev desværre forbudt, selvom det ikke var på dem, men de små trampoliner til spring, der skete ulykker på.
Jeg må med skam melde, at aprils UFO ikke er strikket færdig. Dybest set fordi jeg ikke rigtig kan finde ud af, om jeg gider den.
Til gengæld er der gang i maj måneds. For et par uger siden var familien her til fødselsdags tam-tam og tøserne fik deres kjoler (se under 29.februar). Desværre kunne Anna ikke få regnbuekjolen over hovedet, men det er nu rettet med en løsere halsudskæring.
Den stribede kjole til Tilde startede jeg på for en 3 år siden. Hun kan dog stadig passe den som tunika, men når keg nu havde noget af garnet tilbage kan jeg jo ligeså godt strikke den længere – tøsen er jo vokset en del
Jeg har også gjort den lidt højere for oven, så ærmegabet ikke bliver fo snævt.
er endnu en barselsgave. Med mange unge kolleger er der jo mange barsler, så der bliver strikket flittigt
Denne er nu til en kær tidligere kollega,som går på faldende fode med en dreng. Nu skal den bare vaskes og så er den klar
Fakta: Dropsopskrift – 21 – 32 (egentlig en body)
Garn: Wilferts Bambini 88g strikket på p3½
jeg elsker pigestrik
For et par uger siden havde vi lørdagsskole og en kollega havde sin lille datter med i skole. Hun er bare så bedårende, at jeg fik lyst til at strikke en kjole til hende
Fakta:
Darwinia af Georie Hallam (købes via Ravelry)
Garn. Felina 190 gram på p4
Nu skal den bare en tur i vaskemaskinen og have et bånd gennem hulrækken, så er den klar til levering.
Efterhånden har jeg en del lækre opskrifter til piger.
Her kan du finde nogle af dem:
http://jadefletcherknitting.blogspot.com/
med hensyn til denne måneds UFO.
Det er ikke fordi jeg mangler projekter, men lige nu gider jeg ikke strikke lune vintertrøjer.
I går fik jeg lige en ide. Kan du huske denne her:
Den opgav jeg med planer om at strikke resten på maskine, men i går faldt jeg over denne her:
Drops 136-6
Jeg har studeret opskriften nærmere og kkan sagtens bruge den jeg har strikket til denne ryg, så måske bliver det den
Men jeg har da også en anden under overvejelse. En kortærmet sommercardigan, hvor jeg kun mangler kanterne og sammensyningen.
En Amaya fra Rasmilla har jeg også, men den tror jeg, at jeg piller op. Den er meget li den anden og jeg har ikke brug for to af den slags.
Det er sjovt at se, hvordan generne slår igennem til de næste generationer.
Det er lang tid siden, at jeg har skrevet om den unge mand.
Efter endt studentereksamen tog han et sabbatår og sidste forår var han 5 måneder i Japan – de 4 på sprogskole og den sidste rejste han rundt. Månederne på sprogskolen gjorde, at han nu kan klare sig på japansk – jeg er dybt imponeret
Han var derovre da der var jordskælv, men den famøse fredag morgen da jeg tændte for fjernesynet, stod der heldigvis “Jordskælv i Tokyo” og ikke “Jordskælv i Japan”, så jeg nåede slet ikke, at blive nervøs. Jakob befant sig nemlig i Fukuoka, som ligger 1000km syd for Tokyo – Py-ha.
Som tidligere nævnt læser han nu matematik på KU og klarer sig super. Han vil rigtigt gerne undervise og stiler efter en PHD, så han kan undervise på Universitetet, men nu får vi se om det lykkes for ham – der er nemlig kun ganske få PHD-pladser om året. Som andet fag vil han læse japansk
Begge hans bedstefærdre var regnskabschefer og min far var et matematisk geni. Jeg har hans karakterbøger og det er sjovt at se. I matematik og fysik fik han UG med kryds og slange, men stort set alt det andet fik han dårlige karakterer i – det interesserede ham ikke.
Musikken har vi også fra ham. Både min far og mor spillede klaver, men far var helt klart den dygtigste. Han spillede også violin. Som ung spillede han til baller og senere også til diverse fester i familien og vennekredsen.
Og så er der jo det med håndarbejdet. Jeg kan ikke huske om jeg har vist denne her før:
En guldnakke fra Måløv-egnen. De var statussymbol for de rige bønderkoner. Denne har jeg arvet fra min mormors mor. Hun var en fattig indsidderkone og havde ikke råd til sådan en, så jeg har konkluderet, at hun var huekone. Huekonerne var dem, som syede dem.
Både min mormor og hendes søster var dygtige til håndarbejde – min mor og min moster også – og videre til min søster og jeg.
Ja – det er sjovt, som generne slår igennem
Desværre er det ikke helt slået igennem til næste generation – altså mine niecer. De kan godt, men dyrker det ikke så meget.
Jeg har dog besluttet mig for, at prøve at give det videre til næste generation. Tilde og Anna, som er min brors børnebørn, er begge 6 år, så dem vil jeg lave “strikkeklub” sammen med. Jeg var selv 5 år da jeg lærte at strikke, så det må snart være tiden