Besøgstæller

fredag, juli 06, 2012

Min dejlige have

Det store havemenneske er jeg ikke, så der er ingen flotte blomsterbede i haven.  Til gengæld er der masser af frugt, som jeg nyder at komme på glas eller flasker.

Mit hus er fra 1931 og nogel af træerne er nok lige så gamle.

store æble

3 æbletræer har jeg – det ene med 2 sorter, nemlig Skovfoged og Ingrid Marie.  Desværre har det ikke givet mange Ingrid Marie æbler (mit yndlings) – træet trænger i den grad til en udtynding, men jeg skal lige have råd Smiley 

Vi har lige fået en ny trampolin.  Den gamle havde 8 år på bagen, så jeg var nervøs for, at dugen var ved at være mør.  Denne er noget mindre, men til gengæld børnesikret, så familiens unger (og Naboens) kan hoppe uden fare for at ryge ned Smiley

Den gamle købte jeg til Jakob, da han som teen-ager var en del for buttet og den har haft sin virkning.  Sjov motion satte skred i vægttabet, så han også blev motiveret til at spise sundere og i dag er han en slank ung mand.  Opholdet i Japan gav iøvrigt et ekstra hak nedad.  Japanerne spiser meget sundt og væseentligt mindre portoiner end os, så i starten var den unge mand sulten, men han vænnede sig hurtigt til det.

Så er der et træ med madæbler og et med et nogle sensommeræbler – måske Guldborg.

Og så er der pæretræet, som hvert andet år giver masser af frugt.

pære

Et blommetræ er der også (Victoria) og lige nu bugner det.  Jeg havde også et Pigeontræ, men det lagde sig ned i den regnvåde sommer for et par år siden.

kirsebær

Jeg fik kirsebærtræet af mine svigerforældre for en del år siden og har snakket en del om at fælde det -  desværre giver det ikke frugt , men der har Jakob nedlagt Veto – det var nemlig Finn, som plantede det og det betyder meget for den unge mand.

Hindbær har jeg også masser af.  Jeg fik et par stiklinger af Naboen for nogle år siden og se, hvad det har udviklet sig til.  Lige nu er det ved at være plukketid Smiley  Læg i øvrigt mærke til kermesbærene – de skyder op alle vegne, men er jo flotte, så de får lov til at blive stående.

hindbær

Når jeg nu ikke har blomsterbede har jeg til gengæld en del krukker.

krukker

I kassen til venstre er der timian og øverst i jordbærkrukken rosmarin – jeg har nemlig også en del krydderurter.

hosta

Hostaerne er fra Farmors have.  Det var vemodigt at sige farvel til den da Farmor døde for godt et par år siden, så det er degligt med lidt minder.  Skvalderkål har jeg også meget af, så det skal lige have en tur med kantklipperen Smiley

drivoghænge

Til højre i billedet kan man se min sidste nyerhvervelse – nemlig hængesofaen, som jeg har ønsket mig i årevis.  Den er købt i Kvickly sidst på sæsonen sidste år.  Der kan man nemlig få den slags til, hvad jeg kalder, smidudpris.  Gas- og partygrillen er købt på samme måde.  Plantepyramiden har jeg tidligere brugt til krydderurter, men jordbærene i bunden gror flittigt, så jeg vil lade dem vokse op-ad, så den hele bliver brugt til det.  Vi spiste et par stykker i går og de smager Smiley

onsdag, juli 04, 2012

Hvor jeg dog træder vande

med håndarbejdet lige nu. Jeg bliver konstant fristet af billige garn og lækre opskrifter, så jeg har meget i gang.  med skam må jeg melde, at jeg har købt stort set lige så meget garn, som jeg har strikket i år.

Den internationale strikkedag var jeg hos Lene og selvfølgelig havde hun et garntilbud, som jeg ikke kunne ade være med at købe.  Hjerte Cottonsilk til 17,50kr pr. nøgle.  16 nøgler råhvid røg ned i tasken og ja – hvad skal de så bruges til ?

Denne her er rigtig flot, men det lidt feminine er ikke rigtigt mig.

Valget er faldet på denne her:

agathe 

Agathe cardigan fra Knitpicks

Dog er kanten håbløs at strikke.  Det er et mønster, som kræver, at du hele vejen igennem er nødt til at sidde med diagrammet og ja – det gider jeg ikke.PICT0006

Så prøvede jeg med kanten fra Lacen, men også den er for besværlig.   Så flere ting er blevet prøvet og valget er faldet på denne her, som jeg selvfølgelig ikke lige nu kan huske, hvor jeg har fra.

PICT0007

men det er atter en ommer – den er nemlig for løs og skal strikkes på et nummer mindre pinde.

Forleden faldt jeg hos Christa over denne her – den ser rigtig sjov ud at strikke.  Mønsteret er fra Stof og Stil . Garnet har jeg, så…..

PICT0004

Billedet er fra i går, så jeg har strikket en dellængere.  Det går rimeligt hurtigt at strikke en bane.  Som så ofte før bruger jeg ikke det rigtige garn, men den lidt tykkere Felina, som jeg købte tidligere på året.

Sommertid er også hækletid – det kan være svært at strikke, når det er varmt, så og her har jeg flere projekter i gang.  Tidligere på året købte jeg dette her:

PICT0010

Jeg ville faktisk strikke nederdelen ovenfor i det, men det er meget løst tvundet og splitter nemt, så det er ret besværligt at strikke med.

I stedet er jeg begyndt på et blomstertørklæde:

PICT0005

Den inderste ring laver jeg i de mange glade farver og resten i rødt, så det ikke bliver alt for spraglet.  Jeg mener at opskriften er fra LIse , men kan selvfølgelig ikke finde den lige nu.

Og så er der tæpper.  Jeg har længe beundret de mange zig-zag tæpper jeg ser rundt omkring på diverse blogs, men synes det¨må være besværligt at sidde med det store hækletøj, som det efterhånden bliver.  Så valget er faldet på disse her:

PICT0009

Igen lader jeg den samme farve gå igennem.  Den inderste lille blomst bliver hæklet i gult – den næste omgang i diverse farver og den næste rød.  Det kan være, at jeg hækler endnu en omgang – måske i råhvid – jeg har nemlig en del garn i gult, rødt og råhvidt.

Jeg har hæklet hexagonen fra et billede, så senerelaver jeg et bud på en opskrift.

lørdag, juni 23, 2012

Ny telefon og glad pige

Hold da op, hvor kan jeg bruge megen tid til at finde ud af min nye smartphone.  Jeg er jo ellers ikke ueffen til den slags, men lige nu, har jeg brugt ca. en time for at finde ud af, hvordan jeg fik gemt et billede fra en SMS på min computer.  Jeg kunne sagtens gemme det, men kunne ikke åbne den filtype på putteren.

Men nu lykkedes det, så se bare her:

IMG_7399

Min kollega Mette sendte mig nemlig i går dette skønne billede af en glad Mathilde i sin nye nederdel.  Er hun ikke bare dejlig Smiley

Det er ikke så sært, at jeg elsker pigestrik – bare sådan et ansigt gør hele arbejdet værd Smiley med åben mund

søndag, juni 17, 2012

Solnedgang og blomstrende buske

Forleden var der den smukkeste himmel, da solen gik ned – dyb rød.  Desværre kan jeg ikke fange de skønne farver, så du skal tænke dem meget varmere

PICT0003-001

Til gengæld kan man se de buske, som nu blomstrer -  nemlig mine skønne jasminer.  Der er to forskellige slags – den ene duftende og den anden ikke.  Det er skønt lige nu med den skønne duft, som hver morgen møder mig, når jeg går i garagen efter min cykel Smiley

Når de er færdige med at blomstre skal de have en kraftig beskæring.  De gror som skidt og hvor mærkeligt det end kan lyde, tager de lyset fra min stue, selvom det er på nordsiden af huset.

FO 15

Jeg kan altså ikke stå for det tøsestrik og mine kollegers dejlige piger, så endnu en kollegagave er færdig Smiley

nederdel Mathilde

Fakta:  Twirly skirt.  Desværre er web-siden lukket, så man kan ikke købe opskriften mere Trist smiley

Garn: Rustico – Løvegarn p 4½ - 200g

 

tirsdag, juni 12, 2012

Se lige hvad jeg lavede i søndags

PICT0003

Et etui til min nye smartphone – helt ud af eget hoved – altså lige bortset fra uglen, som jeg har andetsteds fra. Sjovt nok fandt jeg ud af, at andre havde haft samme idé:

http://www.etsy.com/search?includes%5B%5D=tags&q=droid+cover+owl+knit

søndag, juni 03, 2012

Fo giver nye UFOer

Når jeg nu har så travlt med at gøre mine UFOer færdige, skabes der nye UFOer.

PICT0001-1

Denne her (Vitamin D – se under 4.3.) er gået hen og blevet en UFO og det skal der gøres noget ved, hvis jeg skal have glæde af den i sommer.  Det er altså næste UFO projekt Smiley