Besøgstæller

lørdag, august 09, 2008

Ikeamøbler..

.. har for nogle et blakket ry, men her i huset er vi glade for dem og vi har mange ting derfra.

Jeg har nemlig aldrig oplevet, at der har manglet noget i pakken,men jeg starter altså også altid sådan her: Poserne med skruer m.m. bliver hældt over i små plastikbokse, så der er styr på dem :-)

Og så frem med værktøjet.

Så er jeg klar :-)

Denne gang resulterede arbejdet i denne her: God opbevaringsplads kan man altid bruge, og jeg manglede noget mere til mit tøj i mit kælderværelse.

Nu har jeg "boet" dernede i 2 år og mere og mere af mit tøj er kommet derned. Jeg gider jo ikke skulle på 1.salen hver gang :-)

I et gammelt hus som mit mangler der jo skabsplads, men et af mine "syg mand-projekter" var at lave en garderobe i kammeret ovenpå. Atter Ikea. Gode Antonius-stativer med trådskuffer i flere lag under skunken. Masser af gemmeplads og nu, hvor noget af det er kommet i kælderen, er der en del ledige skuffer. Hvad skal der så ligge der ? Garn selvfølgelig :-)

I går fik vi så ryddet op i kammeret. Jeg har brugt et par dage til at sortere tøj. 2 sække er kommet i genbrugs-kontaineren.

Jakob vil nemlig gerne bruge kammeret til malerum (Warhammer). Vi indrettede det samtidig med, at jeg flyttede i kælderen, men indtil nu, har det bare være brugt til roderum, så der var godt fyldt op med sække med tøj og affald. Nu er det ryddet. Så får vi se, om den unge mand får det brugt ;-)

1 kommentar:

Fríða sagde ...

som altid kan jeg kun beundre dine evner og din selvstændighed. jeg er frygtelig forkælet, först en far og siden en mand der begge to har hænderne rigtig skruet på, så sådan noget har jeg aldrig prövet at lave selv.
kh.fra Island
Frida