Besøgstæller

søndag, juli 07, 2013

En ekstra bonus :-D

Jeg glemte da lige at nævne, at jeg i går også fik en ekstra bonus, nemlig en forsinket fødselsdagsgave fra min svigerinde Lone.  Et gavekort på 400kr til Sommerfuglen :-D

Lone har indenfor 7år (2003-2010) mistet både sin bror – min Finn – og begge sine forældre – mine dejlige svigerfoældre.  Lone er aldrig blevet gift erller har fået børn - hun har kun Jakob og mig tilbage som nær familie, så vi bliver forkælet og selvfølgelig forkæler vi også hende :-D

MUMS hvor bliver det lækkert at gå i Sommerfuglen med sådan et gavekort.  I går aftes sad jeg og studerede Sommerfuglens hjemmeside.  Jeg mangler jo ikke garn, så jeg tror, at jeg vil investere i sådan et sæt.  Jeg elsker mine Knitpropinde, men har efterhånden fået knækket en del af træpindene, så jeg er ved at udskifte dem med metalpinde, men disse er billigere og ser gode ud, så jeg tror det bliver dem.

Har du prøvet at strikke med dem, må du gerne dele din e erfaringer med mig :-D

Dejlig aften

Det er ikke hver dag, at man i min alder bliver inviteret ud at spise af en ung mand.  Lige siden Jakob kom hjem fra Japan har han snakket om, at vi skulle smage rigtig tilberedt japansk mad.  Ikke noget med kun Sushi, som kun er en lille del af det japanske køkken.

Han har brugt en del tid på, at søge efter det rigtige sted og i går skulle det så være, så den unge mand inviterede sin faster og sin mor ud at spise.

Restaurenten er denne her – Sukiaki, som ligger på Vesterbrogade – ikke langt fra Hovedbanegården.  Vi skulle opleve noget specielt, så Jakob havde reserveret et Teppanyaki bord, som ser sådan ud:

restaurante_-_teppan_yaki_-_interior

Man sidder rundt om en stegeplade, hvor kokken tilbereder maden lige foran dig.  Hold op, hvor var det fascinerende at se, hvor dygtig og hurtig kokken var.  Man kunne også sidde og lære nogle triks :-D 

‘Det var utrolig lækker mad – absolut ikke billigt – men jeg vil absolut anbefale det.  Jeg kan godt forstå, at den unge mand blev endnu slankere de 5 måneder i Japan.  Maden er jo sund og så spiser de ikke så store portioner, som vi danskere jo er slemme til, men nok til at blive mæt.  Det blev rettet an på en meget lækker og delikat måde.  Tigerrejegerne, som jeg fik, blev ikke bare lagt på tallerkenen, men stod op som her

TEPPANYAKI-B01.tif

Også betjeningen er helt speciel – diskret og høflig – netop de egenskaber som japanerne er kendte for.

lørdag, juli 06, 2013

Ferie end´lig ferie

For første gang i mange år, har jeg ikke nogle rejseplaner i ferien og det passer mig egentligt fint.  Der er masser i både hus og have, som trænger til en ordentlig omgang og jeg satser på at få lavet bare lidt hver dag.

Haven gror som skidt, så der er en del, som skal klippes kraftigt ned.  Sjovt nok kan jeg meget bedre lide det end smånusseriet, så fine staudebede har jeg ingen af.  Sommerblomster og krydderurter har jeg i krukker, så de kræver ikke megen pasning.  Det eneste jeg nusser med, er min flotte klatrerose og så har jeg købt en Klatrehortensia, som skal pryde læhegnet på terrassen. Drivhuset,  har jeg megen glæde af – lige nu kan vi høste agurker hver dag.  Når jeg nu er hjemme hver dag, kan vi håbe på, at agurkerne ikke går i stå.  Når vi har været væk nogle dage har de det med at få spind og så går planten ud.  Klatrerosen kan blive nippet hver dag, så den bliver ved med at blomstre :-D

I mit gamle hus er alle døre malede, så der er en del træværk, som trænger til en omgang og så er der jo også syltningen :-D

Jeg har lavet Hyldeblomstdrik og som noget nyt også marmelade af kvaset.  Hold op, hvor smager det godt. Hindbærerne er ved at modnes, så nu skal der plukkes.  Jeg fryser det ned i første omgang og når jeg har nok, bliver der lavet marmelade.  Jordbær har jeg desværre ikke mange af, men lige nu, hvor de er billige, køber jeg lidt hver dag.  Vi spiser det vi kan og resten ryger i fryserne, så jeg kan lave yndlingsmarmeladen til Jakob :-D

Både fryseren og køleskabet har fået en tiltrængt omgang og bagt bliver der også.

Forleden lagde Jakob hus til en “Starwarsmarathon” for fire studiekammerater, så de unge mennesker var meget glade for mine nybagte boller :-D

En af fristelserne

er denne opskrift

Scallops_medium2 (1)

For en del år siden strikkede jeg Skyline af Hanne Falkenberg i Softwoolsilk fra Gepard.  Jeg har aldrig fået det sidste monteret og da den blev strikket i mine velmagtsdage var den alt for stor.  Skulle jeg sælge den ?  Men garnet er jo noget dyrt stads, så nu er den pillet op og jeg startede på sjalet.  Det er strikket i dobbelt garn på p7, men det blev ikke pænt på grund af garnets noprede struktur, så atter en gang blev der pillet op.

før

Men sjalet er sjovt at strikke – og i lageret fandt jeg dette

nu

Det lækreste soyagarn – købt for en slik i Netto :-D  Opskriften er noget snørklet at læse, men når den først er feset ind er de faktisk nemt at strikke, så skulle du blive fristet og har problemer med forståelsen kan du bare spørge :-D

Hold op en forskrækkelse

Forleden sad jeg – som ofte – ved min computer i stuen, da der lød et ordentligt brag fra havestuen.  En af tagpladerne har forskubbet sig, så jeg var bange for at det var den som røg ned.

Men nej – da jeg lynhurtigt kom derud – lå mit væghængte glasskab på gulvet.skab

Det hang her og som det ses var det røget “rent” ud – ikke noget med nogle store kratere i væggen.

væg

Det har hængt der i 10-15 år, så hvorfor skulle det pludselig dratte ned.  På den anden side af min ene nabo – bare 20 m væk – er man startet på arbejdet med den nye jernbane, som skal ligge næsten i min baghave.  OK en 100m væk.  Der er nogle kæmperør, som skal lægges om, så man havde gravet en 3-4m dyb rende i vejen.  Jeg er overbevist om, at det er rystelserne fra det, som har revet skabet ned.

Heldigvis var der stort set ikke nogle dyre glas i skabet – kun 2 julesnapsglas fra Holmegård – men sikke et arbejde med at få det ryddet.

tilbage

Det er, hvad der er tilbage og her er det, som røg sig en tur

pose

Helidgvis gør jeg det ikke i dyre glas.  Tidligere samlede jeg på nogle, som hed “Glas i glas”

glas

Da de gik ud for en hel del år siden, købte jeg hele restlageret i den lokale, så dem har jeg rigtigt mange af, men da jeg arvede min mors Hjertegræs synes jeg ikke rigtigt, at de passede til det, så jeg købte på tilbud de almindelige ballonglas – 24 af hver – så jeg har rigeligt af hver og fordi jeg har så mange glas får Jakob lov til at få de rustikke, når han forlader reden.

Skabet er nu sat ind i en reol, så det ikke falder nogle vegne :-D

Hvor jeg dog forsømmer bloggen

Det er ikke fordi jeg ikke får strikket m.m., men jeg bliver hele tiden fristet til nye projekter, så jeg får ikke ret meget gjort færdigt.

Dog fik jeg fødselsdagsgaver klar til Augusts 10 års fødselsdag (ham med pingvinerne) og selvfølgelig noget med pingviner.

Jeg hæklede en pingvin til ham girlpeng

Penguin Pal Pillow

Desværre har jeg ikke fået taget billede af den jeg lavede (i sort/hvid) men det kommer der senere.  Blev han glad – YES

Desuden faldt jeg over det perfekte stof til den unge mand, da jeg en dag ledte efter noget mønstret bomuldsstof til skolen

30_0638_1360

Straks ind i stof2000 og så blev der syet et par sommershorts til den unge mand.

Det er ikke så tit jeg får syet, men jeg har en rigtig god uddannelse fra Lærerhøjskolen hvor jeg bla. havde tilskæring, skindsyning, og en del syteknik - jeg skal en dag vise et billede af den skindjakke jeg syede, hvor jeg selv lavede hele processen – altså selv lavede mønsteret og så videre :-D  Når man først har lært at lave et vendesyet  foer

Da Jakob var lille syede jeg alt overtøj til ham – en heldragt og en todelt hver vinter.  Jeg har også syet vinterjakker til både Finn og mig selv.  Set i bakspejlet kan jeg se, at jeg stoppede da Finn blev syg og jeg er aldrig rigtigt kommet i gang igen, men jeg får da syet en del på skolen.  I øvrigt – når jeg endelig syer – gør jeg det ofte på skolen – i hvertfald klipperiet.  Der har jeg jo nogle dejlige store klippeborde.  I mine gemmer har jeg nogle lækre silkeskjorter, som jeg igen har fået frem i lyset – den ene i crepe de shine.  Stoffet kunne vi købe billigt gennem DLH.

mandag, juni 03, 2013

Dejlig week-end

Kan du huske sjalet med kærlighedsknuder jeg hæklede til min niece Trines bryllup sidste år – ellers se her 18.07.2012.

Det “unge” par havde ikke råd til den store bryllupsfest, så det blev bare til et lille rådhusbryllup.  Men i week-enden kunne de så holde fest, som startede med en kirkelig velsignelse.

Normalt er jeg ikke den, som vander høns ved bryllupper, men da Trine trådte ind i kirken iført sin mors brudekjole, fik jeg vand i øjnene :-D   Jeg vidste, at det havde været på tale, men ikke at det blev sådan. Pigerne havde ledt og ledt efter den på loftet hos deres far og fandt den endelig henslængt i en pose – godt beskidt og jordslået, men ikke værre end det kunne rettes.

trine

Kirsten og Erling blev gift d.4.12.1971 – kjolen er en Inger Leth model, som var meget hot dengang.  Selv om Kirsten havde fået 3 børn på det tidspunkt, var hun åleslank, så Trine måtte smide nogle kilo for at kunne være i den.

Efter den kirkelige velsignelse kørte vi til Dybvad, hvor Trine og Jeppe havde lejet en koloni, som var perfekt til formålet og hvor vi også kunne overnatte.  Det var en rigtig dejlig fest.

Trine er meget kreativ og hendes bordækning var helt speciel.

Hun havde været rundt på en masse loppemarkeder og havde købt en masse forskellige små hvide vaser og en masse forskellige lysestager – det så rigtigt flot ud.  Og se så lige bord”kortene” – en god og sjov idé.

20130603_153318

Vi havde fået orange billetter til togturen til Hjørring og drog afsted med toget lørdag morgen kl. 6.50.  I går kunne vi køre med min svoger til Korsør og tog så toget resten af vejen, så kors i hytten, hvor er jeg træt og rigtig glad for, at jeg har givet mig selv en mini-ferie.  Jeg har brugt to seniordage for at kunne holde fri mandag og tirsdag og onsdag er det jo Grundlovsdag så …… :-D